Min julesalme har skyline og etageejendom

Præst og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen mener, det vil tage tid for de nye julesalmer at få en plads i kirken juleaften. Men reaktionerne på hendes egen har været positive

Vores omverden ser anderledes ud end for 200 eller 300 år siden, derfor må nutidens salmer  betjene sig af andre, nyere billeder, mener salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen
Vores omverden ser anderledes ud end for 200 eller 300 år siden, derfor må nutidens salmer betjene sig af andre, nyere billeder, mener salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen Foto: Leif Tuxen.

Hvad fik dig til at overveje at skrive en ny julesalme?

Julen er en dejlig fest, og den kalder i modsætning til påsken, der udspiller sig på en langt mere alvorlig baggrund, på en umiddelbar glæde.

Vi begynder at se frem, tæller dagene også i kirken. Her tænker jeg blandt andet på gudstjenester med De ni læsninger, hvor man i kirken læser bibelske tekster om Skabelsen og Syndefaldet, men også de meget smukke profettekster, der handler om håb og længsel.

For nogle år siden skrev jeg ti salmer over de tekster, der bruges i den forbindelse. Samlingen fik navnet Sprækker i virkeligheden, og salmen Nu kimer julens klokker er den sidste og dermed også den vigtigste i den samling. Derfor begynder den med opfyldelsen: Nu er det sket, alt det Esajas forudsagde. Gud har ikke glemt os, vi lever for hans ansigt, og nu er det derfor tid til at synge i kor med alle englene.

Hvad er det særlige ved din julesalme i dine øjne?

Salmen er bygget op på den måde, at første vers handler om baggrunden for juleglæden. I andet vers får vi et kort overblik over Jesu liv og den barmhjertighed, han bragte ind i menneskers tilværelse. Men også, at han er Guds billede på jorden og dermed også vores forbillede. I tredje vers får glæden for alvor stemme, og det begynder med et citat fra en af de gamle julesalmer, nemlig Hjerte, løft din glædes vinger! Det var min fars yndlingsjulesalme, og vi sang den altid juleaften, så det er naturligvis en personlig erindring, men ikke så meget forskellig fra så mange andres.

Her har jeg forsøgt at få alle billederne og symbolerne i verset til at udtrykke lys og glæde. Nu tændes der lys bag ruderne, vi planter træer højt oppe i etageejendommene, og byens silhuet danner med alle lysene mod den mørke aftenhimmel en skyline; altså en himmellinje, der næsten kan ligne det nye Jerusalem, der tårner sig op med gyldne porte, sådan som det beskrives i Johannes Åbenbaring.

Jeg forsøger at kæde byens billeder sammen med Bibelen for derved at understrege forventningen. Og så slutter salmen med en bøn til Gud om, at han vil beholde os i sit hjerte og lade Gudsriget vokse iblandt os.

Hvilken stemning har du ønsket at få frem i salmen?

En stemning af glæde og taknemlighed med lys fra den forestående jul et lys, der ikke kommer fra os, men som vi modtager med taknemlighed og taknemligheden giver sig så igen udtryk i, at vi pynter op og tænder lys.

Hvilke egenskaber eller kendetegn, mener du, nyere julesalmer har i forhold til de traditionelle?

Det er nok først og fremmest sproget, der er mere nutidigt. Men så kan man sige, at i modsætning til så mange andre af de gamle salmer, er julesalmerne ofte ret enkle. De er ikke teologisk fortænkte, og det er de nye heller ikke, så forskellen er måske ikke så stor endda.

Naturligvis er der også billedsproget. Vores omverden ser anderledes ud end for 200 eller 300 år siden, derfor må vi betjene os af andre billeder. Selv englene er anderledes. Når de gamle sang om engle, vidste de, at det var Guds sendebud, og at man måtte møde dem med ærefrygt. De havde ikke meget at gøre med de små papirsengle, der hænger i butiksvinduerne for at skabe lidt stemning.

Har du oplevet, at din salme er blevet sunget ved en juleaftensgudstjeneste?

Nej, men jeg har oplevet den i forbindelse med gudstjenester med De ni læsninger, endda i flere omgange og med forskellige melodier. Den har vist efterhånden hele fire.

Hvordan modtog menigheden den?

Reaktionerne har været meget positive. Men når det gælder julesalmer, er traditionen meget dyb og stærk. Vi elsker de gamle salmer, vi har sunget som børn, og sådan skal det også være. Det vil tage sin tid at få indarbejdet nye salmer netop juleaften."

"Men der er så mange andre gudstjenester i advents- og juletiden, og her kan man bruge nye salmer og dermed måske formidle en salmes indgang i traditionen, så den engang vil få plads også juleaften. Nogle steder har man lokalt indført en ny julesalme, der får status som netop den kirkes egen salme.

Er der en julesalme, du gerne selv ville have skrevet?

Ja, der er mange. Men en af dem, der altid går mig til hjerte, er Den yndigste rose er funden. Den er så fuldendt og dog så enkel; den rummer både glæden og alvoren, og den kan synges af alle, uanset hvilken stemning, man er i.

Lisbeth Smedegaard Andersen: Nu kimer julens klokker

Nu kimer julens klokker
se, Guds løfter stod ved magt
og det Esajas spåde
var så sandt som det var sagt
Vi lever for Guds ansigt
hans søn er født på jord
og salmesangen blander
sig i engles takkekor

Han lærte os barmhjertighed
og omsorg for de små
foragt var aldrig i hans blik
hvad end det hviled på
han gik i byens gader
så vingeløs som vi
forklaret som det billed
Gud har skabt os alle i

Kom, løft din glædes vinger
glem din sorg og hjertekval
tænd lys bag alle ruder
plant et træ på tredje sal
det lyser overjordisk
om os, der haster hjem
ved aften langs en skyline
som det ny Jerusalem

Så ber vi: Slip os aldrig!
når vi stoler på din magt
er troen stræbebuer
i den nye himmelpagt.
Bevar os i dit hjerte
lad vokse, hvor vi er
dit underfulde himme-
rig som døden aldrig ser.