Leonora Christina Skov: Jeg ville gerne dramatisere Sodoma og Gomorra

Min favoritfortælling, og den jeg helst ville genskrive, er fortællingen om Guds ødelæggelse af Sodoma og Gomorra i 1. Mosebog, fortæller forfatter og litteraturkritiker Leonora Christina Skov. Læs eller genlæs interviewet fra 2012

"Generelt blev jeg overrasket over de meget specifikke beskrivelser af forbud og tøjlesløs opførsel i Bibelens originalversionen. Hvad der ikke står direkte om sex, kvinder og mænd - det er helt utroligt," siger forfatter, litteraturkritiker og samfundsdebattør Leonora Christina Skov.
"Generelt blev jeg overrasket over de meget specifikke beskrivelser af forbud og tøjlesløs opførsel i Bibelens originalversionen. Hvad der ikke står direkte om sex, kvinder og mænd - det er helt utroligt," siger forfatter, litteraturkritiker og samfundsdebattør Leonora Christina Skov.

Interviewet blev første gang bragt i november 2012

Har du ladet dig inspirere af Bibelens fortællinger i dit virke som forfatter?

Ja, det har jeg, selvom jeg ikke har skrevet nogle direkte fortællinger efter Bibelen. Det var min mormor, der lærte mig Bibelen at kende. Hun læste højt af Børnenes Bibelbog med det orange omslag fra jeg blev født til jeg blev 12 år.

Hun var indremissionsk, mens mine forældre ikke var særligt religiøse, så for hende var det vigtigt, jeg som hendes barnebarn fik en god kristen opdragelse! Så det har jeg fået, og jeg tror, det har været godt at have de bibelske historier presente. Min forrige roman, 'Silhuet af en synder' indleder jeg med et citat fra Johannes-evangeliet: 'I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.' Citatet handler selvfølgelig oprindeligt om tro, men for mig giver det mening også i en familiekontekst: Man skal kende sandheden om sig selv og vide, hvor man kommer fra!

Hvilken fortælling fra Bibelen kunne du bedst forestille dig at skrive en fiktion over?
Min favoritfortælling, og den jeg helst ville genskrive, er fortællingen om Guds ødelæggelse af Sodoma og Gomorra i 1. Mosebog i Det Gamle Testamente. Den fortælling bad jeg min mormor læse højt igen og igen!

Historien starter egentlig med, at Abrahams hustru Sara tror så fast på Gud, at hun bliver gravid i en meget sen alder. Herefter kommer det frem, at kun ganske få af beboerne i de to byer Sodoma og Gomorra ved Det Døde Hav tror på Gud, og Gud beslutter at ødelægge både byerne og deres indbyggere. Det er en typisk gammeltestamentlig fortælling med en straffende Gud, og historien indeholder nogle voldsomme scener. Jeg har lige genlæst fortællingen i sin oprindelige, danske oversættelse, og hold kæft, det er nogle stærke billeder!

LÆS OGSÅ:Historien om Sodoma og Gomorra

Hvordan ville du omskrive fortællingen til en fiktion?
Jeg ville starte med at fortælle om det udsvævende liv, indbyggerne i Sodoma og Gomorra lever. Så ville indbyggernes seksuelle eskapader få liv i fortællingen, og læseren ville få en ide om, hvordan det har været at bo der inden Gud smadrer alt. Og så ville jeg vælge en af Lots døtre som den, der fortæller historien.

På den måde ville en biperson blive til hovedperson, og samtidigt ville vi få historien fra en kvindes perspektiv. Et perspektiv, både Det Gamle og Det Nye Testamente i høj grad mangler. I mange historier er kvinderne bare fødemaskiner, som i øvrigt var meget smukke, dengang de var unge. Da jeg var lille, undrede jeg mig over, at det altid var sønnerne af den og den fader, der handlede i Bibelen. Jeg syntes, det var mærkeligt, at kvinderne ikke havde rigtige roller

Ville du ændre noget i forhold til den oprindelige fortælling om Sodoma og Gomorra?
Slutningen er jo perfekt med den helt dramatiske effekt, at Lots kone, ligesom byens øvrige indbyggere, ikke tror nok. Samtidigt er hun ærgerrig og tænker på de ting, hun mister. Så da hun og Lot flygter med deres døtre, vender hun sig om for at se på ødelæggelserne og bliver til en støtte. Det står meget stærkt, som det er beskrevet i Bibelen. Så jeg ville ikke ændre noget. Jo, jeg ville tage rammefortællingen om Sara og barnet ud. Den siger mig ikke noget. Til gengæld ville jeg trække den scene, hvor englene går gennem byen, frem. Jeg vil gerne undersøge, hvordan man beskriver en engel i litteraturen

Har du en favorit-karakter fra Bibelen?
Rakel er klart min favorit. Jeg var meget optaget af hende, da jeg var lille. Mærkeligt nok er hun meget fraværende i Børnebibelen, hvor hun bare optræder som en moder. Men historien bag hende er spændende. Jakob forelsker sig i hende, og skal arbejde i syv år, for at hendes fader vil lade ham få hende. Og så, efter de syv år, giver faderen ham i stedet Rakels søster Lea. Så må Jakob arbejde i syv år mere for at få Rakel, og for at gøre ondt være er det Lea, der ender med at få børn med Jakob. Stakkels Rakel! Hun ender som en bitter kvinde, der stjæler og bliver slået ihjel. Men mest af alt er det hendes smukke navn, der fænger mig!

LÆS OGSÅ: Historien om Rakel

Hvordan er dit syn i øvrigt på Bibelens dramatiske effekter?
Bibelens historier er sjovest at læse, når de er skrevet ud i de her lidt forkortede versioner, for selvom historierne har stor dramatik, drukner de hurtigt i det tunge sprog og de mange udmalende lignelser. Jeg har som sagt lige læst Sodoma og Gomorra i originalversionen, og den havde ikke så meget drive. Men generelt blev jeg overrasket over de meget specifikke beskrivelser af forbud og tøjlesløs opførsel i Bibelens originalversionen. Hvad der ikke står direkte om sex, kvinder og mænd det er helt utroligt!

LÆS OGSÅ: Jeg ville gerne skrive fortabelsen ud af Bibelen

Interviewet blev første gang bragt i 2012