Årets tv-juleprædikant er lykkelig for sit hverv

63-årige Kirsten Frost Vase er en energisk thybo, der efter mange år som lærer og skoleleder skiftede livsbane og blev præst. På torsdag står hun for DR 1's juleprædiken

Kirsten Frost Vase stoppede som skolelærer som 62-årig og blev derefter sognepræst.
Kirsten Frost Vase stoppede som skolelærer som 62-årig og blev derefter sognepræst. . Foto: BoAmstrup.

Begejstring, naturlig autoritet, stor varme og et kæmpe talent for at holde både dybe og humoristiske taler. Venner, bekendte og tidligere kolleger tøver ikke med at sætte en række positive ord og begreber på Kirsten Frost Vase, der er årets juleprædikant på Danmarks Radio. Hun står på prædikestolen i den lille Voel Kirke ved Silkeborg, når DR 1 sender julegudstjeneste torsdag den 24. december klokken 15.

”Jeg er sikker på, at hun vil brænde igennem og gøre det fantastisk godt, for hun har en eminent evne til at leve sig ind i, hvad der betyder noget for de mennesker, hun er iblandt, og hun er en blændende taler,” siger Susanne Schroll, der har kendt prædikanten siden 1998, hvor Kirsten Frost Vase blev klasselærer for Susanne Schrolls ældste søn på Kornmod Realskole i Silkeborg.

Kirsten Frost Vase var efter uddannelse fra T.H. Langs Seminarium i Silkeborg blevet ansat som lærer fire år tidligere. Sideløbende med sin lærergerning blev hun i 1996 cand.pæd. i engelsk med henblik på at undervise på seminariet. I stedet blev det til en stilling som skoleleder på Kornmod Realskole - en stilling, hun havde frem til sommeren 2014.

På det tidspunkt var Kirsten Frost Vase fyldt 62 år, og hun havde to år i forvejen adviseret skolens bestyrelse om, at hun ville holde, mens legen var god. De vidste også, at hun med vanligt videbegær havde læst teologi på universitetet som selvstudium og fået en kandidatgrad i teologi. Men at hun straks efter sin afsked med skolelivet begyndte på Pastoralseminariet og siden blev præst, havde få nok forudset.

I dag går tre af Kirsten Frost Vases syv børnebørn på hendes gamle skole, men hun overrender hverken sin gamle arbejdsplads eller sine tre døtre og deres familier.

”Vi holder meget af at være sammen i familien, men vi har alle meget, vi gerne vil. Til gengæld er vi intenst sammen, når vi ses,” siger hun.

Kirsten Frost Vase kommer fra et grundtvigsk præget hjem i Thy, hvor især faderen og morfaderen var flittige kirkegængere, og allerede som femårig kastede hun sig over bøgerne. Men tanken om at blive præst kom først for alvor, da hun var næsten færdig med teologistudierne, og det var først på Pastoralseminariet, at hun endeligt besluttede at søge embede som præst.

Hun frygtede imidlertid, at hendes alder ville være en hindring for at få arbejde, og blev glad og taknemlig, da et enigt ansættelsesudvalg i Svostrup-Voel pegede på hende. Hun blev indsat den 1. juni i år og er flyttet ind i præstegården sammen med sin mand, Jens, der også stammer fra Thy. De har en gammel gård på deres fødeegn, hvor de ofte tager op ”for at gå rundt i gummistøvler og være til på en helt anden måde end i bøgernes verden,” som Kirsten Frost Vase siger.

Men selvom hun stadig opfatter sig som Thybo og taler dialekten uden besvær, er hun mere end tilfreds med at bo i præstegården i Voel.

”Jeg har fundet et element af lykke i præstegerningen, som jeg ikke var klar over på forhånd,” siger hun.

Det handler især om, at hun som præst har menneskers fortrolighed og bliver budt ind i deres liv både i glade og svære tider, forklarer hun.

”Den åbenhed, folk viser mig, bekræfter mig i, at kirken har en vigtig rolle at spille, også for dem, der ikke kommer i kirke hver søndag,” siger hun.

Hun understreger, at hun som præst - sammen med menigheden - skal være åben for det ord, hun forkynder.

”Det skal sætte sig i den enkeltes verden, og hvordan det sker, er der ingen facitliste for. Det har jeg i baghovedet, når jeg går på prædikestolen - også juleaftensdag,” siger hun.