Dagens morgensamling begynder noget utraditionelt: med en zombie-apokalypse. Det var i hvert fald sådan, mange beskrev de billeder af begravede mink, der i går begyndte at florere på internettet. Gasser fra forrådnelsesprocessen gør nemlig, at de døde mink presses op mod jordoverfladen – og det betyder altså, at en del mink nu kan siges at være steget op af graven.
Men der har også vist sig et andet problem. Ved Boustrup Sø i Holstebro er minkene ifølge DR begravet så tæt på søbredden, at det har skabt bekymring for forurening.
Sagen er bare den sidste udvikling i striden om håndteringen af de danske mink, der har skabt dyb mistillid mellem rød og blå blok. Hvad det kan få af konsekvenser for den videre håndtering af covid-19, kan du læse mere om i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.
Sundhedsminister opfordres til at gennemgå omskæringssager
En anden sag, der bringer sindene i kog herhjemme, er spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør indføre et forbud mod rituel omskæring af drenge. Spørgsmålet er blevet debatteret flittigt de seneste måneder, og diskussionen er langtfra slut. Nu vil Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, nemlig have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at gennemgå 212 sager om omskæring, der er gået galt. Det skriver TV 2.
Sagen blev offentligt kendt, da TV 2 i sidste uge bragte et indslag om antallet af komplikationer ved omskæring af drengebørn. Kristeligt Dagblad har sidenhen kunnet afdække, hvordan indslaget byggede på en række mangelfulde eller direkte forkerte oplysninger: Ud fra TV 2’s talmateriale kan det hverken konkluderes, at det er rituelle omskæringer, der har ført til komplikationer, eller at det har været af drengebørn. Alligevel vil Liselott Blixt have de 212 sager undersøgt nærmere:
”Ministeren skal svare på, hvor gamle de her patienter er, og om der er nogen som helst medicinsk grund til, at de er blevet omskåret,” lyder det sundhedsordføreren, der selv er tilhænger af et forbud.
Pia Kjærsgaard vil sende afviste asylansøgere til Grønland
Vi bliver ved Dansk Folkeparti, hvor udlændingeordfører Pia Kjærsgaard ifølge B.T. vil fremsætte et forslag i Folketinget om at sende kriminelle og afviste asylansøgere til den grønlandske vestkyst.
”Uanset hvor i Danmark et udrejsecenter for de afviste asylansøgere placeres, er der beboere i nærheden, som synes, at det slet, slet ikke er en god idé, og det er der ikke noget at sige til. Derfor er Grønland en rigtig god løsning,” siger ordføreren, der konkret ønsker at placere udrejsecenteret i den nedlagte Flådestation Grønnedal, der ligger forholdsvis isoleret.
Det er dog langtfra sikkert, at det vil kunne lade sig gøre i praksis – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tillader nemlig ikke frihedsberøvelse af udviste udlændinge. Det gælder også i tilfælde, hvor staten placerer asylansøgerne et øde sted.
850 nordiske mænd er aktive på kvindefjendske fora
Mange vil nok mene, at Danmark er blandt verdens mest privilegerede hvad angår ligestilling mellem kønnene. Nu viser en ny rapport fra Center for Digital Pædagogik imidlertid, at en mindre gruppe på 850 nordiske mænd er aktive i det, man kan betegne som kvindehadske internetfora. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse. Rapporten påpeger, at de unge mænd til at begynde med søger fællesskaberne, fordi de er sårbare og ensomme.
Selvom 850 ikke lyder af mange, peger rapporten på en risiko for, at det hadefulde og nedladende sprog kan brede sig til gængse sociale medier som Facebook og Instagram. Og det vil være et stort demokratisk problem, lyder det fra beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S), der samtidig oplyser, at man næste år vil arrangere en international konference, der skal sikre, at ”alle – uanset køn – kan deltage frit i den offentlige debat”.
Norge mindes deportation af jøder
Det er i dag 78 år siden, at den største deportation af jøder fra Norge fandt sted: I 1942 stævnede skibet DS Donau ud fra Oslo med 532 norske jøder ombord. Kun ni vendte tilbage.
Den triste mærkedag har nu fået en række nordmænd til at gøre noget, de håber kan blive ”en fin tradition i den mørkeste måned”: at pudse de 670 snublesten, der er lagt ned rundtom i de norske gader til minde om ofrene for holocaust. Det skriver netavisen Vårt Land. Og selvom aktionen ikke kan mildne tabet, er der tale en symbolsk handling, der har afgørende betydning for det norske fællesskab, mener Ivar Sørensen, der er universitetslektor i Trondheim:
”Det her handler om en nær fortid, vi hurtigt kan komme til at glemme, i takt med at vidnerne forsvinder. Snublestenene er konkrete eksempler, der skaber kollektiv hukommelse. De løfter helt almindelige menneskers forfærdelige skæbne frem i lyset.”
Netflix anklages for at ”såre religiøse følelser”
Det er ikke mange måneder siden, at streamingtjenesten Netflix blev sendt i den offentlige gabestok på grund af filmen ”Danseholdet”, der blev anklaget for at sætte børn i et seksuelt lys. Og nu er den altså gal igen.
Denne gang handler det ganske vist ikke om seksualisering af mindreårige, men om religion. I Indien er der ifølge New York Times blevet oprettet en politisag på baggrund af en scene i tv-serien ”A suitable boy”, hvor en hindu-pige og en muslimsk dreng kysser ved et hinduistisk tempel. Det er Indiens nationalistiske regeringsparti, der har bedt politiet om at undersøge scenen nærmere, fordi partiet mener, at scenen ”sårer religiøse følelser”. Partiet har samtidig opfordret til at boykotte streamingtjenesten.