Prøv avisen

Morten Messerschmidt: Formelle tiltaleformer skal styrke lærernes autoritet

Morten Messerschmidt er lige nu en del af Europa-Parlamentet, hvor han blev valgt ind i 2014 med det højeste antal personlige stemmer i dansk historie. Han stiller op til folketingsvalget som kandidat for Dansk Folkeparti. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/ Reuters/ Ritzau scanpix

Folkeskolen er blevet en institution præget af vold, trusler og mangel på respekt for lærerne, mener Morten Messerschmidt (DF). Løsningen ifølge ham er at indføre mere disciplin og en gammeldags tiltaleform i skolen

Den danske folkeskole er præget af manglende disciplin, hvilket fører til uro, trusler og endda vold. Det mener europaparlamentariker og folketingskandidat Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

I et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis kritiserer han tilstanden i de danske skoleklasser. Han mener, at 1968-generationens "anti-myndigheds-dogmatik" og medfølgende flade struktur er ved at ødelægge folkeskolen ved blandt andet at have fjernet lærerens autoritet. Danske elever har ingen respekt for deres lærere, lyder kritikken.

Morten Messerschmidt foreslår nogle løsninger på problemet inspireret af det franske skolesystem. Han ønsker mere fokus på udenadslære frem til 5. klasse, og at eleverne skal rejse sig for læreren og være Des med frøken, fru eller hr. lærer. Samtidig skal skolen konsekvent bruge straf, hvis elever ikke lever op til reglerne om disciplin. Lærere og elever skal ikke være kammerater, mener Morten Messerschmidt.

Kristeligt Dagblad har ringet til politikeren for at få uddybet, hvad han mener med sine forslag.

Morten Messerschmidt, tak fordi du stiller op til interview. Eller bør jeg sige Dem og Deres til dig?

”Vi er Des.”

Hvorfor fremstiller De denne kritik af folkeskolen nu?

”Der har været forlydender om, at hver fjerde folkeskolelærer har været udsat for vold eller trusler om vold. Vi er nødt til at have en højere grad af myndighed i lærerrollen, blandt andet gennem tiltaleformer. Lærernes rolle over for forældre og elever skal styrkes. Det er en forudsætning for, at folkeskolen overhovedet kan blive en succes.”

Og De mener, at gammeldags tiltaleformer vil øge respekten for lærerne?

”Tiltaleformer kan selvfølgelig ikke stå alene. Det handler også om kultur. Man bør have et regelsæt ligesom i Frankrig, der siger, at eleven skal tale pænt og ordenligt, skal møde frisk og veludhvilet og ikke have mobiltelefonen tændt i timen. Folkeskolen er blevet et fristed for ballademagere. Det kan vi ikke have. Vi er nødt til at have en højere grad af myndighed ind i lærerrollen, og der kan tiltaleformer være et element."

Hvordan ser den ideelle folkeskole ud for Dem?

”Undervisningen skal ikke foregå på den enkelte elevs præmisser, det er derimod undervisningen, der skal stå i centrum. Man har igennem mange årtier haft et mantra om, at det er eleven, der skal i centrum. Det har efterhånden betydet, at læreren er blevet skubbet helt ud i periferien, hvis der overhovedet er plads inde i cirklen. Man skal som en del af folkeskolen lære at kunne lytte og sidde stille. Jeg føler mig overbevist om, at det vil føre til et højere fagligt niveau.

Fællestrækket for den ideelle folkeskole er en myndig ledelse, som forsvarer sine lærere over for forældre og uvorne elever. En ledelse som konsekvent håndterer elever, der ikke kan opføre sig ordenligt, ved at udelukke dem fra folkeskolen.”

Hvad mener De helt konkret, at denne udelukkelse skal betyde?

”Hvis en elev udviser en truende adfærd over for en lærer eller over for andre elever, så skal der selvfølgelig være en samtale med forældrene. Og hvis det efterfølgende gentager sig, så må forældrene finde en anden skole. Det vil have en enorm disciplinerende effekt for andre ulydige elever, når de pludselig opdager, at der er konsekvenser.”

Har De noget dokumentation for, at en højere grad af disciplin fører til en bedre skole?

”Nej overhovedet ikke. Jeg nævner kun den franske model, eller det franske reglement, som et eksempel. Vi har et problem i den danske folkeskole. Derfor kigger jeg globalt efter institutioner, hvor man har større held med at indgyde almindelige borgerlige dyder. Og det har man altså i Frankrig. Men jeg har ingen forudsætninger for at vurdere det faglige niveau i den franske folkeskole.”

Vil De foretrække, at man generelt er Des med hinanden i samfundet?

”Jeg bryder mig ikke om alt det her du'eri mellem mennesker, man ikke kender. Uden at det skal virke gammeldags, så synes jeg, at man skal tænke over, hvilke tiltaleformer man bruger over for mennesker. Hvis der er nogen, der er dus med mig, så vil jeg ikke virke arkaisk og være Des med dem. Hvis jeg er sammen med mennesker, som jeg ikke kender, så er jeg altid lidt afventende og lader andre folk sige du til mig, før jeg selv tager den mere venskabelige tiltaleform i brug.”

Folkeskolen er blevet et fristed for ballademagere. Det kan vi ikke have. Vi er nødt til at have en højere grad af myndighed ind i lærerrollen, og der kan tiltaleformer være et element.

Morten Messerschmidt