Prøv avisen
Portræt

Tilfældig samtale stoppede efterlønslivet

Knud Elmo Knudsen leder børnehjem, fagskole og et omfattende sundhedsprojekt med klinikker og ambulancebåde ud fra 40 landsbyer i Tanzania og DR Congo. Foto: Privatfoto

Missionær Knud Elmo Knudsen sejler op og ned ad Tanganyikasøen i Afrika med det kristne budskab. I disse dage er han på foredragsturné i Danmark

Knud Elmo Knudsen er udsendt som missionær for Brødremenighedens Danske Mission (BDM) til arbejde i Østafrika. Han deltager således i diakonale projekter omkring børnehjem, skoler og sundhedsprojekter, og derudover evangelisation og undervisning i de områder, der støder op til Tanganyikasøen, og dækker landene Tanzania, Burundi, Rwanda og DR Congo. Infrastrukturen er ret dårlig, hvorfor meget af transporten for at nå landsbyerne langs den 600 kilometer lange sø foregår med båd.

Knud Elmo Knudsens forældre arbejdede som missionærer i det sydlige Tanzania nær Malawisøen. Han er født i Tanzania i 1950 og voksede op sammen med to søstre i nær kontakt med de lokales børn, hvilket gjorde at, da han efter 43 år i Danmark ikke følte sig fremmed, da han vendte tilbage og igen satte foden på afrikansk jord.

Lige fra han forlod Tanzania, og til han kom tilbage som 49-årig, havde ønsket om at være missionær trukket i ham, men livets snørklede veje førte ham andre steder hen.

Han blev gift, fik to børn, blev uddannet som lærer og involverede sig i kirkeligt arbejde på det musiske område. Alt i alt et ret normalt familieliv.

Men da Knud Elmo Knudsens kone døde af kræft, og kort tid efter også hans mor døde, var hans to døtre allerede i gang med at stifte familie, hvorfor der ikke var nogen, som var afhængige af ham. Han lagde ud med at skifte boet, sælge huset og købe et fredet hus, hvor han kunne få afløb for sine kreative ideer og samtidig forberede sig på en tilværelse som efterlønner.

Men tilfældet ville, at Knud Elmo Knudsen overhørte en bemærkning mellem den lokale præst og missionssekretæren for BDM om, at man manglede en missionær til missionsstationen i Kipili. Tanken lod ikke Knud Elmo Knudsen i fred, og allerede næste morgen spurgte han dem, om han kunne komme i betragtning. Svaret var positivt.

Fra første dag og indtil nu - 15 år efter - har Knud Elmo Knudsen ikke fortrudt et øjeblik.

Han siger, at han ser det som et privilegium, at han har kunnet virke i et arbejde, hvor han kan bruge alt det, han har lært i de 43 år, han opholdt sig i Danmark.

Selvom Knud Elmo Knudsen bliver pensionist senere på året, sker der ingen ændringer, bortset fra at han nu får mulighed for at være sammen med sine børn og børnebørn seks uger hvert år.