Tidligere spindoktor: Jeg efterlod mit vraggods af dårligdomme i De Franske Alper

Politisk kommentator og tv-vært Michael Kristiansen har de seneste år sluttet fred med sine skyggesider og fundet ro. Lørdag fylder den tidligere spindoktor 60 år og svarer i den anledning på en række spørgsmål om livet

Hvad der professionelt har været en styrke, har ikke altid været det i privatlivet, lyder det fra politisk analytiker Michael Kristiansen, der lørdag fylder 60 år.
Hvad der professionelt har været en styrke, har ikke altid været det i privatlivet, lyder det fra politisk analytiker Michael Kristiansen, der lørdag fylder 60 år. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

At jeg føler, jeg har fået ro på mig selv og lært at acceptere mine skyggesider. Nu, hvor jeg runder de 60 år, kan jeg se tilbage på et rigt liv, der også har rummet dramatiske perioder og modgang. Det fører nemt til negativitet, men jeg vil ikke ende med at blive en sur, gammel mand. Så i 2019 satte jeg mig for at arbejde med mig selv og satte et konkret mål om at deltage i et krævende cykelløb i De Franske Alper. Det at træne mig op til at kunne klare løbet godt blev en renselsesproces for mig. Samtidig besluttede jeg, at jeg under cykelløbet skulle efterlade, hvad jeg havde af vraggods af dårligdomme oppe i Alperne. Det har været skelsættende for mig at være igennem den proces.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Jeg tænker tilbage på ungdommen i mine 20’ere som en fantastisk periode. Livet var ubekymret, og alt kunne kalde sig gøre. Man var ikke bange for noget og kastede sig bare ud i tingene. Alt fremstod nyt og spændende. Men jeg tænker egentlig også tilbage på de seneste få år med stor glæde. Det var en krise for mig både at blive 40 og 50 år, men sådan har jeg det ikke med at blive 60. Sjældent har jeg haft det så godt, som jeg har det i dag. For livet slutter virkelig ikke ved de 60 år.

Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Når man har fem børn, er det oplagt at pege på dem. De fylder rigtig meget i mit liv. Men da jeg har fået dem relativt sent i livet, vil jeg ikke sige, at det er dem, der har formet mig mest. Det ærlige svar er nok snarere, at det har kvinderne i mit liv. Dem har der været en del af, og de har heldigvis været meget forskellige.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?

At man er nødt til at arbejde hårdt. Hvis man vil opnå noget, kommer det ikke af sig selv.

Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få det arbejdsliv, du gerne ville have?

Det har på godt og ondt været, at jeg ikke har været bange for at miste. Professionelt set er det en stor styrke, især når man er rådgiver for en statsminister. Så er du nødt til at insistere på, at ministeren har brug for, at du er 100 procent ærlig. Hvis du begynder at tvivle på, du tør være ærlig, kan du ikke længere eksekvere. Men ærligheden indebærer også, at du risikerer, det kan være slut hvert øjeblik. Den risiko har aldrig skræmt mig.

Privat har den tilgang til livet dog også skyggesider, og der har været perioder, hvor mit liv har været for abrupt. Hvor jeg for eksempel har været for hurtigt ude ad døren, når noget har været svært.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Det har altid en omkostning at bryde op og gå. Jeg siger ikke, at der er brud, jeg i dag fortryder. Men jeg er blevet mere opmærksom på omkostninger ved skilsmisser og brud med venner. Med den viden jeg har i dag – livet handler jo om at lære – vil jeg sige, at jeg godt kunne have håndteret nogle af de brud bedre. Med årene er jeg blevet mere opmærksom i alle sammenhænge på, at brud i sig selv ikke er godt.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?

Da jeg i 2019 meldte mig til cykelløbet i Frankrig og besluttede at ville arbejde med mig selv og finde ro. 

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Der er en styrke i at kunne blive. På det punkt scorer jeg ikke imponerende mange point. Når jeg kigger tilbage på mit liv, har der været en mangel på sammenhæng. Det er der også kommet meget godt ud af, for jeg har bevæget mig mange spændende steder hen. Det ville jeg ikke have været foruden. Men jeg kan også se omkostningerne, og der er perioder i mit liv, der godt måtte have været mere rolige. I dag kan jeg mærke manglen på stringens.

Hvad tror du på?

At man skal opføre sig ordentligt og være venlig. Det er virkelig en afgørende værdi for mig, og folk har ofte rystet på hovedet af mig, når jeg insisterer på at være venlig. Samtidig er jeg også et meget antiautoritært menneske og går tit til livet med en stor portion frækhed.

Jeg tror også på nysgerrighed og evnen til at blive ved med at vise interesse for noget nyt og blive ved med at lære, så længe man lever. Det er vel også derfor, jeg ikke er bange for at fylde 60 år.