Han er lige godt halvanden meter høj, men hører til blandt det 20. århundredes store skikkelser. Benjamin Ferencz, 100 år, er den sidste nulevende chefanklager fra den internationale straffedomstol i sydtyske Nürnberg, som efter Anden Verdenskrig fældede dom over en række af de største tyske krigsforbrydere.
”Uden ham ville retssagerne ikke have fundet sted,” har Sophia Brostean-Kaiser fra mindecenteret for Nürnberg-processerne sagt.
Hans selvbiografi, ”Sig altid din sandhed. Hvad 100 års liv har lært mig”, udkom på tysk på årsdagen for krystalnatten den 9. november 1938.
Ferencz blev født som søn af fattige jødiske forældre i en lille by i Rumænien, men jødeforfølgelser gjorde, at familien hurtigt udvandrede til USA, hvor han voksede op i storbyen New York. Han blev uddannet jurist ved Harvard og sluttede sig til kampen mod Nazityskland. Mod krigens slutning efterforskede han tyske krigsforbrydere på vegne af det amerikanske militær og var ofte blandt de første, der trådte ind i kz-lejrene under Befrielsen i foråret 1945. Den første lejr var en gren af kz-lejren Buchenwald ved den østtyske by Weimar.
”Da jeg ankom, var amerikanske kampvogne netop kommet frem, SS-folk løb væk, ligene lå på jorden, krematorierne var stadig i drift,” erindrer han ifølge radio-stationen Deutschlandfunk.
”Helvede kan ikke se værre ud,” siger han til avisen Tagesspiegel.
Synet af nazisternes forbrydelser har sat sig fast i ham og bliver ved med at bore i hans indre. Men det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det. Folk, der møder ham, spørger, hvorfor han er sådan en grinebider, skriver flere medier.
”Den, der græder indeni, skal være bedre til at le udenpå,” svarer han i selvbiografiens forord.
”Det nytter jo ikke noget at drukne i en sø af tårer.”
Efter krigen sørgede Benjamin Ferencz som efterforsker for, at et massedrab – den systematiske nedskydning af over en million hovedsageligt jødiske civile ved Østfronten – blev bragt for domstolen i Nürnberg i november 1945. Som kun 27-årig og uden erfaring med straffeprocesser blev han chefanklager mod 24 ledere af SS’ udryddelsesenheder. Nyhedsbureauet AP beskrev retssagen som ”den største mordproces i menneskehedens historie”.
”Hævn er ikke vores mål. Vi søger heller ikke blot retfærdig gengældelse,” erklærede en ung Ferencz i 1947 i forbindelse med retssagerne, ifølge Deutschlandfunk.
”I stedet beder vi denne domstol om ved anvendelse af international straffelov at bekræfte ethvert menneskes grundlæggende ret til at leve i fred og værdighed, uanset race eller tro. Den sag, vi præsenterer, er menneskehedens appel til retfærdighed.”
Nürnberg-processerne kunne sagtens være endt anderledes, siger han til London-avisen The Jewish Chronicle. Russerne ville have skudt alle mistænkte krigsforbrydere uden retssag, siger han. Den britiske premierminister Winston Churchill tænkte i samme baner, har eksperter påpeget.
”Det var amerikanerne, der insisterede på at give dem en så retfærdig rettergang som muligt, og det lykkedes os at gøre det,” siger Ferencz om Nürnberg-processerne, som fik stor betydning for eftertiden, idet domstolen definerede nye kategorier af forbrydelser og krigsforbrydelser, herunder folkedrab.
”For mig handlede det om at overlevere et budskab til fremtidige generationer for at forhindre, at et sådant massemord ville kunne gentage sig,” siger han til den tyske tv-station ARD i anledning af 75-årsdagen for processerne.
Siden har Benjamin Ferencz arbejdet for erstatning til holocaust-overlevende og deres efterkommere. Under indtryk af Vietnam-krigen blev arbejdet for fred hans ledetråd.
Han har været frivillig observatør ved FN og blev i 1980’erne en vigtig fortaler for Den Internationale Domstol i Haag. I den canadiske portrætfilm ”At retsforfølge ondskab” fra 2018 konkluderer han:
”Krig forvandler ellers anstændige mennesker til massemordere. Det være sig amerikanere, tyskere eller andre. Det er virkningen af krig. Mit svar er: Stop krigen.”
Den afgående amerikanske præsident, Donald Trumps, indvandringspolitik kalder han en ”forbrydelse” og umenneskelig.
”Hvad vi har gjort i De Forenede Staters navn, er skammeligt,” sagde han sidste år til ugeavisen Street Roots og påpegede, at mange af nutidens afviste flygtninge står i samme situation som hans egen familie, der flygtede fra jødehad og fandt frihed og lykke i USA.
Benjamin Ferencz arbejder stadig op til 12 timer om dagen. Besvarer mails, læser faglitteratur, giver forelæsninger. 100 år og fuld af vigør. Hvad er hans hemmelighed? Har han et sundhedstip? Ja, et imponerende motionsprogram hver morgen.
”Til sidst laver jeg mine verdensberømte armbøjninger. I morges lavede jeg 80 styk. Indtil for nylig var jeg oppe på 100, men en af mine læger mente, at jeg skulle drosle lidt ned. Så jeg laver 70 eller 75. I dag var en god dag, i dag var det 80,” siger han til Deutschlandfunk.
Ifølge nyhedsbureauet dpa har han tre råd til nutidens unge:
”Nummer et: Giv aldrig op! Nummer to: Giv aldrig op! Og nummer tre: Giv aldrig op!”.