Glædelige corona-nyheder, Jens Rohde bliver kristendemokrat, og Esajas' rulle var ikke skrevet af én person

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Esajasrullen har fået nye forfattere, vacciner skal laves i Danmark - og antistoffer bliver i kroppen i op til 12 måneder efter smitte. Og så vender 'den fortabte søn' hjem, nærmere bestemt til Kristendemokraterne.
Esajasrullen har fået nye forfattere, vacciner skal laves i Danmark - og antistoffer bliver i kroppen i op til 12 måneder efter smitte. Og så vender 'den fortabte søn' hjem, nærmere bestemt til Kristendemokraterne. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Fusion Medical Animation/Unsplash og Baz Ratner/Reuters/Ritzau Scanpix.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.

Breaking-bjælkerne bimlede og bamlede sent i går aftes. Og med god grund. Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde følgende til TV 2: ”Som alle kan se, læse, mærke og høre, så mangler vi vacciner. Derfor har vi brug for at få sat produktionen op. Derfor går vi efter at kunne producere vacciner mod covid-19 i Danmark i løbet af 2022.” Ifølge en vaccinedesigner, som DR har talt med, er initiativet ”interessant”, men rummer også flere udfordringer; herunder om de eksisterende vaccineproducenter er villige til at indgå i en licensaftale, hvor de binder sig til at lære en dansk virksomhed op.

Når Pfizer-Biontech og Moderna overhovedet er i stand til at producere coronavacciner, skyldes det i høj grad videnskabskvinden Katalin Karikó. Den 66-årige ungarer nævnes i dag som kandidat til Nobelprisen i kemi på grund af hendes indgående og stædige forskning i de såkaldte mRNA-vacciner; vacciner, som nu redder tusindvis af liv. Kristeligt Dagblad bringer i dag et stort portrætinterview af corona-heltinden.

Den fortabte søn vender... hjem?

Nyheden om snarlig vaccineproduktion på dansk jord er ikke den eneste interessante nyhed, der blev breaket sent i går aftes. ”Jeg har jo været medlem af det tyske CDU som støttemedlem siden 2015. Og for mig er det naturligt, at hvis jeg kan være kristendemokrat på tysk – så kan jeg også være det på dansk,” lød det fra den nu tidligere løsgænger i Folketinget Jens Rohde i en Facebook-video i går aftes. Rohde vil som ny politisk ordfører for Kristendemokraterne sikre partiet en plads i Folketinget. Det er et privilegium, som partiet ikke har haft i 10 år, skriver Jyllands-Posten. Avisen fortæller videre, at han og partiformand Isabella Arendt har været penneførere på en 2030-plan, der blandt andet skal rette spotlyset mod elefanten i rummet – partiets abortpolitik.

Samtidig betyder hans indmeldelse en økonomisk saltvandsindsprøjtning til partiet, som nu også kan modtage gruppestøtte på cirka 1,8 millioner årligt, skriver Kristeligt Dagblad. Rohdes beslutning kommer dog ikke som nogen overraskelse. Allerede den 11. april kunne Weekendavisen fortælle, at Rohde flirtede med partiet, og at den kristendemokratiske ledelse havde tilgivet "den fortabte søn", efter at han som Venstres politiske ordfører for 18 år siden nægtede at deltage i Folketingets åbningsgudstjeneste.

”Død over araberne” og en kritisk corona-situtation

Mens foreningen af Rohde og Kristendemokraterne nu er fuldkommen, er stridsøksen langt fra sænket i den hellige by, Jerusalem. Nye gnister springer fra Israel-Palæstina-konflikten, fordi jødiske ekstremister de seneste dage har demonstreret i Jerusalem under parolerne ”død over araberne” og ”araberne skal ud”. Det skriver det kristne nyhedsbureau Religion News Service. Det palæstinensiske Hamas i Gaza besvarede slagsangene med 36 raketter rettet mod Jerusalem. Og Israel responderede med et luftangreb ind over Gazastriben. Det smalle stykke land nordøst for Sinai-halvøen er ikke kun plaget konflikt og krig. Nyhedsbureauet AP beskriver, hvordan hospitalerne snart mangler ilt til covid-19-patienterne, og at befolkningen i området nærmest ignorerer coronavirussens tilstedeværelse.

