Prøv avisen

Vikingerne blev hendes skæbne

Vikingeskibsmuseet har på ingen måde udspillet sin rolle, mener museets direktør, Tinna Damgård-Sørensen, der drømmer om nye og større rammer. Foto: Werner Karrasch/Vikingeskibsmuseet.

Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen har sat Vikingeskibsmuseet i Roskilde på verdenskortet. I dag fylder hun 50 år

Det kan betale sig at finde studierelevant arbejde under uddannelse. I Tinna Damgård-Sørensen tilfælde førte det til et over tre årtier langt karriereforløb og en direktørpost samme sted.

Da hun i 1982 fik arbejde i forløberen til Vikingeskibsmuseet, Vikingeskibshallen, som studentermedhjælper, var det dog lidt tilfældigt. Den 19-årige historiestuderende var ikke synderligt interesseret i skibe, men boede lige i nærheden og manglede penge. Da hun troppede op til ansættelsessamtalen, var det faktisk første gang, hun satte sine fødder på museet.

LÆS OGSÅ: Var de første færinger vikinger?

Men så var det heller ikke mere tilfældigt, at den nu mangeårige museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen endte her. Hun voksede som datter af kunstneren Henning Damgård-Sørensen op i et kreativt miljø, hvor der blev diskuteret kultur og kunst. Hendes hovedinteresse i historiestudierne lå i selve vikingetiden, så det med skibene blev ret hurtigt en del af hendes fokus.

Siden har hun gjort museet verdensberømt, især med rekonstruktionen af vikingeskibet Havhingsten og dets omtalte togt til Dublin i Irland i 2007.

Der er faktisk tale om et tredobbelt jubilæumsår, da museet runder 50 ligesom dets leder, der har været ansat på stedet i 30 år.

Det var ingen overraskelse, at Tinna Damgård-Sørensens kandidat­afhandling fra Københavns Universitet handlede om de mjøddrikkende, voldelige danskere og den tidlige middelalder. Lige så oplagt var hendes ansøgning efter endt studium til stillingen som inspektør ved museet, hvor hun havde arbejdet i efterhånden fem år. Hun blev valgt, blev efterhånden souschef og direktør i 1996.

Tinna Damgård-Sørensen har haft succes med at samle museets forskellige ben, forskning, formidling og håndværksmiljø. Men især formidling af det gamle stof har sikret mange besøgende, størstedelen fra udlandet. Trods stigende besøgstal har museet haft økonomiske problemer og været igennem nogle svære år med nedskæringer og omorganiseringer, men er kommet ud på den anden side i god behold, mener museumsdirektøren.

Museet har på ingen måde udspillet sin rolle, mener dets direktør, der drømmer om nye og større rammer og håber, at hun til sin næste runde fødselsdag i 2022 er direktør for et nyåbnet Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der blandt andet forbinder vikingernes historie med for eksempel den arabiske verden og det byzantinske rige.

På Vikingeskibsmuseet har Tinna Damgård-Sørensen stået bag udstillinger, markeder, konferencer og foredrag. Hun har skrevet både artikler og bøger om vikingetiden, dens både og museet i Roskilde. Hendes største bedrift er nok Havhingsten fra Glendalough samt dens færd til Irland og hjem igen. Det gav museet, Roskilde og Danmark masser af opmærksomhed, samtidig med at der blev indsamlet ny viden og erfaringer, som forskere ellers kun drømte om. I øjeblikket genoplever hun projektet gennem sit arbejde med en bog om Havhingsten, som skal nå ud til et bredere publikum.

Tinna Damgård-Sørensen har gennem tiden engageret sig i kulturlivet og kulturarven, turisterhvervet og uddannelsesmulighederne i sit lokalsamfund og bestrider og har bestridt en lang række bestyrelsesposter.

Hun roses for sit altid gode humør og for sin evne til at se muligheder frem for problemer. Hun er efter sigende god til vittigheder, ofte om kvinder med hendes egen hårfarve.

Fødselaren bliver fejret i eftermiddag ved en reception på museet. Hun bor i Veksø, har to børn og er fraskilt.