Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.
Det er en hjørnesten i regeringens udlændingepolitik, at asylansøgere i fremtiden skal flyves fra Danmark til modtagecentre i ”nærområdet”. Alligevel har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i halvandet år afvist at fortælle, hvilke lande der er i spil til at huse disse modtagecentre.
Nu kan Jyllands-Posten dog fortælle, at den danske regering blandt andet har været i dialog med Etiopien og Tunesien.
Forhandlingerne med særligt Etiopien vækker undren, da landet har store problemer med at overholde menneskerettighederne, mener Jeff Crisp, der er migrationsekspert ved Oxford University og forhenværende chef i FN’s flygtningeorganisation, UNHCR.
”Jeg troede ikke, at noget kunne overraske mig mere, men jeg er overrasket over, at den danske regering har overvejet Etiopien,” siger han til avisen.
Oplysningerne kommer frem, inden Folketinget torsdag skal behandle et lovforslag, der gør det juridisk muligt at oprette et modtagecenter i udlandet.
Dom til norsk IS-kvinde kan få betydning for Danmark
I de norske medier er dagens store tema ikke udrejser, men derimod hjemtagelser. En 30-årig pakistanskfødt kvinde, der kom til Norge som lille, blev sidste år hentet ud af den syriske fangelejr al-Hol. I går blev hun idømt tre et halvt års fængsel for at have været en del af terrororganisationen Islamisk Stat, skriver flere norske medier, blandt andet NRK. Retssagen, der er den første af sin slags i Norge, har også stor bevågenhed i Danmark, fordi den giver et fingerpeg om, hvorvidt det her i landet vil være svært at dømme de kvinder, der har levet under Islamisk Stats sorte faner.
”Den norske tingret har med den her dom slået fast, at dét at føde børn og passe hjemmet i Islamisk Stat, er at deltage aktivt i en terrororganisation. Dommen sætter en stor fed streg under, at danske domstole snildt kan dømme kvinder med dansk tilknytning i lignende sager,” siger Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet, til DR.
Kritik: Dansk vaccineplan er ”helt urealistisk”
Mens Danmark kigger mod Norge, har det britiske data- og analyseselskab Airfinity rettet blikket mod Danmark og landets vaccineplan. Ifølge selskabet, der overvåger vaccineproduktionen globalt, vil Danmark først få færdigvaccineret den voksne del af befolkningen i slutningen af november. Det skriver Politiken.
”Når man dropper to af de tre hjørnesten i EU’s nuværende vaccinationsprogram – Astra-Zeneca og Johnson & Johnson – så efterlader man et stort hul, der er meget svært at fylde ud,” siger Airfinitys administerende direktør, danskeren Rasmus Bech Hansen.
Skrottede vacciner rejser etiske dilemmaer
Valget om at droppe vaccinerne fra Astra-Zeneca og Johnson & Johnson rejser imidlertid ikke kun spørgsmål om tempoet i vaccineudrulningen. Med beslutningen følger også en række etiske dilemmaer. For er det eksempelvis etisk forsvarligt at lade danskere sige ja til vacciner, som danske sundhedsmyndigheder har fravalgt? Kristeligt Dagblad har spurgt formand for Det Etiske Råd, Anne-Marie Gerdes, og De Konservatives Mette Abildgaard.
På TV 2 har man også haft mikrofonen fremme for at stille spørgsmål til de droppede vacciner. Tv-stationen har nemlig spurgt alle partiers sundhedsordførere, om de selv vil have et stik med en af vaccinerne fra Astra-Zeneca eller Johnson & Johnson. Kun Per Larsen fra De Konservative og Henrik Dahl fra Liberal Alliance er parate til at smøge skjorteærmerne op.
Indisk sundhedssystem skaber corona-kaos
Mens Danmark tilsyneladende har så godt styr på coronaepidemien, at vi kan tillade os at vente på den helt rette vaccine, er situationen en anden i Indien. Forfærdelige tv-billeder af ligbrænding i New Delhis gader er gået verden rundt, og fattige indere i tusindvis bliver afvist ved byens hospitaler og derefter overladt til sig selv og døden. Det skyldes næppe, at smitten er eksploderet, for både antallet af døde og smittede pr. 1 million indbyggere er officielt lavere end i Danmark. Det er derimod manglen på kapacitet og koordinering i det indiske sundhedssystem, der har skabt kaotiske tilstande i landet, kan man læse på forsiden af dagens Kristeligt Dagblad.
Er Napoleon symbol på fransk storhed eller skændigt slaveri?
Indiens premierminister, Narendra Modi, er ikke den eneste statsleder, som for tiden skal holde tungen lige i munden. Det samme skal Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, når han i dag holder mindetale i anledning af 200-året for Napoleon Bonapartes død. Tidligere præsidenter har holdt sig langt væk fra enhver fejring af Napoleon, der for nogle franskmænd inkarnerer landets storhed, mens andre ser ham som tyrannen, der sprang ud som Europas første moderne diktator. Korrespondent i Frankrig Birthe Pedersen dækker debatten i Kristeligt Dagblad.
Landmand rykker ved et uheld den fransk-belgiske grænse
Siden Napoleons nederlag ved Waterloo i 1815 har den fransk-belgiske grænse ligget fast. I hvert fald indtil for nylig. En landmand fra den belgiske grænseby Erquelinnes var nemlig så irriteret over grænsestenen, at han flyttede den 2,29 meter, fordi den stod i vejen, når han kørte med sin traktor.
”Vi har ingen interesse i at udvide hverken byen eller landet. Han gjorde Belgien større og Frankrig mindre, og det er ikke en god idé. Jeg var glad for, at min by blev lidt større, men det er borgmesteren i Bousignies-sur-Roc ikke enig i,” siger Erquelinnes borgmester, David Lavaux, til den franske tv-station TF1 ifølge BBC.
Der er dog ingen større diplomatisk krise under opsejling, forsikrer Bousignies-sur-Rocs borgmester, Aurélie Welonek.
”Vi skal nu nok kunne forhindre, at der udbryder en ny grænsekrig,” siger hun til det franske medie La Voix du Nord.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.