Prøv avisen

Bispevalg i Danmarks største og yngste stift er nu i gang

Lise-Lotte Rebel har været biskop i Helsingør Stift siden 1995 og stopper, da hun i januar næste år fylder 70 år. – Foto: Paw Wegner Gissel.

I dag har Kirkeministeriet udskrevet bispevalg i Helsingør Stift. Fire kandidater har allerede meldt sig

Kampen om bispesædet i Helsingør Stift er nu for alvor skudt i gang. Det sker, efter at Kirkeministeriet i dag har udskrevet bispevalg med afholdelse senere på året.

Det har længe været kendt, at der ville blive holdt valg i stiftet i år, da den nuværende biskop, Lise-Lotte Rebel, til januar fylder 70 år, hvilket er aldersgrænsen for biskopper.

Fire kandidater har også allerede meldt deres kandidatur. Provsteforeningens formand, Peter Birch, meldte som den første sit kandidatur i december. Herefter fulgte sognepræst i Bellahøj og Utterslev ved København Asser Skude, provst i Slagelse Provsti Ulla Thorbjørn Hansen og senest Eva Holmegaard Larsen, der er sognepræst i Nødebo og Gadevang Sogne ved Hillerød i Nordsjælland.

Det vides endnu ikke, om alle kandidater har de 75 stillere, der kræves for, at de kan stille op, og flere kan også nå at melde sig inden fristen i august.

Den, der ender med at blive valgt, vil efterfølgende kunne kalde sig biskop i landets største stift. Det siger Kurt E. Larsen, der er kirkehistoriker på Menighedsfakultetet i Aarhus.

”Helsingør Stift er det suverænt største stift i Danmark og har omkring en femtedel af landets befolkning. Derfor er det også et meget arbejdskrævende stift, hvor biskoppen skal stå for at holde et kæmpe maskineri i gang med meget administration og ledelse,” siger han om stiftet, som består af 13 provstier med i alt 147 sogne, 165 kirker og omkring 300 præster.

Derudover er Helsingør Stift også landets yngste stift. Det blev udskilt af Københavns Stift i januar 1961 og har dermed heller ikke nogen lang teologisk tradition, siger Kurt E. Larsen.

”Stiftet har ikke noget tydeligt kirkeligt præg, og de biskopper, der har været der i tidens løb, har også været meget forskellige. Den første biskop, J. B. Leer-Andersen, var meget engageret i miljøet omkring det daværende Københavns Kirkefond, som lagde vægt på frivilligt engagement og aktive menigheder. Og den efterfølgende biskop, Johannes Johansen, var nærmest tidehvervsk, hvilket kan siges at være den anden yderpol,” siger han og tilføjer, at de kirkelige retninger i dag også spiller en endnu mindre rolle end i andre stifter.

”Så det bliver nok ikke kandidaternes tilhørsforhold til en bestemt kirkelig eller teologisk tradition, der afgør, hvordan valget falder ud, men nærmere det personlige indtryk, kandidaterne giver og den måde, hvorpå menighedsråd forventer at samarbejdet med den kommende leder vil blive.”