For et år siden gav folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) i Avisen Danmark sin store analyse af, hvorfor Dansk Folkeparti fik så dårligt et valg i 2019. Interviewet kom få uger efter, at samme avis havde talt med partiformand Kristian Thulesen Dahl om det samme, men de to toppolitikere var åbenlyst uenige om både diagnose og kur for det kriseramte parti.
Messerschmidts udtalelser om de store linjer blev tolket som en klar udfordring af Kristian Thulesen Dahls lederskab – præcis som det gjorde, da Venstres næstformand Kristian Jensen i et interview med Berlingske året før lagde sig ud med sin partiformand Lars Løkke Rasmussen. Den manøvre endte som bekendt med at koste dem begge deres topposter.
Fredag dømte Retten i Lyngby Morten Messerschmidt (DF) seks måneders betinget fængsel for som medlem af Europa-Parlamentet at have svindlet for godt 98.000 kroner. De blev givet som EU-støtte til en EU-konference i 2015, der dog aldrig blev holdt. Messerschmidt ankede på stedet dommen, fordi han vil frifindes helt, så nu bliver det op til Østre Landsret at afgøre sagen. Muligvis kan den endda gå helt til Højesteret, i hvert fald hvad strafudmåling angår.
Politisk svækker den allerede nu hans muligheder. Kristian Thulesen Dahl skrev ganske vist i en kommentar på Facebook fredag, at Morten Messerschmidt kan fortsætte sit arbejde i Dansk Folkeparti, efter at han har anket dommen, for ”landsretten kan sagtens komme til et andet resultat end Byretten,” og ”i Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist.”
Opbakningen til Morten Messerschmidt kommer imidlertid nok en kende senere, end næstformanden selv kunne have ønsket sig. Under vidneafhøringerne den seneste uge har han stået helt alene med sine forklaringer om, hvad der er foregået i Meld-sagen. Både Thulesen Dahl, gruppeformand Peter Skaarup og en række andre repræsentanter for Dansk Folkeparti lod uden omsvøb forstå, at der ikke blev holdt nogen EU-konference i forbindelse med sommergruppemødet i 2015, som Morten Messerschmidt oprindeligt argumenterede for. Peter Skaarup sagde, at han ikke ”havde nogen EU-konference på tapetet” i de tre dage, sommergruppemødet varede. Kristian Thulesen Dahl fortalte af egen drift, at Dansk Folke-parti året forinden i 2014 holdt en særskilt EU-konference, som man holdt et andet sted, og hvor der var særlige bannere, men det var der ikke i 2015.
Domsmandsretten lagde da også i sin enstemmige afgørelse vægt på de vidneforklaringer, og konstaterede, at der hverken reelt eller formelt var tale om en konference, og derfor var de 98.835 kroner endt som en støtte til Dansk Folkeparti i strid med EU’s regler.
Som vidne skal man naturligvis sige sandheden, men uden at forbryde sig mod den regel kunne partitoppen nok have svaret noget mere uldent og mindre uddybende, end det skete, på retsformand Søren Holm Seerups spørgsmål.
Internt i Dansk Folkeparti har der været en vis forundring over, at vidnerne fra partiet så åbenlyst trak tæppet væk under næstformanden. Dansk Folkeparti står fortsat meget svagt i meningsmålingerne og forude venter et kommunalvalg, der næppe bliver nogen ny succesoplevelse. Det falder tilbage på formanden, og det har længe næret spekulationerne om, at han ville blive skiftet ud på den anden side af valget.
Med den klare dom over Morten Messerschmidt kan han næppe blive ny leder i overskuelig fremtid, selvom han har anket afgørelsen. En endelig afgørelse kan trække ud i måneder eller år, og det vil være sin sag for et lov-og-ordenparti som Dansk Folkepart at have en formand, der risikerer, at landsretten stadfæster en dom for svindel med offentlige midler.
Der er andre navne i spil, for eksempel det nuværende medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod, der dog ikke sidder i Folketinget – et indlysende handicap for en formandskandidat. Det har også været nævnt, at Venstres tidligere næstformand, nu løsgænger, Inger Støjberg kunne få posten, hvis hun da ellers bliver medlem. Det er ikke sket endnu, om end hun har fået kontor på Dansk Folkepartis gang på Christiansborg.
Under navnediskussionen simrer også diskussionen om, hvor Dansk Folkeparti skal placere sig politisk, og hvilke temaer man skal forsøge at genrejse sig ved. Nye Borgerlige har i værdidebatten lagt sig til højre for Dansk Folkeparti og i den økonomiske lagt sig tæt op ad Liberal Alliance. På det punkt er Dansk Folkeparti socialdemokratisk – samtidig med at Socialdemokratiet helt har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik, foruden en stor del af partiets vælgere.
Så selvom Kristian Thulesen Dahl umiddelbart er sluppet af med sin hårdeste kritiker og rival internt, har han stadig en lang og tvivlsom vej tilbage til fordums magt og succes.