”I julen kommer himlens lys over os”

Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen har oplevet flere dødsfald i julen, men også trøst og håb i julens budskab om Gud, der kommer til de fortabte

"Enhver der har oplevet dødsfald ved, at når vi i julen samles med dem vi holder af, så falder fotografierne af de døde samtidig ud af væggene og lyser til himlen om de ting, man har haft sammen med dem. Så julen er virkelig både en stor glædesfest og samtidig en tid, hvor det gør rigtig ondt," siger biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen
"Enhver der har oplevet dødsfald ved, at når vi i julen samles med dem vi holder af, så falder fotografierne af de døde samtidig ud af væggene og lyser til himlen om de ting, man har haft sammen med dem. Så julen er virkelig både en stor glædesfest og samtidig en tid, hvor det gør rigtig ondt," siger biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen.

Hvad er den vigtigste dimension i julen for dig?
Det er, at Gud blev menneske og at Gud kender vores verden. At den verden, jeg lever i, ikke er fremmed for Gud, men er en kendt og en godkendt verden. Det betyder ikke, at verden er god, for det er vi mennesker i hvert fald ikke, men at vi bliver godkendt som Guds børn, og Gud vil kendes ved os.

Jeg kan også godt lide at tænke på julen som lyset, altså Kristus, der kom til jorden for at vi kan kende Gud. Som det hedder i en af Grundtvigs salmer: Himlens lys kom i dig til jord, skinner til ny oplysning stor (DDS 108). Den fortæller, at vi må samle om det, der skete i julen, fordi vi er fortabte mennesker, der ikke kan finde ud af noget som helst. Og i julen kommer Gud netop til de fortabte og de fattige.

Er der en juleoplevelse, du vil fremhæve som den stærkeste?
Jeg har i min familie oplevet flere dødsfald omkring jul. Det har været forfærdeligt, og vi har været meget fortabte alle sammen. Og så er der sket det, at vi er krøbet ekstra sammen og har fundet trøst i budskabet om, at selvom vi ikke kunne forstå det, så var vi alligevel ikke helt fortabte og glemt. Der var et håb om noget, vi ikke rigtig kunne formulere. Himlens lys var også over os og det lyste måske endnu stærkere end normalt.

Derfor står der også i en af mine yndlingssalmer af Brorson, at knuste hjerter føler bedst, hvad denne store frydefest for glæde har at bringe (DDS 109). For det var netop den erfaring, vi fik med os der. Enhver, der har oplevet dødsfald, ved jo også, at når vi i julen samles med dem, vi holder af, så falder fotografierne af de døde samtidig ud af væggene og lyser til himlen om de ting, man har haft sammen med dem. Så julen er virkelig både en stor glædesfest og samtidig en tid, hvor det gør rigtig ondt."

Er det svært at skulle forkynde det samme budskab år efter år?
Nej, for evangeliet er jo det samme, vi forkynder hver eneste søndag med forskellige sider af det. Så det er hverken værre end bedre til jul. Men det er selvfølgelig en udfordring at prædike juleaften, fordi det lugter af andesteg og gaver. Der er på en eller anden måde lagt op til fest, når vi er i kirken juleaften, men jeg ved også godt, at der på kirkebænkene sidder knuste hjerter. Så min udfordring i juleprædikenen er at favne både lyset og mørket."

Hvor henter du inspiration til dine juleprædikener?
Jeg sætter mig og læser teksten grundigt igennem og tænker lidt over, hvad jeg har læst og oplevet i den sidste tid. Jeg går altid ud fra teksten, for ellers kan jeg mærke, at jeg kommer på vildfart. Jeg bruger også gerne en bibelkommentar til at analysere teksten med, så den er helt gennemtænkt.

Ved du allerede nu, hvad du vil vægte i din juleprædiken i år?
Nej, det ved jeg slet ikke endnu, men den vil helt sikkert tage udgangspunkt i de mennesker og det liv, der leves omkring mig. Det kan være mennesker der har set lys i mørket, problematikker i samfundet eller i de små familier.