Prøv avisen
Portræt

Tysk indvandrer, socialdemokrat og direktør for det danske sprog

Da Sabine Kirchmeier i 2006 blev Dansk Sprognævns første direktør, kom hun med erfaring som indvandrer, sprogforsker og politiker. Som niårig tysk indvandrer skulle hun lære dansk på rekordtid, som forsker blev hun ekspert i sprogteknologi - og som kommunalbestyrelsesmedlem i Farum i begyndelsen af 2000'erne lærte hun alt om politisk strid og ballade. - Foto: Scanpix

Sabine Kirchmeiers modersmål var tysk, og hun lærte først dansk som niårig. Siden gav hun sig til at forske i dansk sprog og har i ni år beklædt posten som direktør i Dansk Sprognævn. I dag fylder hun 60 år

Den 1. april i år kunne dagbladet Politiken fortælle den opsigtsvækkende historie, at Dansk Sprognævn ikke alene overvejer at tage kommareglerne op for almindelige danske tekster, men også for, hvordan vi skriver tal. På dansk sætter man punktummer for at angive tusinder og kommaer for at angive decimaler. På engelsk er det omvendt. Ifølge avisen gik overvejelsen på, om det på dansk skal være valgfrit, om man vil gøre det ene eller det andet.

”Vores indledende undersøgelser har vist, at der ikke blot er usikkerhed i brugen af kommaer i sætninger, men også når det gælder tal,” udtalte sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier, til avisen.

Det kan ikke udelukkes, at avisartiklen formåede at bringe enkelte mere sprogkonservative elskere af modersmålet op i det røde felt over, hvordan Dansk Sprognævn ligger under for engelsk påvirkning, gør det hele til et enten-eller i stedet for at skære igennem - og i det hele taget lader sig styre af udlændinge og socialdemokrater i stedet for at stå fast på de gode, gamle danske sprogregler.

Men forhåbentlig fik de pågældende så nærstuderet avisens dato, inden harmen fik frit løb. Der var nemlig tale om en aprilsnar, som sprognævnets ikke humorforladte direktør havde indvilliget i at medvirke i. I dag fylder Sabine Kirchmeier, som indtil for nylig også hed Andersen, 60 år.

Det er godt ni år siden, Sabine Kirchmeier tiltrådte i den dengang nyoprettede direktørstilling, og hun er for nylig blevet genansat i denne jobfunktion, som består i dels at lede den lille akademiske arbejdsplads, som tæller en halv snes videnskabelige medarbejdere plus administration, ph.d.-stipendiater og studentermedhjælpere, dels at være sprognævnets ansigt udadtil i parløb med formanden, som for tiden er professor Jørn Lund.

Opgaven er altså på en og samme gang at være sprogekspert, administrator og politiker, og i denne sammenhæng gavner det uden tvivl Sabine Kirchmeier, at hun har tidligere erfaringer inden for alle tre felter - ligesom hun i øvrigt har en fortid som såvel indvandrer som socialdemokrat.

Hun blev født af tyske forældre i Hannover og stiftede først bekendtskab med det danske sprog som niårig, da familien af jobmæssige grunde kom til København. Hun kom hurtigt sprogligt på omgangshøjde og var tosproget på et meget højt niveau, da hun gik i skole på den dansk-tyske Sankt Petri Skole i København og blev student i Tyskland, inden hun kom til Københavns Universitet og i 1987 blev cand.mag. i dansk sprog og litteratur samt bachelor i tysk sprog og litteratur. Siden har hun suppleret med uddannelsesgraderne ph.d. i lingvistik og datalingvistik samt MBA i ledelse.

Som sprogekspert ligger hun altså på ph.d.-niveau og har især forsket i sprogteknologi og maskinoversættelser, men også i sprogpolitik - og hendes speciale handlede om, hvilken dødsopfattelse som kommer til udtryk i sprogbrugen hos danskere i 1600-tallet.

Som administrator kom hun til direktørstillingen med erfaring som institutleder ved institut for datalingvistik på CBS Handelshøjskolen i København. Og som politiker kom hun med en fortid som socialdemokratisk byrådsmedlem i hjemkommunen Farum, senere Furesø i årene 2000-2006. Det var i den periode, den nordsjællandske kommune meget ofte blev omtalt i landsdækkende medier på grund af venstreborgmesteren Peter Brixtoftes noget ekstraordinære forvaltning af borgernes penge,

Den såkaldte Farumskandale indebar, at også den relativt uerfarne lokale socialdemokratiske oppositionsleder ganske ofte blev interviewet til landsdækkende dagblade og tv. Da hun blev direktør, blev den kommunalpolitiske karriere imidlertid bragt til ophør.

Sabine Kirchmeier har tidligere været gift med forsknings- og samlingschef ved Nationalmuseet Jens Carl Kirchmeier-Andersen, med hvem hun har en voksen søn.