Blinken besøger Danmark, udvisningsdømte tilbydes ikke afradikalisering og mundbindskrav droppes ikke foreløbig

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix, Emil Helms/Ritzau Scanpix & Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix, Emil Helms/Ritzau Scanpix & Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.

Sent i går aftes landede den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i København. På under et døgn skal han nå at mødes med statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og dronning Margrethe samt udenrigsministrene fra Færøerne og Grønland. På dagsordenen er blandt andet klima, sikkerhedspolitik og Arktis. I aften rejser Blinken videre til Island, hvor han skal deltage i et topmøde i Arktisk Råd. På torsdag lander han i Grønland og vil dermed, ifølge KNR, blive den fjerde amerikanske udenrigsminister, der besøger landet.

Bombardementerne fortsætter i Gazastriben

Vi bliver for en kort stund ved den amerikanske udenrigsminister, der sammen med udenrigsministre fra Egypten, Qatar og Saudi-Arabien har drøftet volden i Gazastriben, på Vestbredden og i Israel. Tidligere har Egypten og Qatar forsøgt at agere mægler i konflikten, men uden resultat.

Myndigheder fra hver side beretter, at 197 personer siden mandag har mistet livet i Gazastriben, mens ti er blevet dræbt i Israel. I weekenden fortsatte luftangrebene, og natten til mandag angreb israelske kampfly igen mål i Gazastriben. I går blev 42 palæstinensere dræbt i luftangreb. Det er det hidtil største tab på en enkelt dag under den igangværende konflikt. Ifølge den israelske avis Haaretz var et af målene under nattens angreb en bygning, der huser en efterretningstjeneste under ledelse af Hamas.

Parterne får sværere ved at finde våbenhvile denne gang, skriver Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, i en analyse. Kristeligt Dagblad har også talt med Medal Hamboyna, der bor i et af de mest udsatte områder i Gaza og frygter for sine børns liv.

Dansk praksis over for terrordømte møder international kritik

Nu til en nyhed herhjemmefra – dog stadig med tråde ud til den store verden. For internationale og danske eksperter beder nu politikerne om at ændre en lov fra 2017, der fastslår, at terrordømte med en udvisningsdom ikke kan få adgang til afradikaliseringsforløb under afsoning i Danmark, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. I både Sverige og Norge har terrordømte adgang til resocialiserende programmer. Og den danske praksis møder kritik. Ifølge den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp udgør det en potentiel trussel at nægte terrordømte exitprogrammer.

De Konservative: Værdig ældrepleje må ikke reduceres til et spørgsmål om økonomi

De Konservative træder nu mere i karakter på ældreområdet, siger partiets politiske ordfører – og nyudnævnte ældreordfører – Mette Abildgaard. Centralt for partiets ældrepolitiske linje er synet på samfund og stat. Abildgaard ønsker, at civilsamfundet, familien og individet skal fylde mere i den danske ældrepleje. Og man tager helt fejl, hvis man tror, at solidariteten med den ældre generation kan klares med økonomisk omfordeling. Der er i stedet brug for personligt ansvar: ”Vi skal også blive bedre til at svinge støvekosten, hvis der er beskidt hjemme hos vores gamle mor. Vi skal ikke bare ringe til kommunen og brokke os som det første,” siger hun.

Religiøse grupper brugerne medier forskelligt

Religiøs overbevisning har betydning for, hvilken tv-kanal du zapper hen på, når du skal orientere dig i nyhedsbilledet, viser en undersøgelse fra the Public Religion Research Institute, ifølge det kristne nyhedsbureau Religion News Service. 79 procent af sorte protestanter siger, at de bruger traditionelle nyhedskanaler som eksempelsvis CNN, lokale nyhedsstationer og ikke-kommercielt fjernsyn for at sikre præcis information om politik og aktuelle begivenheder. Blandt hvide evangelikale er det kun 30 procent, der stoler på samme mediestationer – i stedet orienterer 19 procent af dem sig mod Fox News.

Forskellen mellem de religiøse grupper kan også være en refleksion af deres politiske overbevisning, viser undersøgelsen. For eksempel mener 66 procent af hvide evangelikale, som overvejende stemmer republikansk, at 2020-valget blev stjålet fra Donald Trump. Mens kun seks procent af sorte protestanter, som overvejende stemmer demokratisk, er enig i den betragtning.

Mundbindskravet er formentlig det sidste, der forsvinder

I fredags blev mundbindskravet for vaccinerede droppet i USA. ”En stor og vigtig dag for USA,” lød reaktionen fra præsidenten. Danskerne må dog se langt efter samme lempelse. Det skriver dr.dk. På trods af genåbningen slipper vi ikke for mundbind lige foreløbig, lyder vurderingen fra eksperter. Særligt tre parametre er afgørende for udmeldingen. For det første skal kontakttallet være under én i lang tid. Dernæst skal incidenstallet falde markant til omkring 20-50 smittede per 100.000 indbygger – lige nu er dét tal omkring 125. Og for det tredje skal mange flere være vaccinerede, før masken kan droppes. Kravet splitter dog de politiske partier. Dansk Folkeparti ønsker at begynde udfasningen af mundbindene allerede nu.

Siden 1300-tallet har briterne fået skænket øl på pubs bliver det mon ved?

Selvom mundbindet skal på, og coronapasset skal fremvises, så har det været muligt at gå på bar i nogle uger her til lands. Adgang til barerne er også mulig i Storbritannien, og dagens sidste nyhed fra Morgensamling kigger mod de britiske pubs, som har været en forankret del af den britiske kultur siden 1300-tallet. En nedslående meddelelse har nemlig ramt de ølglade briter: 72 procent af pubbestyrere frygter nu, at pandemien bliver pubbens død. Det skriver Weekendavisen.

En anden pandemi var ellers medvirkende til pubbens fødsel: Pesten. Da den sorte død kom til landet i 1348, betød det en betydelig befolkningsnedgang på 50 procent. Det ændrede selvsagt demografien dramatisk. Dermed blev den fattigste del af befolkningen rigere og skulle ikke længere arbejde hver dag. Den øgede fritid betød bedre mad og øl af højere kvalitet. Kort efter blev ølproduktionen professionaliseret, og dørene til de britiske pubs blev slået op. Men nu er deres fremtid måske usikker.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.