Prøv avisen
Boguddrag

Winston Churchill irettesat i kærlighedsbrev: "Du er ikke så venlig, som du har været"

"Du bliver nødt til at kombinere denne frygtelige magt med høflighed, venlighed og om muligt stoisk ro," skrev Winston Churchills hustru, Clementine, til sin mand i 1940. Her ses ægteparret under deres besøg i København i 1950. Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix

Den engelske premierminister Winston Churchill og hans hustru Clementine skrev livet igennem breve til hinanden. I juni 1940 skrev Clementine til Winston og irettesatte ham for hans bryske tone over for sine ansatte. Læs brevet i dette uddrag fra bogen "Til min elskede. 24 korrespondancer om kærlighed"

Downing Street nr. 10, den 27. juni 1940

Min skat!

Jeg håber, du vil tilgive mig, at jeg fortæller dig noget, som jeg synes, du skal vide besked med.

En af mændene i din inderkreds (en hengiven ven) har besøgt mig & fortalt, at der er en risiko for, at du helt generelt kommer til at vække modvilje blandt dine kolleger og underordnede på grund af din barske, sarkastiske & hovne facon. Det virker, som om dine privatsekretærer har affundet sig med at opføre sig som skoleelever og “tåle mosten” for så at flygte fra dig & trække på skuldrene. Længere oppe i systemet hedder det sig, at hvis der fremsættes et forslag (f.eks. på en konference), kan du optræde så hånligt, at der for tiden ikke kommer nogen ideer frem, hverken gode eller dårlige. Jeg blev forbavset og bekymret over at høre det, for i alle disse år har jeg vænnet mig til, at alle, der har arbejdet sammen med eller under dig, holder meget af dig – hvilket jeg sagde og fik at vide, at det ”uden tvivl skyldes stress”.

Min kære Winston – jeg må tilstå, at jeg har lagt mærke til, at din væremåde har ændret sig til det værre, du er ikke så venlig, som du har været.

Det er op til dig at give ordrer, og bliver de modarbejdet, så kan du – på nær kongen og ærkebiskoppen af Canterbury & formanden for Underhuset – fyre hvem som helst. Derfor bliver du nødt til at kombinere denne frygtelige magt med høflighed, venlighed og om muligt stoisk ro. Du har selv ofte brugt dette citat: ”On ne règne pas sur les âmes que par le calme” [man kan kun regere over sjælene ved hjælp af ro, red.] – og jeg kan ikke affinde mig med, at de, som tjener landet og dig selv, ikke kan holde af dig, beundre og respektere dig.

Desuden opnår du ikke de bedste resultater ved hjælp af opfarenhed & grovhed. Det vil enten medføre modvilje eller en slavementalitet – (i krigstid kan et oprør jo ikke komme på tale!).

Tilgiv din kærligt hengivne & iagttagende

Clemmie

Jeg skrev dette i lørdags på Chequers, rev det i stykker, men her er det altså.