Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.
Godmorgen. Morgensamling skydes atter i gang med en coronanyhed. Statsminister Mette Frederiksens (S) planlagte tur til Israel i morgen, torsdag, møder nemlig kritik. Denne gang kommer kritikken også fra egne rækker. Regeringens støttepartier er utilfredse med, at statsministeren ikke stiller sig kritisk nok over for Israels vaccineprogram. Palæstinenserne er bagud med vaccinerne, og forskere advarer mod såkaldt vaccine-apartheid, hvor der bliver et A- og B-hold. ”Jeg vil have mig frabedt selv at blive stukket med en vaccine, der skulle have gået i skulderen på en palæstinenser, der lever langt mere udsat, end vi selv gør,” siger Karsten Hønge (SF).
Men kan det blive Danmarks hovedpine, at det palæstinensiske selvstyre og israelerne er milevidt fra hinanden i samarbejdet om vaccinationer? Debatten ridses op i Kristeligt Dagblad.
Ærkebispedømme advarer katolikker mod Johnson & Johnson-vaccine
Fra en coronarelateret nyhed til en anden. Det Europæiske Lægemiddelagentur skrev i går i en pressemeddelelse, at der den 11. marts tages stilling til, om coronavaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson kan godkendes. Det er Danmarks mest indkøbte vaccine og har derfor stor betydning for os.
Et andet sted er reaktionen på Johnson & Johnson-vaccinen dog en helt andet. The Guardian skriver, at ærkebispedømmet i New Orleans har sendt en advarsel til katolikker om at takke ja til vaccinen og anbefaler i stedet troende at vælge enten Pfizer-Biontech eller Moderna. Det skyldes anvendelsen af abortafledte celler i den tidlige fase af udviklingen af vaccinen. Advarslen går imod pave Frans' udmelding i december, hvor han sagde, at han ikke ser noget moralsk problem i at bruge vaccinerne.
Over 10.000 kirkebørn kan være blevet misbrugt i Frankrig
Vi bevæger os væk fra coronanyhederne, men bliver lidt i den katolske kirke. Siden 1950 kan 10.000 kirkebørn være blevet misbrugt i den katolske kirke i Frankrig. Det skriver AFP ifølge Ritzau. En undersøgelseskommission – nedsat af den katolske kirke for at komme til bunds i sagen – oprettede i 2019 en direkte telefonlinje for ofre og vidner. Den telefonlinje har modtaget ikke færre end 6500 opkald frem til november sidste år. Derfor konkluderede kommissionens formand i går på et pressemøde, at sidste års estimat på 3000 ofre ”helt sikkert er en undervurdering”.
Joe Biden vil forny det amerikanske indvandringssystem
På den anden side af Atlanten er Joe Biden begyndt at arbejde på at omstøde Donald Trumps skrappe migrationspolitiske tiltag uden samtidig at komme til at tiltrække migranter til den amerikansk-mexicanske grænse. Det skriver Kristeligt Dagblad. Kernen i Bidens mest vidtrækkende reform af USA's migrationspolitik er at give størstedelen af de cirka 11 millioner indvandrere, som i dag lever illegalt i USA, mulighed for at opnå statsborgerskab. Men immigration er en politisk gordisk knude, vurderer professor i statskundskab og ekspert i indvandringspolitik Louis DeSipio, som forudser, at Biden vil løbe ind i de samme udfordringer som sin forgænger og opleve, at politisk polarisering vil komme i vejen for reformerne.
Brasilien oplever sin dødeligste dag under pandemien
Vi bliver på den anden side af Atlanten og vender blikket mod syd og en nedslående nyhed fra Brasilien. I går, tirsdag, registrerede det sydamerikanske land det højeste antal coronarelaterede dødsfald på en enkelt dag, da 1641 personer døde med covid-19. Samtidig er antallet af nye coronatilfælde alarmerende højt, og landets hospitaler er på sammenbruddets rand. Landets yngre del af befolkningen rammes også hårdt, og det skyldes ifølge forskere og læger en ny og mere aggressiv variant kendt som P.1. Det skriver The Wall Street Journal.
Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om den brasilianske millionby Manaus, som forskere antog havde opnået flokimmunitet. Men så kom anden bølge og truede hospitalernes kapacitet.
Militærnægtere er en saga blot
Forleden kunne Forsvaret meddele, at der for første gang i historien er lige mange kvinder og mænd som værnepligtige i Flyvevåbnet. Men det er ikke kun kønsfordelingen, der har ændret sig i militæret. Antallet af mænd, der ønsker at blive fritaget for militærtjeneste, er nemlig på et historisk lavt niveau. Det skriver Kristeligt Dagblad, som samtidig tager et kig i arkiverne for at kunne konstatere, at der er sket meget siden dengang, hvor modstanden mod værnepligten var lig med sammenstød med politiet:
”Den anholdte, der er anbragt i Kastellets Arrest, erklærer, at han absolut ikke vil være Soldat, og han truer med at ville sulte sig ihjel, dersom man ikke løslader ham,” skrev avisen om en militærnægter i 1917.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.