Nekrolog: Vi lever her og nu og har forhåbninger om evigheden

Forfatteren og journalisten Frederik Dessau, der var en mester i universel livskunst, er død, 92 år

”Hvis jeg ikke synes, det er sjovt at blive gammel, er det netop, fordi jeg godt kan lide at leve,” har Frederik Dessau sagt i et interview med Kristeligt Dagblad. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
”Hvis jeg ikke synes, det er sjovt at blive gammel, er det netop, fordi jeg godt kan lide at leve,” har Frederik Dessau sagt i et interview med Kristeligt Dagblad. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Da forfatteren og journalisten Frederik Dessau engang af denne avis blev spurgt om et udtryk, der havde særlig betydning for ham, lød svaret: ”Evigheden går på tværs af nuet.”

Det var en sætning, som hans afdøde ven, dramatikeren Finn Methling, havde fundet på, og det slog på en streng i Frederik Dessau:

”Det rører ved noget helt elementært, eksistentielt og filosofisk, hvad enten man er religiøs eller ej. Vi lever her og nu og har samtidig forhåbninger om evigheden. Vi kan ikke forestille os, at det holder op,” sagde han.

Nu er Frederik Dessau død. Han blev 92 år.

Som vennen, professor i litteratur Thomas Bredsdorff, skrev i sine mindeord i Politiken, var Dessau specialist i det almene liv, som han holdt foredrag om i radioen og senere skrev om i sine essayistiske bøger:

”Og hvis man skulle have glemt hans milde, bløde stemme eller aldrig havde hørt den, er det ikke svært at tænke sig til den, når man læser hans milde, bløde synspunkter på livets glæder og fortrædeligheder, at ældes, spise fed mad, at skulle ud at rejse og lytte til lyd.”

Som eksempel på Dessaus særlige undervisning i almen, universel livskunst citerer Thomas Bredsdorff ham for følgende fra en af hans sene bøger: ”Selv har jeg fået konverteret min dødsangst til medlidenhed med de efterladte.”

Frederik Dessau, som døde den 30. december, havde jødiske aner, men den jødiske identitet var ikke noget, han gik op i. Selv var han vidt omkring i sin karriere. Han var udlært journalist fra Fyens Stiftstidende i 1954 og teateranmelder ved Dagens Nyheder, til avisen lukkede i 1961.

De næste 13 år virkede han som dramaturg, sceneinstruktør og oversætter af skuespil ved TV-Teatret, Radioteatret og Det Kongelige Teater, indtil han blev programmedarbejder på P1 på Danmarks Radio. Det var her, han udfoldede sit talent som essayist og i en form bestående af stilfærdige foredrag garneret med citater og serveret med selvironi og en evne til at se de lyse sider.

I 1990 debuterede Frederik Dessau som forfatter med en bog om den russiske forfatter Anton Tjekhovs liv og forfatterskab. Og op gennem 1990’erne og 2000’erne udgav han en række essays i bogform, deriblandt ”Næsten: en bog om at være sammen”, ”Livet på rejse: eftertanker fra Italien” og ”Ved nærmere eftertanke”. En af hans sidste bøger er ”Efter min mening” fra 2016, hvor han gør sig personlige og etiske overvejelser over sit eget og andres liv.

Han var med til at starte netradioen Den2Radio, hvor han fungerede som programmedarbejder.

Frederik Dessau bidrog også til antologier som ”Ældrestyrken. Om at blive og være gammel”, der udkom i 2013. I den anledning sagde han blandt andet i et interview i Kristeligt Dagblad, at medmindre man snublede undervejs, opfattede han ikke vejen til alderdommen som en stejlt nedadgående hældning:

”Det skråner langsomt. Vi har selv opfundet uret og klokketiden. Og det at tage en dag ad gangen er en talemåde, men hvad skulle man ellers gøre?”, sagde Dessau, som først begyndte at tænke på sig selv som gammel, da han fyldte 70 år. Han mente, at han var privilegeret, fordi han har kunnet skrive bøger langt efter pensionsalderen og derfor ikke var hægtet helt af i forhold til arbejdslivet.

”Men der var mere bud på butikken før. Jeg fik flere henvendelser og opfordringer til at gøre noget. På den måde er det ikke så sjovt mere. Også det, at der ikke er så meget tilbage. Hvis jeg ikke synes, det er sjovt at blive gammel, er det netop, fordi jeg godt kan lide at leve. Så det er ærgerligt, at der ikke er mere at se frem til, for herregud: Hvor gammel kan man blive?”.

Tilbage til Finn Methlings udtryk om, at evigheden går på tværs af nuet, som Frederik Dessau også kaldte for paradoksalt.

”Det sætter tankerne i gang, for hvordan kan der på samme tid både være evighed og et nu? Men samtidig kan man sige, at det kan der tit være noget om. Det bærer på en måde mulighederne i sig selv og skal ikke forklares eller fortolkes. Det er sagt med det.”

”Alligevel giver det også plads til en overordnet tro på evighed og til at reflektere over tid. Hvornår er tiden inde? Og hvad er god tid? Hvad er tid? Er det skyggen på soluret eller årstiderne, der veksler? Tid er en stor del af det stof, vores liv er gjort af.”

For sit virke er Frederik Dessau blevet tildelt flere priser, blandt andet Danmarks Radios Krygerpris, Svend Bergsøes Fonds Formidlerpris, Modersmål-Selskabets Sprogpris og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 2006.

Frederik Dessau var gift med Birgitte Eskildsen. Han efterlader sig døtrene Masja og Louise Dessau.