Sognepræstens stærkeste dåbsminde: Da dåbsvandet fra Jordanfloden lugtede af kloak

En dåb kan ende på mange måder. Her fortæller sognepræsten Poul Joachim Stender om en helt særlig dåb, hvor dåbsvandet fra Jordanfloden lugtede af kloak

Sognepræstens stærkeste dåbsminde: Da dåbsvandet fra Jordanfloden lugtede af kloak
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

”Da jeg var sognepræst i Kirke Saaby-Kisserup på Midtsjælland i starten af 1990’erne, var der et forældrepar, der havde taget vand med hjem fra Jordanfloden. De havde et ønske om at hælde det ned i dåbsvandet, da Jesus blev døbt i Jordanfloden. Den pågældende flaske vand havde ikke været åbnet i fire uger. Problemet var, at Jordanflodens vand var meget beskidt og forurenet, og det gjorde, at hele kirken lynhurtigt kom til at stinke af kloakvand. Vi måtte derfor hælde hele dåbsfadet ud og få noget rent vand ned, før vi kunne fortsætte. Jeg turde simpelthen ikke døbe barnet i vand, der lugtede på den måde. Jeg ville for alt i verden undgå at barnet fik eksem eller hudinfektion. Barnet endte dog med at blive døbt, men i frisk postevand fra kirken.

LYT til lydserien "Traditionen tro?" her.

Jeg husker også en anden episode, dengang jeg var ung præst i midten af 1980’erne. Der spurgte jeg altid, om barnet var hjemmedøbt, sådan som der stod nedskrevet i dåbsritualet. Efterhånden fandt jeg ud af, at gudmødrene og gudfædrene troede jeg spurgte, om barnet var gennemblødt, og så mærkede de lige efter i bleen på barnet, før de forundret kiggede på mig og sagde ’nej’, og så fortsatte ritualet.

Da det var sket et par gange, så gad jeg ikke spørge, om barnet var hjemmedøbt længere. Jeg gik direkte på, og det har jeg gjort lige siden. Spørgsmålet er ganske enkelt så fjernt fra dåbsritualet, at de tænker på noget mere praktisk og lige mærker efter.”

LYT til lydserien "Traditionen tro?" her.