Godmorgen.
Omsider er det tonstunge containerskib kommet fri fra Suez-kanalens bund. Sådan lød meldingen i går, efter at det japansk-ejede skib “Ever Given” i en uge har spærret en af de vigtigste trafikårer for verdenshandlen. Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Business Insider har den midlertidige spærring kostet 2,5 milliarder kroner hver eneste time døgnet rundt.
“Et meget bogstaveligt billede på globaliseringens sårbarhed,” udtrykker handelsekspert Jens Ladefoged Mortensen det i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. For i al vores gensidige forbundethed, skal der ikke meget til, før en snebold kan blive en lavine.
“Det bliver uhyre konkret, at civilisationen er skrøbelig,” skriver Kristeligt Dagblads nyhedsredaktør i en leder i dag om samme emne.
Han tror, at især identifikationen med besætningen har vakt fascination og medfølelse. For de fleste kender til at have lavet en lidt uheldig parallelparkering, at få en rids i lakken eller en lille bule på kølerhjelmen. Det strandede containerskib i Suez-kanalen er netop dén hverdagslige erfaring i tidobbelt potens. Midt i deres livs største bommert “bør besætningen på 'Ever Given' trøstes med, at de for en stund gjorde verden lidt mere menneskelig.”
Globale ledere opfordrer til fælles front mod fremtidige pandemier
Netop erkendelsen af vores alles gensidige afhængighed og fælles sårbarhed i den globale tidsalder er også anledning til et forslag om en ny verdenstraktat. Ledere fra 23 lande, EU og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærer nu sin støtte til en international traktat, der skal ruste verden til at håndtere fremtidige sundhedskriser. Idéen blev fremført af EU-præsident Charles Michel på et G20-møde sidste efterår og opnår nu formel opbakning.
“Ingen regering eller multilateral organisation kan løse denne trussel på egen hånd,“ lyder det i en fælles kronik, som man kan læse i flere store dagblade i dag.
En større modstandsdygtighed over for fremtidige pandemier kan indbefatte samarbejde om bedre varslingssystemer, forskning, produktion og distribution af vacciner, medicin og værnemidler, står der i indlægget. På et pressemøde senere i dag vil EU-præsident Charles Michel og WHO’s generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus orientere om traktatforslaget. Det skriver AFP ifølge Ritzau.
Retssagen mod George Floyds drabsmand
Morgensamling bevæger sig videre til en retssal i Minneaopolis i USA. Her begyndte i går retssagen mod Derek Chauvin, politibetjenten, der er tiltalt for manddrab på George Floyd. Den 25. maj 2020 placerede Chauvin sit knæ på Floyds hals med døden til følge. Eller hvad?
Et omdrejningspunkt – og stridspunkt – i sagen er netop dødsårsagen, skriver The New York Times. For var det knæet på halsen, der dræbte George Floyd ved kvælning, som retsmedicineren konstaterede i obduktionen, eller skal man rette sin opmærksomhed på de “andre væsentlige forhold”, man i undersøgelsen også pegede på: At George Floyd havde problemer med sit hjerte og havde indtaget fentanyl og amfetamin? Forsvarsadvokaten bekendtgjorde på den første dag i retssagen, at man vil bede om syv lægefaglige eksperters vurdering som supplement til den retsmedicinske obduktion.
I sit anklageskrift lagde anklager især vægt på den video, der viser Chauvin fastholde sit knæ på Floyds hals. “Det, der skete i de ni minutter og 29 sekunder, var, at Derek Chauvin anvendte overdreven fysisk magt,” lød det fra anklageren. “Tro dine øjne – det er mord.” Forsvareren, derimod, indvendte, at “Derek Chauvin gjorde nøjagtigt det, han var uddannet til at gøre i løbet af sin 19-årige karriere.”
Retssagen forventes at tage mindst en måned.
Flertal uden om regeringen vil skaffe penge til sikkerhed i al-Hol-lejren
Morgensamling i går kunne berette om en omfattende militæraktion i den kurdiskkontrollerede al-Hol-lejr i Syrien i et forsøg på at komme den prekære sikkerhedssituation til livs. Et flertal i Folketinget uden om regeringen er nu enige om at ville sende økonomisk og eventuel øvrig støtte, såsom medicin og bedre materiel til de kurdiske sikkerhedsstyrker i lejren, i håb om, at sikkerhedssituationen på sigt kan komme under kontrol. Det ændrer dog ikke på, at Enhedslisten, SF og De Radikale fortsat vil have børnene hjem til Danmark:
“Vi kan ikke gøre det her til et rart sted at være,” lyder det for eksempel fra De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard.
Skal SU-støtten til kandidatuddannelser sløjfes?
Tag uddannelsesstøtten fra kandidatstuderende og brug i stedet pengene på mere og bedre undervisning lige fra folkeskolen til universitetet. Sådan lyder det fra Dansk Erhverv i et nyt udspil til “et fremtidssikret uddannelsessystem, der løfter alle”. Det skriver Berlingske. I stedet for det nuværende SU-stipendium skal de studerende på kandidatuddannelser tilbydes rentefrie lån. Det vil ikke holde unge fra at tage en overbygning til deres bacheloruddannelser, mener Dansk Erhverv.
Det er netop dét, det vil, lyder reaktionen fra fagforeningen Djøf Studerende. At omlægge SU’en til et lånebaseret system har en “betydelig social slagside,” vurderer formanden for Djøf Studerende, Rasmus Pilegaard Petersen. I en undersøgelse gennemført af Djøf Studerende i 2015 lød det fra en tredjedel af de adspurgte, at de ikke vil overveje at tage en kandidatgrad, hvis SU’en på kandidatdelen blev erstattet af et lån. Og blandt de studerende med forældre uden en lang uddannelse, lød samme melding fra knap fire ud af ti.
Et glimt af forår på vej
Morgensamling runder af med en lys og solbeskinnet nyhed. Mandag var en “overgangsdag”, lød det fra DR’s meteorolog: endnu skyfuld som i weekenden, men dog mærkbart lunere. I dag tirsdag skulle vi kunne se frem til et brud i skyerne, en varm forårsluft og temperaturer op til 15-18 grader. Smagen af forår varer dog kun for en stund. Hen imod de kommende helligdage går vi en koldfront i møde, og der er ikke udsigt til tilsvarende høje temperaturer i april. Så det er med at udnytte tirsdagsvejret, lyder opfordringen fra DR’s vejrekspert.