Veteran i udviklingsarbejde: I længden er det krævende at være chef

Lars Udsholt har hjulpet trosbaserede udviklingsorganisationer med at sætte religion på dagsordenen. I morgen fylder han 60 år

Lars Udsholt fylder 60 år i morgen.
Lars Udsholt fylder 60 år i morgen. . Foto: Privatfoto.

Hvis man skal lave en interviewaftale med Lars Udsholt, skal man sørge for at være ude i nogenlunde god tid, da det langtfra er sikkert, at man befinder sig i samme tidszone som ham.

Otte til 10 uger om året rejser han for at besøge nogle af de mange uddannelsesprojekter, som han igennem organisationen Oxfam Ibis er med til at rådgive og understøtte økonomisk.  Alene i de sidste 12 dage har han været i Nepal, Pakistan og nu Dhaka i Bangladesh, hvor Kristeligt Dagblad fanger ham på en Zoom-forbindelse. 

"Otte til 10 uger, det er håndterbart. Det hører også med til billedet, at med min alder, så er jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke har mindre hjemmeboende børn. Det giver nogle muligheder for at komme rundt, hvilket har stor værdi for mig, fordi jeg kan komme ud og sidde ansigt til ansigt med lokale kollegaer, komme ind på livet af dem og se deres vilkår,” siger Lars Udsholt, der i morgen fylder 60 år. 

I de kredse, der beskæftiger sig med udviklingsarbejde, er han et navn, som de fleste vil genkende. Han har været konsulent for et væld af organisationer, haft posten som generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, stået i spidsen for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU, som i dag har skiftet navn til CKU), og siden 2019 været bestyrer af en gigantisk fond for Oxfam Ibis. Denne har med 931 millioner kroner i ryggen det formål at styrke mange civilsamfundsorganisationers kamp for at forbedre uddannelse i verdens fattigste lande over en periode på otte år. 

Interessen for det globale udviklingsarbejde har han haft, siden han var ung. To uger efter han fik studenterhuen på, tog han som 18-årig på arbejdslejr i Ghana for Mellemfolkeligt Samvirke i tre måneder. Det var en øjenåbner for ham. Dels fordi han fik indblik i, at andres livsvilkår var så markant anderledes end hans egne, men også fordi han i Ghana blev konfronteret med, hvad han selv stod for. 

"Den der ‘hvem er jeg?’-oplevelse, den bliver skærpet, når man står over for andre mennesker, som er i en helt anden situation," siger han.

Efterfølgende var han en central del af Mellemfolkeligt Samvirke i nogle hårde år, som var præget af nedskæringer på udviklingsområdet. Men også gode, fordi han mødte sin hustru Tove Degnbol, som han har tre børn med. I 2012 fik Lars Udsholt ansvaret for at stå i spidsen for de danske trosbaserede NGO’er, som hører under paraplyorganisationen CKU, frem til 2016.

Her så Lars Udsholt det som en vigtig opgave at hjælpe organisationerne med at sætte ord på et fælles samlende værdigrundlag og i det hele taget gøre opmærksom på, hvilken betydning det har ude i verden, at tro og religion tages alvorligt i en udviklingssammenhæng. Og også at sætte religionsfrihed på dagsordenen, hvilket stadig i dag er en mærkesag for CKU. 

Mellem lederfunktionerne i de forskellige organisationer har Lars Udsholt også været udsendt som ægtefælle, idet hans hustru har været udstationeret som diplomat ad flere omgange. Senest i 2015, da hun blev ambassadør i Ghana og fem vestafrikanske lande, og Lars Udsholt et år senere sammen med parrets sidste hjemmeboende barn rejste ned til hende og fik en ny tilværelse som "spouse": udsendt ægtefælle. 

"Jeg stillede mig  foran spejlet derhjemme og sagde, ‘Lars, nu er du spouse, hvad vil du bruge det til?’ Jeg blev en del af et netværk for andre ægtefæller og fik derudover mulighed for at blive ekstern lektor på et universitet, hvor der kom mange unge fra hele Afrika, som jeg underviste i lederskab og governance. Og så var jeg konsulent. Det blev nogle gode år. Også nogle år, hvor jeg i modsætning til derhjemme havde et job, hvor jeg ikke blev nødt til at arbejde på den anden side af 50 timer om ugen," siger Lars Udsholt. 

I dag bor han og Tove Degnbol på Amagerbro i gåafstand fra deres respektive arbejdspladser, som begge ligger inde omkring Rådhuspladsen i København. En af de ting, han har lært ved at være chef og ophørt med det igen, er at arbejdslivet ikke er en pyramide, hvor man hele tiden skal stræbe efter at nå tættere på toppen. 

"Det er noget af det, som 60-årige Lars kan sige til sit yngre jeg. Det kan godt være, man får meget anerkendelse for at være chef, men i længden er det også voldsomt krævende at skulle stå på mål for hvad som helst. Så jeg er glad for at være trådt tilbage som chef. I dag er jeg teamleder i det lokale hierarki i Oxfam Ibis, og så lader jeg generalsekretæren og den øvrige ledelse om at tage sig af de store linjer," siger Lars Udsholt.

Den erfaring udmønter sig blandt andet i, at han én gang om ugen, når han ikke er ude at rejse, lukker ned for arbejdet tidligt, så han kan hente sit toårige barnebarn i vuggestuen klokken 14.30.