Prøv avisen

Minkpelse, designersofaer og biler: Danskernes mange fejlkøb vidner om et overflodssamfund

"Det er ikke lige mig alligevel", "jeg havde ikke prøvet den inden", "jeg bruger min sorte Mulberry-taske mere end min brune Mulberry-taske". Der findes over 10.000 ”fejlkøb” på Den Blå Avis, og der findes lige så mange forklaringer bag. Hvad siger de mange fejlkøb og forklaringer om danskernes forbrug? Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Rekordlave priser og gode tilbud inviterer danskerne til at svinge dankortet, når det på fredag er Black Friday. Men flere af tingene risikerer at ende som fejlkøb, vurderer forskere. Hvad siger alle de køb, vi ikke får brugt, om vores samfund og forbrug?

”Rød læderseng af ægte italiensk læder sælges. Sengen har aldrig været pakket ud og står derfor i indpakning. Fejlkøb.”

Annoncen findes på Den Blå Avis – Danmarks største formidler af køb og salg mellem private.

Og den røde, indpakkede læderseng til 9000 kroner, er blot ét fejlkøb blandt mange.

Der findes over 10.000 ”fejlkøb” på Den Blå Avis. Danskerne ”fejlkøber” alt fra biler til brudekjoler, men i særdeleshed klæder og møbler. Langt størstedelen af fejlkøbene har kostet under 2000 kroner, men søger man på fejlkøb, finder man også biler til en anskaffelsespris på over 250.000, sofaer til 65.000 kroner og minkpelse til tæt på 20.000 kroner.

Forklaringerne bag de dyreste af fejlkøbene er mange. Nogle har fortrudt, andre har aldrig brugt det. ”Størrelsen var for lille” eller ”farven forkert”. En mand forklarer, at han lige efter at have købt en havetraktor til 15.000 opdagede, at man kunne få en robotplæneklipper – sådan en ville han hellere have. En kvindelig sælger fortæller, at hun efter at have bestilt en sofa til 65.000 kroner, kom i tanke om, at hun ikke kan lide at sidde i læder.

Men hvordan ”kommer man til” at købe en sofa for 65.000? Eller en jakke til 15.000 kroner, man ikke kan passe?

”Det vidner om et økonomisk overskud og et samfund med overflod,” siger fremtidsforsker og økonom Carsten Bech, der har forsket i forbrugeradfærd i snart 30 år.

”Hvis man var bekymret for sin næste lønningscheck, ville man trække maven ind og beholde de samme bukser på eller bliver siddende i sin lædersofa.”

For et par generationer siden var pengene færre. Derfor planlagde den gennemsnitlige dansker i højere grad deres køb, men i takt med at mange danskere, og særligt unge, har fået flere penge mellem hænderne, og mange varer er blevet billigere, er vi som forbrugere blevet mindre forsigtige.

”Danskernes rådighedsbeløb er generelt højere, end det var for få generationer siden. Det samme er vores forventninger og krav til de produkter, vi køber,” uddyber Carsten Bech.

”For bare 60 år siden fandtes der to øl i Danmark: Hof og Tuborg. Udbuddet var begrænset. I dag kan udvalget synes uoverskueligt, derfor er forbrugerne blevet mere kritiske over for deres køb. Den skal sidde lige i skabet.”

De mange fejlkøb vidner dog også om en positiv udvikling, hvor flere danskere køber og sælger brugt.

”De tusindvis af fejlkøb kunne være blevet smidt på lossepladsen, men det gør de ikke,” siger Carsten Bech.

De nye digitale platforme har gjort det nemmere for private at videresælge alt det, de ikke bruger. Det er dog langtfra alle, der benytter sig af den mulighed, understreger Carsten Bech.

”Danskernes skabe og skure er fulde af fejlkøb.”

Særligt tøj afslører de mange annoncer på Den Blå Avis. Tæt på halvdelen af annoncerne tilfalder kategorien tøj og beklædning – særligt til kvinder.

Det overrasker ikke Carsten Bech.

”Omsætningshastigheden inden for modeindustrien er ekstrem,” fortæller han.

Internationale undersøgelser viser, at særligt beklædningsgenstande bliver brugt langt mindre, end de gjorde i gamle dage. Tendensen er stigende.

”Det kan godt være, at der de sidste år er vokset en klimabevidsthed, og at modeugen hvert år sætter fokus på bæredygtighed, men på det punkt er der endnu en stor forskel, mellem det vi siger, og det vi gør.”

Forsker og sociolog Anne Dencker Bædkel mener, at en del af forklaringen på denne tendens er, at vores forbrug i højere grad afspejler vores identitet end for et par generationer tilbage.

”Jeg tror, vi dømmer hinanden lidt hårdere på, hvilke ting vi har i dag. Derfor finder vi os ikke i fejlkøb. For det er ikke bare en sofa. Vores identitet er bundet op på det, vi køber, derfor har vi fået højere krav.”

Derudover er vi blevet gode til at finde anledninger til at forbruge. Black Friday, jul og januarudsalg er eksempler, siger Carsten Bech.

”Her viger fornuften for forbruget. Vi slipper tøjlerne og kører kortet en ekstra gang.”

Han er da også overbevist om, at en del af de køb, der købes på Black Friday, ender som fejlkøb på Den Blå Avis en dag.

På det punkt er sociolog Anne Dencker Bædkel til dels uenig. Hun mener, at der også er mange forbrugere, der nøje planlægger deres køb inden Black Friday.

”Der er dem, der venter til Black Friday, før de køber en skiferie eller opvaskemaskine, de længe har set på for at spare de ekstra penge. ”

Hun vil dog ikke udelukke, at de mange gode tilbud kan medføre, at nogle danskere ”kommer til” at købe ting, de ikke kommer til at bruge.