Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Mette Frederiksen satser alt efter katastroferne i Italien og Kina

På et pressemøde i Statsministeriet fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften en lang række tiltag, som i vid udstrækning vil lukke det danske samfund ned i hvert fald de næste to uger. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

At lukke Danmark ned i to uger kan få meget store økonomiske konsekvenser, men regeringen har valgt det, fordi alternativet tegner endnu værre, skriver politisk redaktør

Med et historisk voldsomt indgreb forsøger regeringen nu at stoppe den sundhedsmæssige katastrofe, som coronavirussen er ved at udvikle sig til, også herhjemme.

På et pressemøde i Statsministeriet fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften en lang række tiltag, som i vid udstrækning vil lukke det danske samfund ned i hvert fald de næste to uger. Alle offentligt ansatte uden såkaldt kritiske funktioner, det vil sige alle bortset fra ansatte i ældre- og sundhedssektoren og politiet, sendes hjem i 14 dage med løn. Private virksomheder opfordres til at sende medarbejdere hjem til hjemmearbejde, afspadsering eller ferie, så vidt det er muligt. Regeringen vil ved lov midlertidigt forbyde offentlige forsamlinger på flere end 100 personer. Trossamfund opfordres til ikke at holde gudstjenester og møder. Biblioteker og andre offentlige kulturinstitutioner lukkes fra på fredag, hvor også de videregående uddannelsesinstitutioner lukker ned.

Daginstitutioner og grundskoler lukker fra på mandag, men statsministeren understregede dog, at man vil finde pasningsmuligheder for børn, som forældrene ikke har mulighed for at passe børn hjemme.

Dette formentlig mest vidtgående samfundsindgreb siden Anden Verdenskrig har baggrund i coronasmittens eksplosive spredning de seneste dage. Onsdag aften blev antallet af smittede i Danmark opgjort til 514, hvilket er en tidobling på blot to dage. Væksten svarer til det, man har oplevet i andre hårdt ramte lande som Kina og Italien, hvor man har måttet tage mindst lige så drastiske midler i brug, men dog først på et lidt senere tidspunkt i forløbet.

Regeringen håber med indgrebet at kunne bremse smittens udbredelse tidligere, så sundhedsvæsenet bliver i stand til at håndtere de mange, der vil blive ramt af sygdommen de kommende dage og uger. Det bliver under alle omstændigheder nødvendigt at suspendere planlagte operationer, og der er en risiko for, at sygehusene ikke vil have kapacitet til at klare presset fra de alvorligt syge, der kræver intensiv behandling. Det handler om at beskytte ældre og fysisk udsatte borgere, som vil være hårdest truet på livet, når smitten for alvor får fat. Det synes allerede nu uundgåeligt, at tusinder vil dø herhjemme, men sundhedsvæsenet håber at kunne brede forløbet ud over en længere periode, så der bliver bedre tid til at behandle de ramte.

Regeringen har på forhånd orienteret de øvrige partier og sikret sig politisk opbakning til de meget vidtgående forslag. Også Kommunernes Landsforening og Dansk Erhverv er taget i ed. Som statsministeren lod forstå, vil der være meget store samfundsøkonomiske konsekvenser af coronavirussen. Virksomheder risikerer at måtte lukke, ansatte risikerer arbejdsløshed, og som det allerede ses på børserne verden rundt, svinder pensionsformuerne ind.

Ud fra en økonomisk vurdering kunne man umiddelbart tro, at regeringen stod sig bedre ved ikke at lukke landet ned. Det enorme tab vil gøre det langt sværere for regeringen, når den senere skal forsøge at finde penge til for eksempel tidlig tilbagetrækning og en klimahandlingsplan. Der er endnu ingen beregninger på, præcis hvor dyrt indgrebet bliver for samfundet, men milliarderne i det såkaldte økonomiske råderum kan meget hurtigt forsvinde ud i den blå luft.

Men sagen er, at det langt fra er sikkert, at det ville være billigere ikke at gøre noget. Hvis smitten virkelig får lov til at sprede sig til 10 eller 20 procent af befolkningen på kort tid, vil landet under alle omstændigheder tabe enorme ressourcer i produktion og beskæftigelse. Det kunne meget let vise sig som et værre alternativ til det, regeringen nu gør – som trods alt rummer en vis chance for, at de ældste og mest udsatte kan få den behandling, de har brug for.

12.3.2020, kl. 16.45: Tallet for smittens mulige spredning i sidste afsnit er rettet ned til ti eller 20 procent fra højere tal på 30, 40 eller 50 procent, som efter hvad sundhedsmyndighederne har oplyst ikke er et realistisk scenarie. Der er dog stor usikkerhed om, hvor stor risikoen for spredning er.