Prøv avisen
Morgensamling

Genåbning tilgodeser skolebørn og idrætsudøvere, Biden åbner alligevel for flere flygtninge, og Danmarks første pengeseddel er solgt for 170.000

Foto: LeAsger Ladefoged/Ritzau Scanpix, Go Nakamura/Reuters/Ritzau Scanpix og Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.

Der var brede smil og trætte øjne, da samtlige partier – undtagen Nye Borgerlige – klokken 02.50 i nat kunne præsentere næste led i genåbningen af Danmark.

Aftalen, hvis hovedpunkter er skitseret nedenfor, indeholder blandt andet gode nyheder for landets skoleelever og fitnessudøvere:

  • Alle elever i grundskolerne kan vende tilbage på fuld tid.
  • Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.
  • Spillesteder, teatre, biografer og lignende åbner med krav om coronapas for op til 2000 tilskuere i sektioner af 500.
  • Den omstridte 30-minuttersregel om booking på barer og restauranter udfases som planlagt.

Til gengæld er der mindre gode nyheder for de 25-39-årige. I går oplyste Sundhedsstyrelsen, at den amerikanske vaccine fra Johnson & Johnson er taget ud af brug, hvilket betyder, at vaccinenplanen forlænges med yderligere fire uger frem til den 22. august for denne aldersgruppe.

Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen benytter på forsiden af Kristeligt Dagblad anledningen til at se nærmere på fordele og ulemper ved Danmarks og EU's vaccinestrategi.

Statsministerens abort-udtalelse vækker undren

Når det handler om abort, skal tingene til gengæld ikke anskues fra forskellige vinkler.

”Enten er vi for. Eller også er vi imod. Der er ikke en mellemvej,” lød det fra statsminister Mette Frederiksens (S), der i søndags meldte sig på banen i abortdebatten med et længere opslag på de sociale medier.

Statsministerens udtalelse vækker imidlertid undren på Christiansborg, hvor både Dansk Folkeparti, De Konservative og Nye Borgerlige mener, at abort sagtens kan debatteres, selvom partierne ikke ønsker at pille ved den nuværende abortlovgivning. Abort er også emnet for dagens leder, hvor nyhedsredaktør Morten Rasmussen skriver, at Mette Frederiksens kategoriske afvisning af nuancer i abortdebatten bidrager til polarisering:

”Livet er jo ikke bare en flad, neutral kurve, hvor man enten er for eller imod, og selvom de svære beslutninger – såsom abort og skilsmisser – kan være rigtige, bør man som medmenneske altid være åben for de følelser og eksistentielle overvejelser, de berørte måtte opleve.”

Norsk forbud mod omvendelsesterapi trækker ud

I Norge er det for tiden en anden værdidebat, der løber med overskrifterne. I 2019 besluttede Stortinget, at der skulle udarbejdes et forslag om at forbyde såkaldt omvendelsesterapi, der har til formål at omvende homoseksuelle til heteroseksuelle. Men halvandet år efter er loven stadig ikke på plads, og regeringens tøven skuffer Anette Trettebergstuen, der er valgt for Arbejderpartiet.

”Homoterapi er et overgreb. Det fører til psykiske problemer og i yderste konsekvens selvmord for dem, som bliver udsat for det. Det er på høje tid, at Norge sætter foden ned,” siger hun til Vårt Land.

Kultur- og ligestillingsminister Abid Q. Raja fra Venstre forklarer, at det juridiske arbejde med at udforme loven er komplekst og derfor tidskrævende.

Biden hæver USA's flygtningeloft

Morgensamling tager et smut til USA, men emnet er det samme: brudte politiske løfter.

USA's præsident Joe Biden meddelte mandag, at han vil hæve landets årlige flygtningeloft til 62.500. Det skriver flere medier, blandt andet amerikanske The Washington Post.

Udmeldingen kommer, efter at præsident Joe Biden har fået skarp kritik fra flere af sine demokratiske partifæller i Kongressen, fordi han stik imod et tidligere løfte valgte at fastholde USA's årlige flygtningekvote på 15.000. Den rekordlave kvote på 15.000, som blev nedsat af Trump-administrationen, afspejler ifølge Biden ikke ”USA's værdier som en nation, der byder flygtninge velkommen og støtter dem”.

Biden har angiveligt været bekymret for at lukke flere flygtninge ind i landet på et tidspunkt, hvor strømmen af latinamerikanske migranter er uhørt kraftig ved grænsen mellem Mexico og USA.

Mexico giver mayafolket en undskyldning

Mexico spiller også en rolle i dagens næste historie. Den mexicanske regering har mandag lokal tid givet en officiel undskyldning til mayafolket. Det skriver Ritzau.

Præsident Andres Manuel Lopez Obrador henviser specifikt til de ”forfærdelige overgreb”, som det oprindelige folk led under i århundrederne efter Spaniens erobring af Mexico. Især undskylder Andres Manuel Lopez Obrador for kastekrigen fra 1847 til 1901. Det var et oprør blandt mayafolk, hvor omkring 250.000 mennesker menes at have mistet livet.

I det moderne Mexico og Centralamerika bor der ifølge History.com omkring fem millioner mennesker, som taler mindst ét af i alt 70 forskellige mayasprog.

Børn står ofte bag seksuelle overgreb på andre børn

I en ellers intens offentlig debat om seksuelle overgreb og forebyggelse af krænkelser er der en type overgreb, som stort set er blevet forbigået i tavshed: børns seksuelle krænkelser af andre børn. Når børn bliver udsat for seksuelle overgreb, er krænkeren i op mod hvert tredje tilfælde et andet barn, skriver Berlingske. I artiklen understreger Mimi Strange, direktør i Januscentret og børnepsykolog, at børns seksuelle overgreb mod andre børn yderst sjældent er motiveret af pædofile tanker:

”Børn begår ikke seksuelle overgreb, fordi de har lyst. Den seksuelt grænseoverskridende adfærd er et symptom på noget andet, og så er det vores opgave at finde ud af, hvad barnet forsøger at udtrykke med det symptom.”

Danmarks første pengeseddel solgt for 170.000 kroner

Det lyder som en dårlig handel: at bruge en formue på at erhverve sig lidt håndører.

Men det er ikke desto mindre, hvad en køber hos auktionshuset Bruun Rasmussen har gjort. Mandag valgte en møntsamler nemlig at betale 170.000 kroner for en 1-rigsdalerseddel, skriver Ritzau. Der er tale om en yderst sjælden og særdeles værdifuld pengeseddel, nemlig danmarkshistoriens første pengeseddel. Den stammer fra 1713, hvor kong Frederik IV for første gang valgte at udstede papirpenge.

”Ud over at være exceptionelt sjælden, så er sedlen også af stor pengehistorisk betydning (…) Det er de danske pengesedlers dåbsattest, vi har at gøre med her,” siger Michael Fornitz, der er chef-numismatiker hos Bruun Rasmussen og som derfor beskæftiger sig med den videnskabelige lære om mønter.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.