Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.
Syv lange måneders rejse gennem mørket kulminerede i går aftes i syv nervesitrende minutter. Nasa-rumkapslen med Mars-roveren Perserverance indeni landede sikkert på den rustrøde planet Mars. Den sekshjulede robot kan nu påbegynde sin mission; at indsamle prøver fra det ørkenagtige sand, så rumagenturet kan undersøge, om der har været liv på Mars – og om der måske stadig er det?
Her på Jorden har vi allerede meteorer, der kommer fra Mars. Det, forskerne vil opnå med denne mission, er derfor at indsamle prøver direkte fra kilden: Mars’ egen overflade. Det skriver The Atlantic. Håbet er, at Perserverance – med sin forkromede boremaskine og sit analyserende laserlys for enden af en fangarm – kan fortælle en historie om livet på vores naboplanet, vi endnu ikke kender. Den nu verdensberømte Mars-landing er også en succes for Danmark. Roverens kamera er nemlig udviklet af ingen ringere Danmarks Tekniske Universitet, skriver DR.
Etårsdag for tragisk begivenhed i Tyskland
Mens Nasa-forskere og rumentusiaster stadig er høje på gårsdagens landvinding, er dagen i dag for andre et forpint minde om en tragisk begivenhed. Den 19. februar 2020 dræbte en ekstremistisk mand fra den yderste højrefløj ni personer i den tyske by Hanau. Går man gennem Krämerstrasse i denne by, vil man se et langt butiksvindue, hvori der hænger billeder af de ni afdøde tyskere. Over butiksfacaden står der #saytheirnames. Der er en grund til, at man skal sige deres navne. Morderen dræbte nemlig sig selv efter sin koldblodige gerning, og der har derfor aldrig været en retssag. Det betyder, at de efterladte har et ocean af spørgsmål, der aldrig er blevet belyst; et etisk dilemma, som ikke må løbe ud i sandet, mener de efterladte. Det skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.
Læger sender dyre mails
Med et anerkendelsesværdigt formål får Morgensamling allernådigst lov til at drøne over den tyske grænse. Vi skal nemlig tale om danske læger og (du gætter det aldrig) corona. Visse læger ser lige nu lidt flere penge på kontoen. Danmarks praktiserende læger har nemlig i et stort omfang sendt mails om negative coronatests til borgere, selvom lægerne som ”altovervejende udgangspunkt” ikke skal gøre det, skriver Politiken – svaret gives nemlig automatisk på sundhed.dk. Lægernes overflødige service er takseret til 46 kroner per mail, og nu lyder regningen, som ender hos landets regioner, altså på 25 millioner kroner, skriver avisen.
Tre korte, opsigtsvækkende corona-nyheder
1. Kristeligt Dagblad kan i dag fortælle, at en ny undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at senfølger efter covid-19 er udbredte. Et andet studie fra Danmark viser dog, at de fleste, som oplever senfølger, kommer sig efter tre måneder. Læger ser med andre ord håb for covid-patienter med senfølger.
2. I coronaland udforskes der fortsat ubetrådt land. En ny undersøgelse konkluderer eksempelvis, at ældre og overvægtige udånder flere aerosoler – de luftbårne partikler, som viderefører smitte – og at de derfor kan være mere potente corona-spredere end yngre mennesker, der ikke er overvægtige.
3. Mange kvinder vil opleve på et tidspunkt i deres liv at øge vægten ret betydeligt over en kort periode. Men for gravide kvinder, der betragtes som risikogruppe i forhold til covid-19, er der nu også et spirende håb. Ifølge Ritzau vil de to medicinalfirmaer Pfizer og Biontech, der står bag én af vaccinerne, nemlig søsætte en international vaccinetest på 4000 gravide kvinder.
Flertal af jordemødre har overvejet jobskifte
Morgensamling bliver lidt ved de runde maver. Ifølge Dagbladet Information har 68 procent af jordemødrene overvejet at forlade deres fødeafdeling, og flere oplever fysiske og psykiske gener af natarbejdet. Undersøgelsen, der er udarbejdet Jordemoderforeningen, ser dagens lys, efter at dårlige forhold for fødende – især i Region Hovedstaden og Region Sjælland – i ugevis har været i mediernes søgelys. 54 procent af undersøgelsens i alt 1.061 jordemødre fortæller, at det især er natarbejdet, der får dem til at overveje andre jobmuligheder.
Økonomisk uafhængighed i Grønland og australsk minedrift
Inden Morgensamling runder af, skal vi besøge Grønland, Afrika – og tale lidt om klima. I Grønland bobler drømmen om økonomisk selvstændighed stadig. Drømmen kan snart blive til virkelighed, såfremt det grønlandske landsting tillader, at den australske virksomhed Greenland Minerals må udvinde jordarter og uran fra landets undergrund i verdens næststørste åbne mine. Ifølge tidsskriftet Eftertryk har 141 miljøorganisationer råbt vagt i gevær. De frygter, at minedriftens negative konsekvenser kan blive en kæp i hjulet på Parisaftalen, og at den australske virksomhed ikke kan holde, hvad den lover, når det kommer til at ”bidrage til den grønne omstilling”. Virksomhedens VVM-redegørelse – en rapport over virksomhedens forventelig miljøpåvirkning på området – blev da også først godkendt af den grønlandske miljøstyrelse i fjerde forsøg.
Etiopisk krig ramte civile
I en anden semi-autonom stat, nemlig Tigray i Etiopien, står det nu klart ifølge flere rapporter, at mindst 750 mennesker blev dræbt i opgøret mellem Etiopiens militær og frontkæmpere fra Tigrays største parti, Tigray People’s Liberation Front, som stod på mellem den 4. november og den 28. november sidste år. Det skriver det kristne nyhedsbureau Religion News Service. Ifølge det kristne medie The Christian Post blev et historisk etiopisk munkekloster fra det 6. århundrede også jævnet med jorden under angrebene – også her døde flere civile, konkluderer rapporterne.
Klimakorrekte supermarkeder og landbrugets skillevej
Vi slutter af med noget så diffust som klimaet – i noget så konkret som et supermarked. For bør fødevare egentlig klimamærkes? Det spørgsmål rejses i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Spørgsmålet er interessant, fordi vi snart må forholde os til, om regnskoven af økologi- og bæredygtighedslogoer er ved at blive for stor – og om det overhovedet er supermarkedernes opgave at pege os i en mere klimabevidst retning. Ifølge Zetland står dansk landbrug ved en klima-skillevej, der kan komme til at afgøre, hvad vi kan finde i supermarkedernes kølediske i fremtiden. For skal landmændene sætte gaflen i klimavenligt kød – eller skal deres produktion omlægges, så de kan tilvejebringe næring til nye plantemadslaboratorier? En ting er sikkert: På Bornholm svæver tankerne allerede omkring bornholmsk bønnepostej, solskinsdeller fra Svaneke og Krøllebølle-hummus.