Prøv avisen

Tvind-imperiets kontroversielle fader fylder 80

Man mener, at dagens fødselar Mogens Amdi Petersen i dag opholder i Mexico, som ikke vil udlevere ham. Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix

Mogens Amdi Petersen skabte den mest omstridte skolesammenslutning i danmarkshistorien, men anklager om magtmisbrug og udnyttelse af offentlige midler har af flere omgange fået ham til at gå i skjul i ind- og udland. I dag fylder han 80 år

I 1979 gik stifteren af skolesamvirket Tvind, Mogens Amdi Petersen, under jorden. Kraftig kritik og negativ medieomtale blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for den kontroversielle Tvind-leder, som sidenhen har været igennem retssager om underslæb samt levet i eksil af flere omgange og nærmest opnået mytisk status. I dag fylder han 80 år.

Det var med reformpædagogiske og socialistiske tanker om en ændring af det etablerede skolesystem, at Mogens Amdi Petersen i 1970 lagde grundstenen til det, der skulle blive til Tvind. Tankerne var opstået efter hans uddannelse på Haderslev Seminarium, hvor han blev lærer på Kroggaardsskolen ved Odense og mødte rektor Henrik Sidenius, der dengang var kommunist.

Men hans tid på skolen blev kort, og han fik ikke forlænget sin aspirantperiode. Mogens Amdi Petersen var for langhåret, bar islandsk sweater og havde skæg, lød den officielle årsag. Det skabte en trodsvilje i ham, som skulle blive et grund-DNA i Tvind. Med alternativ pædagogik baseret på ligeværd og maoistiske værdier ville han skabe noget nyt og udfordre det etablerede, og det skete med oprettelsen af Den Rejsende Højskole i 1970 på Fanø.

Den Rejsende Højskole flyttede to år efter til en ejendom kaldet Tvind ved Ulfborg i Vestjylland. Det Nødvendige Seminarium blev oprettet, og flere skoler kom til i hele landet. Mogens Amdi Petersen lykkedes med at samle folk omkring sig; Han beskrives af tidligere bekendte og medarbejdere hos Tvind som en karismatisk leder, nærmest forførende, men også med et iltert temperament og et humør, der kan skifte fra glæde til vrede på meget kort tid kombineret med en udpræget kynisme. Ifølge Jes Fabricius, historiker og lektor på Københavns Universitet samt forfatter til bogen ”På Sejrens Vej” om Tvind, har de træk formentlig været der helt fra Mogens Amdi Petersens ungdom.

”Der er masser af beskrivelser af Mogens Amdi Petersen som en mand, der ikke er bange for at bruge sin magt, heller ikke til egen fordel. Han er jo definitionen på en karismatisk leder. Og der er ingen tvivl om, at Tvind har bevæget sig på skalaen fra idealisme til kynisme. Spørgsmålet er, hvor meget kynisme der var til at begynde med. Jeg er tilbøjelig til at tro folk, der kendte ham fra huset på Hunderupvej (Mogens Amdi Petersens gamle kollektiv, red.), at han var manipulerende, beregnende og slet, slet ikke ked af at instrumentalisere andre mennesker til eget brug,” siger han.

Der opstod da også en stigende undren og skepsis over Tvinds aktiviteter, da historier omkring psykisk pres og mistrivsel begyndte at dukke op, og snart tydede det på, at Mogens Amdi Petersen havde andet og mere end et reformeret skolesystem i tankerne. Eksempelvis kom et internt notat til offentlighedens skue i 1979, bragt i Dagbladet Information, hvor forstanderen skrev om sine planer om at rekruttere folk, som kunne være med til at omstyrte samfundet, tilsyneladende uden den resterende ledelses kendskab. Han afviste det blankt, men trak sig samme år fra sine poster i Tvind og gik under jorden. Ifølge nu afdøde Hans La Cour, som i 18 år arbejdede for Tvind og har skrevet bogen ”Den Rejsende” om sine oplevelser, fortsatte Mogens Amdi Petersen dog med at styre organisationen og begyndte at tale om væbnet revolution. Mogens Amdi Petersen var efter mediernes intense kritik blevet ramt af ”forfølgelsesvanvid”, skriver Hans La Cour.

”Vi sagde nej til væbnet kamp. Ikke nu, sagde vi. Det nye er, at vi er ved at blive tvunget ind i væbnet kamp. Min opfattelse er, at det er situationen, hvad enten vi kan lide den eller ej. Men hvad er væbnet kamp? Væbnet kamp er, når ordene lægges til side, og kampen bliver fysisk. Dig eller mig. Os eller dem. Det er der, vi er nu, efter min mening,” skulle Mogens Amdi Petersen på et møde fra sit skjul have fortalt den såkaldte lærergruppe, som udgør kernen i Tvind.

Væbnet revolution blev det ikke til. Til gengæld lykkedes Tvind med at ekspandere til udlandet. Der dukkede projekter og skoler relateret til Tvind op både inden- og udenfor Europa.

Men samtidig begyndte der at dukke nye historier op om økonomisk svindel og malkning af det offentlige tilskudssystem via underslæb og skattesvig. Hvad der begyndte som et socialistisk skoleprojekt sås nu i store dele af den folkelige opinion som benhård kapitalisme. Mogens Amdi Petersen blev med en række andre ledende Tvind-figurer sigtet og eftersøgt i 2001. Året efter så Danmarks befolkning hans ansigt igen, da han blev fanget i Los Angeles i USA og udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Han blev frikendt i 2006, mens den tidligere leder Poul Jørgensen blev dømt. Men sagen er anket, Mogens Amdi Petersen blev derfor eftersøgt af anklagemyndigheden igennem Interpol i 2013, fordi myndighederne vil have ham og fire andre forsvundne personer til at møde op til ankesagen, og er det stadig den dag i dag.

Man mener, at Mogens Amdi Petersen i dag opholder i Mexico, som ikke vil udlevere ham. Men Tvind lever i bedste velgående, og der findes skoler og projekter relateret til Tvind over hele verden.