Mange kender Per Vibskov Nielsen som den høje præst med det lange røde skæg, der rapper for konfirmanderne og gerne griber bassen for at spille til.
Andre kender ham som præsten, der åbnede præstegårdens 250 år gamle lavloftede stuer for filosofiske samtalesaloner med højt til loftet og plads til refleksion, da han fik embede i Store Heddinge på Stevns i 2009.
Her samlede han også folk til bibelstudiegrupper og arrangerede filmaftener med oplæg og debat i samarbejde med den lokale biograf. For disse og flere aktiviteter blev han i 2010 indstillet til Kristeligt Dagblads initiativpris. I 2012 kom han tilbage til Roskilde Domsogn, hvor han tidligere havde været med til at etablere natkirke.
Den nu 53-årige præst blev født i Viborg, hvor faderen var forstander og moderen sygeplejerske på et alderdomshjem. Siden flyttede familien til Thy og Kjellerup, hvor Per Vibskov Nielsen gik i skole. Efter en kort tid i gymnasiet uddannede han sig til blikkenslager. Samtidig holdt han et fast greb i bassen, og i 1989 var han med til at danne kvartetten T.A.O., der har spillet et utal af koncerter i ind- og udland i en genre, der er blevet kaldt ”nordisk flamencojazz med latinamerikanske rytmer”.
Per Vibskov Nielsen er en mangefacetteret teolog, der med egne ord er en ”tidehvervsaktivist”, der ”har snuppet frimodigheden fra det grundtvigske, andægtigheden fra det missionske og ansvarligheden fra det tidehvervske”. Han karakteriserer sig desuden som en blanding af bondeknold og intens storbydreng, der i sin ungdom boede i Oslo og London, inden han kom til København og i over 20 år boede på Vesterbro.
Da han var i slutningen af 20'erne og boede sammesteds, begyndte Per Vibskov Nielsen at gå i kirke hver søndag og oplevede, at det blev en nødvendighed for ham på samme måde som at børste tænder. Han kom meget i den nærliggende Mariakirken, hvor diakonien var i højsædet. Men da han fandt ud af, at han ifølge sognegrænserne hørte til den mere missionsk prægede Eliaskirken, blev han fast kirkegænger der og blev engageret i menighedsrådet, som han senere også blev formand for.
Som teologistuderende drømte han om fast embede i København. Den drøm bliver til virkelighed i dag, når han tiltræder som sognepræst i Simeons Kirke og provst på Nørrebro. At han lod sig lokke væk fra Roskilde, hvor han har været privilegeret med ”denne verdens smukkeste katedral, et fantastisk arbejdsomt menighedsråd, stolte medarbejdere og en stor, engageret flok frivillige, der er vokset ud fra natkirken, og nu også er aktive i dagtimerne med alskens ting” skyldes blandt andet mangfoldigheden på Nørrebro.
”Nørrebro er Danmarks mest religiøse område. Her er Jehovas Vidner og diverse frikirker aktive, ligesom der er mange muslimer. Til gengæld har vi Danmarks laveste andel af folkekirkemedlemmer på cirka 50 procent, så der er noget at arbejde med. I det arbejde ser jeg den brede palet af folkekirkelige udtryksformer som et kæmpe aktiv,” siger den kommende provst.
Hans kommende sognekirke har diakoni i centrum - med spisning og gudstjeneste hver torsdag aften - mens andre af provstiets kirker især imødekommer spirituelt søgende, konservative, unge eller ældre.
”De otte kirker i provstiet er et overflødighedshorn af udtryksformer, og det er min ambition, at folkekirkerne på Nørrebro skal stå skulder ved skulder i stolthed over den mangfoldighed,” siger han.
Med sig til Nørrebro har Per Vibskov Nielsen erfaring med personaleledelse fra sine år i Roskilde Domsogn og indsigt i økonomi fra en kort tid som forstander på Haslev Udvidede Højskole. Sin erfaring som blikkenslager kan han drage nytte af, når han skal holde tilsyn med kirkebygningernes stand.
Trods de mange opgaver håber Per Vibskov Nielsen at kunne fortsætte med at dyrke triatlon på amatørplan og uddybe sit kendskab til keltisk kristendom. Efter flere besøg på øen Iona i Skotland er han sammen med en gruppe ligesindede ved at lægge sidste hånd på en liturgisk håndbog baseret på materiale fra The Iona Community.