For ti år siden tog Harald Nielsen til Mellemøsten sammen med andre delegerede for at prøve at slukke de brande, der fulgte i kølvandet på Muhammedtegningerne, og som flere steder havde bremset lokalt udviklingsarbejde. Han var på det tidspunkt programleder for Danmissions Dialog Team, og i Kairo i Egypten fik delegationen foretræde for en storsheik, fortæller Harald Nielsen:
”Han indledte med at sige, at alle mennesker på Jorden nedstammer fra Adam og Eva, og det betyder, at vi i bund og grund er søskende. Og som søskende er det vigtigt, at vi respekterer og lever ordentligt med hinanden,” siger Harald Nielsen og fortsætter:
”Vi må forstå, at det ikke er sådan, at Gud kun har skabt de kristne, og så er alle andre nogle vilde dyr. Vi er alle mennesker skabt af Gud til at leve et liv her på Jorden.”
Oplevelsen i Egypten har brændt sig fast i den nu pensionerede missions- og dialogmand, der i morgen fylder 70 år.
For den siger noget om, at muslimer og kristne trods forskelligheder og uenigheder er mennesker før noget andet, og det er denne indstilling, som gennem årene har været omdrejningspunktet for Harald Nielsens tilgang til missionsarbejdet.
Harald Nielsen er cand.theol og har et fyldigt CV. Han har været både højskoleforstander ved Løgumkloster Højskole, formand for KFUM og KFUK i Danmark, underviser på Teologi for Lægfolk i Aarhus, medlem af Kristeligt Dagblads repræsentantskab og ulønnet hjælpepræst ad flere omgange, senest i Vor Frue Kirke i København.
I perioden 1996-2002 var han generalsekretær i Danmission, som i løbet af den tid blev til i en fusion mellem Det Danske Missionsselskab (DMS) og Santalmissionen. Han overdrog dog generalsekretærposten til Mogens Kjær efter en turbulent tid i organisationen med uenigheder om ledelse og økonomi. I stedet blev Harald Nielsen missionssekretær, og han kom senere til at stå i spidsen af Dialog Teamet.
Forholdet mellem dialog og mission har der været meget debat om gennem tiden, for hvor går grænsen egentlig mellem evangelisation og kompromiser? Harald Nielsen mener, at man kan udvise tolerance over for, hvad andre tror på, samtidig med at man holder fast i sit eget.
”Tolerance betyder ikke, at alting er lige godt. Det betyder, at du er så grundfæstet i, hvad du tror er sandheden, at du tør lytte til andre, der tror på noget andet,” siger han.
Derfor har det også været vigtigt for ham at blive ved med at være hjælpepræst, fordi man gennem det at prædike får sat ord på det, man tror på.
”For at alting ikke bliver meningsløst og lige godt, så skal man blive ved med at vende tilbage til der, hvor man kommer fra,” siger han.
For seks år siden gik Harald Nielsen officielt på pension, men det betyder ikke, at han har lagt arbejdet på hylden. Han har nemlig taget en gammel kærlighed op på fuldt blus, og det er kirke- og missionshistorie.
Han har i perioden 2012-2014 udgivet to bøger. Den første om Erik W. Nielsen, der var generalsekretær i Det Danske Missionsselskab i 1960’erne, og som ifølge Harald Nielsen har haft stor betydning for eftertidens missionsteologi. Og den anden bog om Bone Falck Rønne, som stiftede Det Danske Missionsselskab i 1821.
For tiden bruger han megen tid på Det Kongelige Bibliotek og i Rigsarkivet, hvor han graver sig ned i Det Danske Missionsselskabs historie. Planen er, at der på længere sigt skal være en bog, der ridser historien op fra 1821 frem til 1985.
Harald Nielsen bor i dag i Søborg i København, og hans 70-årsfødselsdag skal fejres med venner og familie. Han er gift med Rita Nielsen og har to børn.