Prøv avisen

Mormor var en vis kogekone

I mine øjne var min mormor vis. For at være det behøver man ingen uddannelse. Ej heller fine titler eller bugnende bankkonti, skriver udviklingsredaktør Joanna Vallentin. Foto: iben gad

Igennem mere end et halvt århundrede drog min mormor som selvudlært kogekone flere gange om ugen ud til fødselsdage, begravelser og bryllupper og serverede tyksteg, gule ærter og kringle i massevis fra tunge gryder og fine fade. Det var før cateringfirmaer og diner transportable-firmaer tog over.

Som barnebarn var det en fryd at sidde på køkkenbordet og se hende skære kød og stege smør, så Price-brødrene ville synge. Hun var en skrap dame med en særdeles veludviklet ledelsesstil, men bag det plettede forklæde gemte der sig også et stort hjerte.

Hun havde altid mange ærinder, som vi børnebørn måtte cykle med rundt til, når vi var på besøg ude i Tømmerup, hvor hun boede hele sit liv. Naboen Beate delte hun avis og drak kaffe med dagligt. Indkøb blev ordnet for Taage, hvis hjem også indimellem fik en kærlig oprydning. Og solid, hjemmelavet mad blev tilberedt om morgenen og derefter afleveret hos venner og bekendte, der var syge eller lige havde mistet.

Når man kom på besøg i det lille rækkehus, fulgte ofte et livligt gæstebud: Naboer bankede på, og min mormor susede ud i kummefryseren og fremtryllede rutineret et overdådigt kagebord eller en god frokost med frikadeller, varm leverpostej og masser af sild. Hvorefter flere kom til, og vi måtte hive tillægspladen ud under spisebordet i stuen og åbne en ny flaske snaps.

Min mormor fik aldrig en uddannelse. Men hun var livsklog, rundet af en glødende højskoleånd og praktiserede en omsorg for andre i sin hverdag, som man kun kan beundre hende for.

Hun arbejdede hårdt hele livet og ordnede alting selv. Ind imellem gymnastik, litteraturkreds, korsang og højskoleophold, lærte hun i en alder af 80 at gå på nettet, så den faste, ugentlige korrespondance mellem os blev holdt ved lige på mail, mens jeg rejste rundt med rygsæk ude i verden.

I mine øjne var min mormor vis. For at være det behøver man ingen uddannelse. Ej heller fine titler eller bugnende bankkonti.

Ingen bliver født vis. Visdom er derimod noget, der kommer med erfaringen. Men hvordan vi opfører os og behandler andre mennesker spiller også ind.

Eller som Niels Hausgaard formulerer det: At være klog er at være dygtig til at leve.

I dagens særavis "Visdom" kigger vi nærmere på begrebet.

Både her i spalterne og i vores nye sæson af Senior med Mening, som du kan høre i Kristeligt Dagblads lydavis, kan du møde en række danskere, der er rige på erfaringer, og som andre med god grund kan lade sig inspirere af.

God fornøjelse!

Joanna Vallentin, udviklingsredaktør