Antistoffer kan spores 12 måneder efter sygdom

Som i Gaza sætter den pandemiske sygdom dybe spor, hvor end den dukker op. Det gør den også i kroppen. Og heldigvis for det. Derved er tidligere smittede nemlig immune over for coronavirussen, næste gang disse bliver inficeret. Det konkluderer et dansk-færøsk forskerhold ifølge Politiken. Helt konkret fastslår forskerne, at der hos 95 procent af deltagerne i studiet stadig var målbare antistoffer mod coronavirus i blodet 12 måneder efter sygdom. Avisen skriver videre, at det er første gang i verden, man har fulgt antistofproduktion så længe efter, at folk er kommet sig over en infektion med coronavirus. Da pandemien heller ikke har varet meget længere end ét år, er spørgsmålet nu – mon antistofferne holder endnu længere?

Vaccinestik mod myggestik

Morgensamling smider endnu en glædelig sygdomsnyhed ind under mikroskoplinsen. Malaria-vaccinen, R21, viser sig nemlig at være 77 procent effektiv på småbørn i alderen 5-17 måneder. Denne vaccine er en modificeret udgave af den, der hedder RTS,S og som hundredtusinder af børn i Malawi, Kenya og Ghana de seneste år har modtaget. Men RTS,S-vaccinen er kun 56 procent effektiv, og man er derfor med R21-vaccinen endnu tættere på at kunne få bugt med den myggestikoverførte parasit, som forårsager sygdommen malaria, der dræber 400.000 afrikanere hvert år. Det skriver det videnskabelige tidsskrift Nature.

Drengene halter bagefter i dansk

Mens Morgensamling bevæger sig tættere på det sidste punktum, bevæger drenge og piger sig længere væk fra hinanden. Skævheden i skolen eskalerer, beretter Dagbladet Information. Der var i 2019 således 1,5 karakters forskel på drenge og piger ved afgangseksamen. Mens drengene generelt er en lille smule bedre til matematik, er pigerne langt foran i mange andre fag – herunder navnlig i faget dansk. Artiklens eksperter peger på, at drengene mangler håndfast, praktisk indlæring, som den nuværende folkeskolereform ikke ligefrem sprudler af. Analysen, der er udarbejdet af tænketanken DEA, konkluderer også, at det især er drenge med ressourcesvage baggrunde, som klarer sig dårligt i dansk.

Esajas' rulle var ikke skrevet af én person

Mens nogle folkeskoledrenge finder bogstaverne brydsomme, knækker en supercomputer med kunstig intelligens en ældgammel tekstgåde. Esajas’ rulle – en del af dødehavsteksterne, som blev fundet i 1947 i klippehuler i ørkenen ved den nordvestlige del af Det Døde Hav – er nemlig ikke kun skrevet af én person, som forskere og religiøse skikkelser i årtier har ment. Computeren, der har lært palæografi, bedyrer på baggrund af sin håndskriftsanalyse, at to skribenter var på spil, da profetbogen fra Det Gamle Testamente blev nedfældet. Det skriver tech- og videnskabsmediet Wired.

Afkodningen af de hebraiske bogstaver skrevet på 17 sammensatte stykker pergamenter efterlader nu en helt en anden gåde: Hvis ikke Esajas alene skrev rullen, hvem gjorde så? Dén gåde kan du måske hjælpe med at løse. Google har i samarbejde med The Israel Museum i Jerusalem digitaliseret de gamle skrifter – lige til at gå på opdagelse i.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.