Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
Det banale, men også absolut sande svar er, at vi er blevet velsignet med indtil videre fem herlige børnebørn. Derudover har jeg, efter jeg stoppede som forstander, fået lov til at udleve min passion for teologi ved at undervise på Teologi for lægfolk. Jeg er også blevet engageret i driften af to af FDF’s store lejrcentre i det midtjyske søhøjland, hvor vi har gang i store byggesager. Sammen med de andre føler jeg mig som en anden Christian 4. med de omfattende byggerier.
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Det var de år, hvor min kone og jeg skabte familie med tre børn i tæt sammenhæng med vores begges arbejdsplads på Silkeborg Højskole. Der var vi også omgivet af vores uægte børn – alle de tusindvis af både danske og udenlandske unge, der var på højskolen. Det var ofte sjovt og dybt meningsfuldt at skabe skole, hvilket gav en emotionel energi til også at engagere sig i utallige gøremål uden for højskolen og familien. Dér hang min lille verden sammen med den store verden.
Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Sigfrid Jensen, der var min klasselærer fra 1. - 5. klasse på Ryesgade Skole i Horsens. Han lærte os at udvise nysgerrighed over for alt spændende og stort i verden. Han skabte en glæde ved oplevelsen af at kunne lære, hvilket senere også har givet mig en glæde ved selv at undervise. På samme måde har lederne i FDF-kredsen i Horsens, hvor jeg kom i min grundskoletid, haft stor betydning for mig. De var engagerede og dygtige amatørpædagoger, der gav plads til, at vi unge kunne prøve os selv af og tage ansvar.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?
Lad være med at planlægge dit liv for snævert. Egentlig ville jeg have været arkitekt, men af skæbnens uransagelige veje endte jeg et helt andet sted.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få det arbejdsliv, du gerne ville have?
Jeg har egentlig ikke gjort noget særligt. I mit tilfælde er det bare kommet til mig, og når arbejdslivet først har taget en drejning, følger andet ofte med, som man aldrig kunne have forudsagt.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
På det punkt er jeg ganske kedelig, for jeg har ikke oplevet at skulle springe ud på meget dybt vand. Jeg vil snarere sige tværtimod, da alle muligheder er kommet til mig. Jeg har i bedste forstand fået alting givet. Det er i grunden heldigt, da jeg ikke er en ørn til store højder. En stige er mere end rigelig højde til mig.
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Ikke noget af afgørende betydning, men jeg ville ønske, jeg havde lært at spille klaver. Jeg har levet et liv fyldt med fællessange, blandt andet på højskolen, og der ville det have været vidunderligt selv at kunne sætte sig til klaveret og spille. Derudover ville jeg gerne kunne mestre at sejle med sejl.
Hvad tror du på?
Jeg tror på den kristne Gud – af alle gode grunde. For mig giver troen basis for at møde verden og andre mennesker med den nødvendige tillid. Troen giver også en konkret forankring og trofasthed i den verden, der er blevet min.
Beskriv en scene fra din barndom.
Begge mine bedstefædre var murermestre, og et besøg hos dem indebar altid en rundtur på deres aktuelle byggepladser. Jeg elskede de byggepladser med deres duft af træ og mørtel. Engang i min meget tidlige barndom var jeg gået en tur alene til en byggeplads tæt på vores hjem. Der sad nogle murere på et stillads og spiste smørrebrød og drak te af deres termokander. Solen skinnede fra en skyfri, blå himmel. Alligevel var der en alvor over situationen, for murerne talte om frygten for, at der igen kunne blive krig i Europa. Det må have været i forlængelse af Sovjetunionens invasion af Ungarn. Jeg har været mellem fire og fem år gammel, og der oplevede jeg for første gang, at verden ikke kun var som en solbeskinnet, vidunderlig byggeplads. Verden kunne også være truet og et sted, der skulle kæmpes for.
Hvor vil du gerne begraves?
Det eneste, jeg ved, er, at jeg skal ligge ved siden af min kone. Vi har siddet ved samme arbejdsbord stort set hele vores samliv, og vi skal fortsætte side om side på den gravplads, der skal ligge der, hvor det giver mening for vores efterkommere.