At blive gammel er et heltidsjob, skriver Eva Bendix i sin erindringsbog ”Det skulle jeg måske ikke have sagt?”. Hun havde troet, at der ville blive tid til at lære russisk, holde åbent hus for børn, børnebørn og venner og sidde på en bænk i Fælledparken og give de forbipasserende besked om at stresse af. I stedet render man til læge, undersøgelser og fysioterapi og har sjældent en fridag, men en kalender fyldt med aftaler og klokkeslæt.
Men hun er her endnu, journalist, forfatter, samfundsdebattør og tidligere diplomatfrue Eva Bendix, der i morgen fylder 90 år.
Engagementet har altid været der. Som yngre var det i fredsbevægelsen og kvindebevægelsen, og da hun blev den lykkelige mormor og farmor til fire børnebørn, var hun med til at stifte græsrodsbevægelsen De Nye Bedsteforældre. Her har hun hørt mange gyserhistorier om bedsteforældre, der var frosset ud af deres voksne børn og svigerbørn.
Det fik hende i et interview her i avisen til at konstatere, at ”det sidder dybt i mig, at den største sorg, man næsten kunne byde mig, var, at jeg ikke måtte se mine børnebørn”.
Det politiske tilhørssted var i mange år Socialdemokratiet, men da partiet blev hende for højre-drejet, meldte hun sig i 2005 ind i SF.
Som datter af den politisk bevidste tegner ved Politiken, Hans Bendix, voksede hun op i et kulturradikalt københavnerhjem. Kunstnere og intellektuelle som Otto Gelsted, Johannes V. Jensen, Vilhelm Lundstrøm og Jens Kruse kom og gik. Faderen lagde ikke skjul på sin antipati over for nazismen og endte med at måtte flygte til New York i 1940. Eva Bendix havde et nært forhold til ham, og hendes første erindringsbog, ”Man siger tak”, er viet historien om en pige og hendes far.
Heri fortæller hun også om, hvordan hendes mor og søstre tog med faderen til USA, mens hun som 15-årig blev efterladt og sendt på streng katolsk klosterskole. Her modtog hun natlige besøg og endte med at blive smidt ud.
Efter studentereksamen i 1944 fik hun en læreplads som journalistelev ved den nu hedengangne avis Vestsjællands Socialdemokrat i Slagelse. Senere kom hun til Aktuelt, hvor hun specialiserede sig i kongehus, mode og kvindestof, og til Politiken og DR, hvor hun var den første kvindelige speaker på dansk tv i 1950.
Eva Bendix blev i 1949 gift med presse- og kulturråd i Udenrigsministeriet Claus Becker, og i længere perioder var familien bosat i London, Stockholm og Bonn. Herfra rapporterede hun til Aktuelt samtidig med, at hun pligtopfyldende passede jobbet som diplomatfrue, selvom værtinderollen ved de mange diplomatmiddage ifølge erindringerne ikke hørte til hendes spidskompetencer. Der var også to børn at tage vare på.
Spildt tiden har Eva Bendix aldrig. Foruden det nævnte politiske engagement har hun skrevet flere bøger, deriblandt takt og tone-bogen ”Vær så venlig. En bog om at omgås” og de nævnte erindringer.
Fra sin far har Eva Bendix arvet en række bonmoter.
Et af dem, som hun har praktiseret i forhold til sine elskede børnebørn, er: Vi skal snakke sammen, mens vi lever.
Eva Bendix, der mistede sin mand, Claus Becker, i 2009, bor på Østerbro i København. 90-årsdagen fejres i festligt lag sammen med familie og venner.