Prøv avisen

MeToo: Muslimske kvinder fortæller om seksuelle krænkelser i Mekka

Det er især under tawaf, hvor pilgrimme går syv gange rundt om kabaen (den firkantede sorte bygningen i midten af den store moske i Mekka, red.), at mange kvinder fortæller om oplevelser med seksuelle krænkelser og overgreb. Foto: ESB Professional / iris

En pilgrimsfærd til Mekka er for mange muslimer opfyldelsen af en livslang drøm. Men for mange kvinder bliver den hellige rejse til et mareridt på grund af seksuelle overgreb. De står nu frem som en del af bevægelsen MosqueMeToo

Pakistanske Sabica Khan tror, at det er en uskyldig fejl, da hun første gang mærker, at nogen tager hende om livet. Kort tid efter sker det dog igen, og denne gang er hun ikke i tvivl - nogen gør det bevidst.

Da hun runder endnu et hjørne, mærker hun en hånd befamle hendes bagdel. Hun bliver som forstenet, forsøger at vende sig rundt, men kan ikke i menneskemængden. Hun føler sig krænket, men kan samtidig ikke få sig selv til at sige det højt. Hun føler, at ingen ville tage hende seriøst, hvis hun fortæller om det.

Sådan beskriver Sabica Khan selv sine oplevelser under en pilgrimsrejse til Mekka i et Facebookopslag. Et opslag, der er blevet delt over 2.700 gange.

Hendes historie har været med til at skabe en ny bølge af muslimske kvinder, der under hashtagget MosqueMeToo deler deres oplevelser med seksuelle overgreb på de muslimske pilgrimsfærder hajj og umra.

“Jeg finder det svært at tænke på umra (den ikke-obligatoriske pilgrimsfærd til Mekka, red.) nu. Noget, der skulle have været en af de bedste oplevelser i mit liv, og som skulle have bragt mig tættere på Gud, endte med at ødelægge mig,” skriver en anden muslimsk kvinde, Mariha Syed, på Twitter om sine oplevelser i Mekka.

Pilgrimsfærden er en af de fem søjler inden for islam, og det anses for en pligt, at alle voksne muslimer drager afsted mindst en gang i deres liv.

Hvert år valfarter omkring to millioner mennesker derfor til den hellige muslimske by Mekka for at deltage i pilgrimsfærden, der består af en række religiøse ritualer. En af dem er tawaf, hvor de mange pilgrimme tæt pakket sammen bevæger sig syv gange rundt om kabaen - den kubeformet stenbygning som står centralt i den store moske i Mekka.

Under tawaf er pladsen trang, og det er uundgåeligt, at de mange mennesker støder ind i hinanden. Mange kvinder beskriver, ligesom Sabica Khan, at de til at begynde med tvivlede på, hvorvidt der var tale om bevidst krænkende adfærd. Det kan være en del af grunden til, at det er svært for kvinderne at stå frem.

”Mange går og er bange for, at de har overreageret eller misforstået noget. Det er en befrielse at opdage, at der er tale om et overgreb,” siger psykolog Anton Eg Andersen, der igennem sin karriere har rådgivet flere mennesker, der har oplevet seksuelle krænkelser i religiøse sammenhænge.

Han mener, at det er positivt, at vi nu ser MeToo og MosqueMeToo, fordi det er med til at aftabuisere seksuelle overgreb. Det er vigtigt, fordi ofrene ellers går alene med en tung byrde, der påvirker deres daglige liv negativt. Den påvirkning bliver ekstra stor, når et overgreb sker i en religiøs sammenhæng.

”I mit arbejde har jeg mødt folk, hvor overgrebet fører til en tvivl på deres tro. Det vigtige er, at de får hjælp til at skille tingene ad, for det er ikke troen eller den hellige tekst, der er noget galt med, men personen som begår overgrebet,” siger Anton Eg Andersen.

Netop dette er en pointe, som mange fremhæver i forbindelse med MosqueMeToo. En af dem er en kvinde, der på Twitter kalder sig ”Hanan”:

”Forfærdelige mennesker kan befinde sig selv på hellige steder. Det er kun sigende om deres egen karakter.”

Mekka er verdens centrum for muslimer. Byen er omdrejningspunktet i det daglige religiøse liv, og under pilgrimsfærden. Det er det allerhelligste sted for muslimer, derfor er enhver krænkelse, der sker her, også ”haram” (forbudt under Allahs befaling, red.).

”Når der sker seksuelle krænkelser i forbindelse med pilgrimsvandringen, så er det et eksempel på, hvor dårligt kultur og religion nogen gange hænger sammen. Et er idealerne, noget andet er det levede liv,” siger Thomas Hoffmann, forsker i islam og Koranen på det teologiske fakultet på Københavns Universitet.

Han mener, at en af forklaringerne på de mange historier om seksuelle overgreb kan være, at de muslimske spilleregler bliver blødt op i Mekka. Han nævner som eksempel, hvordan den normalt skarpe segregation mellem mænd og kvinder ophæves under ritualer som tawaf, og hvordan kvinder ikke må bære tilsløring.

”Man kunne forestille sig, at de tæt sammenpressede kroppe, fremprovokerer og pirrer dem,” siger Thomas Hoffmann.

Den egyptisk-amerikanske journalist og feminist Mona Elthawy er en af hovedkvinderne bag bevægelsen MosqueMeToo. Hun har tidligere stået frem sine oplevelser med seksuelle krænkelser og er glad for, at der nu kommer fokus på de mange overgreb, men mener også, at der skal handling til.

Hun opfordrer på Twitter imamen fra den store moské i Mekka til at holde en bøn, hvor han fordømmer seksuelle krænkelser og overfald under hajj og umra. Dermed kan der sættes fokus på, at mænd også på hellige steder skal respektere kvinder.

Her er et af Mona Elthawys første tweets, hvor hun opfordrer andre kvinder til også at dele deres historier.