Udforsker af livet mellem gravsten

Få har som teolog Anne Kjærsgaard Markussen et nært forhold til allehelgenssøndag. Hun besøger i øjeblikket landets kirkegårde for at skrive en afhandling om, hvordan danskerne mindes deres afdøde

Anne Kjærsgaard Markussen forsker i, hvad kirkegårde betyder som religiøst rum. – Privatfoto.
Anne Kjærsgaard Markussen forsker i, hvad kirkegårde betyder som religiøst rum. – Privatfoto.

For Anne Kjærsgaard Markussen bliver allehelgensdag i morgen en noget anderledes dag end for de fleste andre. Hun vil være at finde rundt omkring på landets kirkegårde, travlt optaget af at undersøge, hvad de besøgende foretager sig. Den 39-årige præst i Balle Valgmenighedskirke har siden foråret arbejdet på en ph.d.-afhandling om, hvordan danskerne forholder sig til deres afdøde familiemedlemmer og ikke mindst, hvordan forholdet kommer til udtryk på de danske kirkegårde.

Danmark blev for nogle år siden besøgt af den amerikanske religionssociolog Phil Zuckerman, som efterfølgende skrev bogen Samfund uden Gud, hvori han vurderede, at Danmark og Sverige er de mest sekulariserede lande i verden, ikke mindst baseret på befolkningens forhold til døden, som Zuckerman fandt særligt sekulariseret og uden religiøse forestillinger om et liv efter døden. Anne Kjærsgaard Markussen søger med sin ph.d.-afhandling at belyse, om det er korrekt.

Når man spørger danskere, siger de fleste, at de ikke tror på et liv efter døden, på himmel eller helvede. Det hæftede Phil Zuckerman sig ved. Men i min forskning er jeg mere interesseret i, hvad folk faktisk gør. Det er for eksempel interessant, at 87 procent af alle begravelser i Danmark er kirkelige begravelser. Det er et højt tal for et af verdens angiveligt mest sekulariserede lande, siger Anne Kjærsgaard Markussen.

LÆS OGSÅ: Allehelgen: Et levende minde om de døde

Jeg kan se, at danskerne ikke kun besøger kirkegårde for at mindes noget, der var engang; men at vi stadig oplever en relation til de afdøde. Mange besøger gravsteder i forbindelse med de afdødes fødselsdage. Nogle tager sågar madkurve med. Det skyldes jo en forestilling om, at den døde stadig er en del af fællesskabet, siger hun.

Anne Kjærsgaard Markussen blev færdiguddannet som teolog fra Aarhus Universitet i foråret. To måneder efter blev hun indsat som præst i den grundtvigske Balle Valgmenighedskirke ved Vejle i et barselsvikariat. Hun beskrives af kolleger som en præst med stor faglig viden om begravelseskultur og traditionerne i dansk kirkeliv.

Hun skriver sin ph.d. ved Radboud Universitet i Holland, som har et institut med særlig fokus på ritualerne omkring døden. Derfor tilbringer hun hver anden uge i Holland og hver anden uge hjemme i Kolding, hvor hun bor sammen med sønnen Johannes på 10 år.

Anne Kjærsgaard Markussen har ikke altid været optaget af forholdet til døden. Hun har gennem sin studietid fokuseret på forholdet mellem naturvidenskab og teologi. Interessen for døden kom, da hun skrev speciale om valget mellem kremering og begravelse.

Debatten om kirkegårde handler ofte om økonomi og den udgift, kirkegårde er for folkekirken. Jeg vil gerne i min forskning belyse, hvad kirkegårde betyder som religiøst rum. De betyder meget for os, og det er den voksende interesse for allehelgensdag et udtryk for, siger hun.

Anne Kjærsgaard Markussen har også en bachelorgrad i historie, og hun har tidligere undervist i kirkehistorie på Aarhus Universitet og arbejdet på flere museer. Ph.d.-afhandlingen afslutter hun efter planen i 2015.

I sin fritid foretrækker hun at slappe af med en god film.