Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
Det var, da jeg blev ramt af prostatakræft i juni sidste år. Midt i et kompliceret forløb, hvor det gik ret galt, så jeg, hvordan vores voksne børn, Gertrud og Lars, trådte i karakter, greb ind og sørgede for, at jeg fik den rette livsvigtige behandling i tide. Det var et mirakel at opleve, hvordan vores børn tog affære, da jeg selv var magtesløs.