Tidligere borgmester: Folkekirken er en reduceret størrelse

Diakoni og mission fylder fortsat alt for lidt i folkekirken, mener tidligere SF-borgmester og sognepræst Flemming Christensen, der bruger en stor del af sin tid på netop diakoni og mission. I dag fylder han 70 år

Flemming Christensen og hustruen, Ruth, bor i Bredballe med skov i baghaven og udsigt over Vejle Fjord. Flemming Christensen har for år tilbage haft et par konfirmandhold i den lokale kirke, men ellers er både præstegerning og politik stort set lagt på hylden. – Privatfoto.
Flemming Christensen og hustruen, Ruth, bor i Bredballe med skov i baghaven og udsigt over Vejle Fjord. Flemming Christensen har for år tilbage haft et par konfirmandhold i den lokale kirke, men ellers er både præstegerning og politik stort set lagt på hylden. – Privatfoto.

Da Flemming Christensen studerede teologi på Aarhus Universitet i 1970’erne, var han aktiv i Studenterrådet, hvor de politiske bølger gik højt. Samtidig var han og hans hustru engageret i Helligåndskirken i det vestlige Aarhus, en vandrekirke, som var præget af et stort frivilligt engagement, der især udfoldede sig i præstens kælder, hvor der var et væld af aktiviteter for børn og unge. Under studierne var Flemming Christensen meget optaget af mission og diakoni, blandt andet var han interesseret i den engelske hospicebevægelse.

Lige siden har diakoni, mission og politik fyldt meget i Flemming Christensens liv.

”Jeg skelner ikke mellem diakoni og mission, for det glider ind og ud imellem hinanden på alle mulige og umulige måder. I diakonien er det den kristne holdning til, hvordan man behandler andre, der ligger bag hele den måde, man driver institutioner og laver socialt arbejde på, og i mission er det på samme måde det kristne menneskesyn, der farver mødet med den anden – uanset om vedkommende er buddhist, muslim, kristen eller noget helt fjerde,” siger Flemming Christensen.

Han har siden sin pensionering i 2012 fra en stilling som administrerende direktør i Kolonien Filadelfia/Epilepsihospitalet været aktiv i bestyrelsesarbejde i en række kirkelige organisationer og ngo’er, hvoraf især posten som næstformand i Danmission og formandsposten i Danske Diakonhjem fortsat tager meget af hans tid.

”Folkekirken har i princippet tre ben: Forkyndelse, diakoni og mission, men reelt fylder de to sidste stort set intet. Diakonien lever meget småt i mange sogne, og missionen lever slet ikke i de fleste sogne. Så selvom folkekirken står stærkt med et højt medlemstal og god tilslutning, er den reelt en meget reduceret størrelse, hvis man for eksempel sammenligner med den lutherske kirke i Tanzania, som er en kirke, der tager hånd om hele mennesket.”

”I Danmark er der sket en opsplitning, hvor forskellige organisationer tager sig af diakonien. Det har smittet af på danskernes opfattelse af folkekirken som en religiøs institution, der dækker individuelle behov, en kom-kirke i stedet for en gå-kirke. Men kirken er sat på jorden til at gå ud og forkynde evangeliet og gøre en forskel.”

Da Flemming Christensen i 1977 blev færdig som kandidat i teologi, søgte han bevidst embede i et sogn, hvor der var et stort frivilligt engagement. Det blev Hornstrup Sogn og Nørremarkskirken i Vejle, hvor han blev ansat i 1977 og var præst frem til 2006 – de sidste over 20 år dog kun i en stilling på 15 procent, fordi hans politiske arbejde kom til at tage det meste af hans tid. I 1982 blev han valgt ind i by-rådet i Vejle, og i 1994 blev han i Vejle den første SF-borgmester uden for hovedstaden.

Flemming Christensen blev en både populær og kontroversiel borgmester, der blev kendt for sin ofte ukonventionelle tilgang til politiske spørgsmål om udlicitering.

”Jeg har aldrig haft nogen ortodoks socialistisk holdning til udlicitering, og i min tid som borgmester i Vejle lavede vi driftsoverenskomst med et friplejehjem. Jeg har altid været imod den der systemtænkning i det offentlige, hvor man mener, at alle skal have samme tilbud. Hvorfor skal gamle mennesker absolut blive ens, når de får behov for hjælp? Mener man, at der skal være frihed for Loke såvel som for Thor, må man også give borgerne mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud,” siger Flemming Christensen.

Som formand for Danske Diakonhjem, der bygger og driver friplejehjem over hele landet, oplever han da også i dag en stor åbenhed hos kommunerne.

Og Danske Diakonhjem støtter også selvbestaltede grupper, der ønsker at etablere friplejehjem steder i landet, hvor kommunerne ikke vil etablere plejehjem.

”Her spiller både pårørende og andre lokale kræfter en afgørende rolle som frivillige, og på den måde er vi med til at sikre en nærhed, som kommunerne ikke kan sikre.”

Økonomisk forståelse er en af Flemming Christensens styrker, og han er kendt for at være optaget af god ledelse og økonomisk ansvarlighed. Han siger selv, at ”da det ofte er efterspurgte kompetencer i kirkelige organisationer, har det været forholdsvis let at få lov at lave frivilligt arbejde i en række bestyrelser”.

Udover engagementet i Danmission og Danske Diakonhjem sidder han i bestyrelsen for Gudenå Hospice.