Erik A. Nielsen sloges som ung studerende med eksistentielle spørgsmål om sin rolle i verden. En dominerende og streng far havde gjort ham lettere menneskeforskrækket, og vendepunktet kom først, da han gennem litteraturen stødte på kristne personligheder som danske Jakob Knudsen og svenske Lars Ahlin. Han forstod da, at man ikke skal kvalificere sig for at blive elsket af Gud, men derimod først bliver elsket, og derefter så kan give sig til at få gjort en masse gode ting ud af den kærlighed.
Det sidste har den nu 75-årige professor i litteratur i den grad gjort. Igennem forskning og formidling har han gjort os alle sammen klogere på, hvad det vil sige at være menneske. Hans store forfatterskab er kendetegnet ved, at det krydser traditionelle, faglige grænser. Han er dr.phil. på en afhandling om Holbergs komik, har skrevet om Mozart-operaen ”Tryllefløjten”, og ikke mindst har han bedrevet et flere bind stort værk, der sammenvæver teologisk refleksion, bibelfortolkning og litterær analyse.
Og selvom Erik A. Nielsen nu i en årrække har været pensioneret fra sin stilling som professor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab ved Københavns Universitet, fortsætter han ufortrødent med at skrive bøger og holde masser af foredrag.
Kristendommen fylder meget i det landskab, og som han selv har sagt om sin studietid i et interview her i avisen: ”Jeg har min embedseksamen fra Københavns Universitet, men jeg er kandidat fra Studenterkredsen i Vartov. Det var et mægtig skægt sted og samtidig et fagligt miljø, hvor en række folk, som siden blev toneangivende, kom. Her gik man på tværs af alle faggrænser og beskæftigede sig med musik, litteratur og teologi. Det er den tradition, som jeg siden har prøvet at videreføre.”
For sin livslange indsats for levende at have fortolket og formidlet kristendommens udtryksformer modtog han for halvandet år siden Kristeligt Dagblads Pris. Og i marts i år modtog han den fornemme svenske pris, Gad Rausings Pris, der regnes for en lille Nobelpris, og som er på en million svenske kroner. I den forbindelse skrev det svenske Videnskabernes Selskab, der uddeler prisen, at Erik A. Nielsen har bygget bro mellem det før-moderne og det moderne i sine værker ”Kristendommens retorik. Den kristne digtnings billedformer” (2009), ”Thomas Kingo. Barok, enevælde, kristendom” (2010) og ”H.A. Brorson. Pietisme, meditation, erotik” (2013) (alle udgivet på Gyldendal).
Erik Aksel Nielsen, som hans fulde navn lyder, er vokset op i et akademikerhjem på Østerbro i København. Selv gik han altså samme vej og begyndte efter sin studentereksamen fra Gl. Hellerup Gymnasium at studere dansk på Københavns Universitet. Da havde han dog allerede for længst gjort sig sine første undervisningserfaringer, idet han som 14-årig underviste på søndagsskolen i Sions Kirke, som hans mor var leder af.
Det var et universitetsmiljø i oprør, Erik A. Nielsen havnede i, da han i 1969 blev amanuensis ved Københavns Universitet. Universitetet var groft sagt delt i to fløje, en reaktionær og en marxistisk, men han kom til at stå et tredje sted, nemlig omkring professor Aage Henriksen, der, med Erik A. Nielsens egne ord, lærte ham at forstå litteratur med sans for ånd.
Erik A. Nielsen er i Præsteforeningens blad blevet kaldt en af de førende teologer i det 20. århundrede. Men han er jo altså ikke teolog. Fra 1972 og 14 år frem sad han til gengæld i Kirkeministeriets liturgikommission, og arbejdet der har han kaldt for sin teologiske uddannelse. Kort før Liturgikommissionen skulle afslutte arbejdet, forlod han kommissionen i protest i forbindelse med en strid om kirkebønnen. Han mente ikke, at præster skulle kunne pålægges at bede for kongehuset.
Akademikertraditionen fra hans barndomshjem er videreført til næste generation gennem hans og hustruen Margrete Aukens tre børn. Kirsten Auken er cand.mag. i spansk og religion og arbejder med fattigdomsbekæmpelse i organisationen Danmission. Ida Auken er teolog og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, og Sune Auken er dr.phil. og lektor i Nordiske Studier ved Københavns Universitet.