Prøv avisen

Ydmygt centrum af det litterære miljø

Torben Brostrøm bliver beskrevet som en høflig anmelder. Foto: Arkivfoto fra 2005: Kirsten Bille.

Torben Brostrøm har siden 1956 været en magtfuld skikkelse i det litterære miljø. Men som person er han omgængelig og ydmyg. På mandag fylder han 85 år

Da et udvalg af Torben Brostrøms litterære kritik gennem tiden blev udgivet i bogform i 2002, var titlen ganske sigende Underspil. For selvom Torben Brostrøm siden 1956 har været blandt landet mest toneangivende litteraturanmeldere, har hans stil aldrig været at nedsable et værk i grove vendinger.

LÆS OGSÅ: Hjemløse og glemte sange

Torben Brostrøm er en høflig anmelder. Det har fået nogle til at kritisere ham for at være vag i sin dom over værket, mens andre har fremhævet, at han er mere sofistikeret, fordi kritikken er tydelig nok, men mere underspillet. Og jeg tror ikke, at der mange, der overgår ham, når det handler om at karakterisere en tekst og vise, hvad der står på spil i den. For det er han eminent til, siger Kristeligt Dagblads egen anmelder, Anders Juhl Rasmussen, og tilføjer, at Brostrøm dertil altid insisterer på at læse et værk på dets egne præmisser.

På den måde er han også en sympatisk anmelder. Men det er ingen hemmelighed, at han aldrig har haft problemer med at være venner med forfattere, selvom han også har skullet anmelde dem. For eksempel skylder hans nære ven Klaus Rifbjerg ham meget. For Brostrøm har virkelig været med til at bære Rifbjerg frem gennem tiden, tilføjer Anders Juhl Rasmussen, der selv har arbejdet sammen med Torben Brostrøm om det litteraturhistoriske arbejde med den nordiske kanon:

Jeg har kun pæne ord at sige om Torben Brostrøm, der i mine øjne har store menneskelige kvaliteter. Som person er han omgængelig og ydmyg. Han er ligetil og på ingen måde selvoptaget og arrogant, selvom han har en status, der kunne berettige ham til at være det. Han er simpelthen en institution i dansk litteratur, og han har haft kolossal indflydelse på dansk litteratur gennem tiden. For Torben Brostrøm har altid befundet sig i centrum af dansk litteratur, og han har i den forstand også altid haft sans for at placere sig, hvor tingene sker, men han har ikke gjort det ved at skabe fjender omkring sig. Tværtimod.

Torben Brostrøm begyndte sin karriere som gymnasielærer i København, efter at han blev færdig som cand.mag. i 1953. Senere blev han professor i dansk litteratur ved Danmarks Lærerhøjskole 1979-1992 og æresdoktor ved Lunds Universitet i 1986. Men allerede i 1956 blev han tilknyttet Information som en toneangivende anmelder, der fra begyndelsen blev kendt for sin kritik af de traditionalistiske danske digtere i 1950erne, som han mente burde tage ved lære af den moderne litteratur fra for eksempel Frankrig. Og sin epokegørende indsats har Brostrøm netop gjort som fortaler for og indforstået kritiker af den lyriske modernisme i dansk litteratur som dagbladskritiker i Information, som tidsskriftredaktør og som udgiver, ligesom han er blevet kendt som en kritisk essayist (først med Versets løvemanke, 1960, senere Modernismen før og nu, 1983), som monograf (Klaus Rifbjerg I-II, 1970 og 1991), og i oversigtsværker om moderne svensk og dansk litteratur har han været en pioner. Og som formidler og sagkyndig har han desuden haft stor indflydelse i en række litteraturfaglige, pædagogiske og kulturpolitiske hverv, ligesom han har været medlem af Det Danske Akademi siden 1973 og dermed været med til at bestemme, hvem der skulle have akademiets store pris.

I 1997 udgav han erindringsbogen Lod og del, der videreførtes i 1998 med Tegn og træf, rids og refleksioner over tilværelsen, som den opleves af en følsomt registrerende dreng i barndommens Kalundborg, København og Aalborg med et familieliv i bevægelse og opbrud og senere i efterkrigstidens studie- og arbejdsår med central position blandt jævnaldrende forfattere. Og det mest fantastiske er, at den 85-årige litteaturelsker fortsætter med at skrive og læse:

Jeg tror, at han lever og ånder gennem litteratur, og det er meget inspirerende at være vidne til, siger vores noget yngre anmelder Anders Juhl Rasmussen.