Den 2. juni 1992 var en skuffelsens dag for Uffe Elle-mann-Jensen, der fylder 75 år tirsdag.
Med et snævert flertal på 50,7 procent havde danskerne afvist det tætte europæiske samarbejde, som Maastricht-traktaten åbnede for. Den daværende udenrigsminister fra Venstre måtte handle, hvis ikke profetierne om en dansk eksklusion fra EU skulle gå i opfyldelse.
Derfor tog han i december til topmøde i den skotske by Edinburgh, hvor det lykkedes ham at få de øvrige medlemslande til at acceptere Danmarks fortsatte plads i samarbejdet – dog med fire forbehold. En bedrift som kollegaen Bertel Haarder(V) kalder et ”mesterværk”:
”Jeg vil tro, at den 2. juni 1992 må være en af de værste dage i hans liv. Men det var et rent mesterværk, som han og Poul Schlüter (daværende konservativ statsminister, red.) begik, da de fik alle andre lande til at acceptere de fire forbehold fra dansk side. Der er ingen tvivl om, at det var Uffes gode kontakter, der fik betydning i den sag.”
Når Bertel Haarder tænker tilbage på de mange år med sin tidligere partifælle, er det ord som ”kontaktskabende”, ”kommunikatør” og ”fuldblodseuropæer”, der dukker op i erindringen.
Viljen til at fremme et bredt europæisk samarbejde er også det første, tidligere indenrigsminister Britta Schall Holberg (V)nævner:
”Uffe brændte for det europæiske samarbejde, som ingen anden har gjort det siden. Vi mangler i den grad et menneske i regeringen og partiet Venstre, som vil Europa i lige så høj grad som han. Så jeg savner Uffe og hans europæiske sokker,” siger hun med henvisning til et par strømper med EU-logo, han bar som minister efter folkeafstemningen i 1992.
Men hun tilføjer, at han også har en fræk side, for han har altid sagt, hvad han mente. Som da han i 2005, fire år efter sit politiske exit, pludselig blandede sig i sagen om Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og beskyldte avisen for en ”pubertetsagtig demonstration af ytringsfriheden”, som bragte ham på kant med avisens ledelse.
I sit embede som udenrigsminister i fire forskellige regeringer mellem 1982 og 1993 blev Uffe Ellemann-Jensen kendt for sin aktive udenrigspolitik.
Venstres tidligere formand Henning Christophersen, fremhæver hans store engagement for at få anerkendt de baltiske lande som selvstændige nationer kort efter Sovjetunionens kollaps.
Karrieren som internationalt orienteret folketingspolitiker startede sent. Under og efter studierne i økonomi arbejdede han i flere år som journalist. 1970-1975 var han ansat på Danmarks Radio som politisk og økonomisk medarbejder.
Uffe Ellemann-Jensen har været gift to gange. Først med Hanne Jonsen 1963-1971, og siden 1971 med journalist Alice Vestergaard, som han mødte på Danmarks Radio.
Selvom fødselaren stoppede i Folketinget i 2001, er navnet Elle-mann stadig til stede på Christiansborg. Han er nemlig både far til social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) og Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen. Derudover han to andre andre voksne børn.
Selv blander han sig også stadig i debatten fra tid til anden, indtil for nylig for eksempel som udenrigspolitisk kommentator i TV 2’s udenrigspolitiske magasin ”Elle-mann&Lykketoft”.