Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?
For halvandet år siden er jeg blevet morfar. Det må siges at være det vildeste. Og vigtigste. Monty er kommet til verden. Og til april skal jeg være farfar!
Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?
Det er vel nok denne sidste fase, hvor jeg har set mine tre yngste børn på 8, 16, og 18 vokse op, og hvor vi har boet i vores hyggelige bondehus ved skoven. Det har været den mest kærlige og trygge periode i mit liv.
Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?
Jeg vil gerne sige mig selv. Det kan godt være, det er forkert at svare sådan, men jeg synes selv, jeg har været medvirkende til, at jeg har ændret mig i takt med livets gang.
Jeg er et nysgerrigt og ekstremt barnligt og naivt menneske. Der var en grund til, jeg fik rollen som Olaf i "Frost" (Disney-film, hvor Martin Brygmann har lagt dansk stemme til filmens snemand, red.). Han er mig.
Vi har lige taget afsked med min far, han nåede at blive 100 år, men han var også utroligt barnlig og så meget lyst på tingene. Det har jeg arvet. Tristheden kommer i ny og næ, men når det sker, kommer jeg let op til overfladen igen. Jeg bliver automatisk glad igen.
Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område/i samme profession som dig?
Vær ærekær, og gør det så godt, du kan, altid. Alt, hvad du slipper, er der nogen, der tager stilling til. Alt, hvad dit navn står på, fortæller noget om den, du er.
Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?
Jeg har sagt nej. Det er jeg meget god til. For hvert nej, man siger, dukker der 10 ja’er op.
Jeg lever efter skuespilleren Jesper Christensens ord. Han sagde engang i et interview, at hvis han bliver spurgt om noget, spørger han sig selv: Er det nødvendigt? Skal jeg det her? Man kan træffe beslutninger ud fra økonomi, eller ud fra kunstneriske overvejelser, men uanset hvad skal man kunne se sig selv i spejlet.
Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?
Det er helt klart min mor, der døde her for seks år siden. Det berørte mig dybere, end jeg havde forestillet mig. Hun døde som 89-årig, træt og mæt af dage, og hun valgte selv at tage herfra, kan man sige, idet hun lod være med at tage føde til sig.
Jeg tog det meget nært, måske fordi hun er den, der har taget sig allermest af mig. Jeg var den sidste i en børneflok på fire og boede hjemme i en del år, efter de andre var flyttet hjemmefra. Der udviklede vi et meget tæt forhold.
Hun døde en naturlig død, men sorgen er også naturlig, skal man huske. Og den skal man omfavne, selvom det svier.
Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?
Åh, det er jo min favoritdisciplin. Hvo intet vover! Tynd is, gå derud. Det er der, der er færrest mennesker, og hvis det går godt, går det rigtig godt, for man er alene om at stå der.
Hvor ser du dine forældre i dig selv?
Begge mine forældre var fritidshjemspædagoger, de arbejdede i 13 år på det samme fritidshjem. Min mor var sindig jyde, og min far københavner. Jeg har nok lettest ved at se min far i mig selv. Han var underholder med stort U, sådan én, der godt kunne lide at klæde sig ud. "Hvad er det, render der en gammel dame rundt ude i haven?" Det var så min far, der havde været en tur i garderobeskabet. Han havde virkelig et "showman-gen".
Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
Jeg kan godt fortryde, jeg ikke lærte at spille klaver. Men samtidig er det jo det, der har gjort mig til den, jeg er musikalsk. Fordi jeg ikke ved, hvad der er af regler. Jeg tør ikke lære det nu, for jeg har fået at vide, at det lyder godt, det jeg gør.
Hvad tror du på?
Jeg tror på det gode i mennesket. Jeg kan blive udfordret, hvis mennesker skuffer mig. Men min hustru har lært mig, at jeg skal prøve at sætte mig ud over det og tænke på, hvad vedkommende måske har gået igennem i sit liv. I stedet for at blive sur og vred, tænker jeg: "Det var ærgerligt", og så er jeg videre.
Religiøst set er jeg vel det, man kan kalde agnostiker.
Hvad har bragt dig størst glæde her i livet, ud over din familie?
Musik. Og at komponere. At skrive musik er det, der betyder allermest for mig.
Beskriv en scene fra din barndom.
Jeg sidder hjemme Tværskovvej i Hvidovre (sydvest for København, red.). Jeg er ung og hjemmeboende og kigger i en bog med origami, som er japansk papirfoldekunst, og prøver at gøre, hvad opskrifterne fortæller mig. Da jeg er godt i gang med en svane, kommer min mor med en kop te til os begge to, og så sætter hun sig over i sin stol og læser i sin bog. Og så sidder vi der, bare os to.