Olav Hesseldahl blev født i 1985 og voksede op i det, han selv kalder for ”det mest gennemsnitlige hjem i Danmark”. Hans familie i Bagsværd nord for København var en del af middelklassen, men ude i byen fandtes en mangfoldighedsbuket af socialklasser repræsenteret ved både alkoholikeren, flygtningen, skolelæreren og direktøren. Her kunne man lære noget af alle samfundets lag.
Mødet med både top og bund gav Olav Hesseldahl en bagage, han har taget med i sit arbejde som medstifter og talsmand for Ungdommens Folkemøde. Arrangementet, som er de unges pendant til det årlige folkemøde på Bornholm, løber af stabelen i dag og i morgen og har til formål at engagere alle unge i den brede samfundsdebat.
”Ingen er født som demokrat. Det er ikke en naturtilstand. Vi skal uddannes til det. Derfor er der brug for hele tiden at gentænke demokratiet, og hver generation må bibringes demokrati. Der ikke mange, der tager sig af at engagere den brede, danske ungdom i samfundet, men det vil jeg og vi forsøge på,” siger Olav Hesseldahl.
Ungdommens Folkemøde blev holdt for første gang som selvstændig begivenhed sidste år, og i år har det blot vokset sig større. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbner ballet i dag, og i morgen vil EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), stå for åbningen; toppolitikere, der ikke er helt unge, og som derfor også har følgeskab af et yngre menneske på scenen.
For det er de unge, specielt gymnasieeleverne, som Olav Hesseldahl vil nå i løbet af de to dage, der blandt andet vil byde på politiske og eksistentielle debatter, klimadiskussion og workshops.
Han peger selv på den danske teolog Hal Koch som en af inspiratorerne. Især bogen ”Hvad er demokrati?”, som Hal Koch skrev i form af et debatoplæg, sætter tankerne i gang hos Olav Hesseldahl, der er uddannet i filosofi.
”Hal Kochs ’Hvad er demokrati?’ er skrevet omkring slutningen af Anden Verdenskrig, men den er stadig hyperaktuel. Mange tegn i tiden viser, at den danske ungdom ikke ser på demokratiet som en nødvendighed. Der er selvfølgelig unge samfundsstemmer, der blander sig, men mange passer bare sig selv og deres tidskrævende uddannelse,” siger han.
Men hvorfor er det blevet sådan? Er ungdommen blevet for sløv?
Måske. Men det skyldes ifølge Olav Hesseldahl nok nærmere, at demokratioplysningen er svækket. Tiderne har ændret sig, siden han selv gik i gymnasiet, og jagten på topkarakterer og fremdriftsreform presser nu de unge og frarøver dem tiden til at engagere sig i samfundet.
”Du kan se på det danske demokrati som en sø. Hvis man ikke sørger for tilstrømningen, så sander den til og udtørrer. De unge skal være dem, der forsyner søen med vand, men måden, det fungerer på nu, er simpelthen ikke fremtidssikret. For mange unge har ikke tid til at engagere sig i samfundet,” siger Olav Hesseldahl.
Det er tydeligt at mærke passionen i hans stemme, når han taler om vigtigheden af demokratioplysning til ungdommen. Derfor brænder Olav Hesseldahl også for at få Ungdommens Folkemøde til at blive en succes, men på længere sigt kræver demokratiet, at ungdommen selv går imod strømmen.
”Der er brug for et oprør. Så simpelt kan det siges! Og det kan det, fordi alle ungdomsgenerationer har brug for at definere sig på ny. Der er ikke noget samfund, der har godt af, at man lever på den forrige generations tankegods,” siger Olav Hesseldahl.