Søren Bak-Jensen spiller ikke længere trompet.
Det sker kun en sjælden gang til sølv- og guldbryllupper. Men da han var lille, var trompeten hans instrument, når han marcherede side om side med de andre drenge i Tivoli-Garden, stolt og fokuseret.
De utallige koncerter lærte ham to ting, som han i dag bruger som museumsdirektør på Arbejdermuseet i København.
Træning er vigtigt, hvis musikken skal spille, og her kommer tiden med trompeten ham til gavn, for det kræver disciplin. Og det er svært at skjule fejl, når man blæser i en trompet.
”Bag alt det, som publikum ser, ligger mange timers forberedelse. Sådan er det også med museer, hvor forskning, arkivarbejde og indsamling og udvælgelse af genstande er skjulte, men nødvendige forudsætninger for oplevelsen,” siger Søren Bak-Jensen, som fylder 50 år på lørdag.
Ligesom en trompetist kan ramme en forkert tone, kan en museumsdirektør skrive et årstal forkert. Den anden ting, han lærte, var, at uforudsigelige ting sker, og at det ikke altid går, som man håber.
”Det er klart, at det ikke altid går perfekt, og det er heller ikke målet, at det skal være perfekt. Jeg er åben for, at der sker nogle fejl. Man skal selvfølgelig ikke gå efter dem, men når de sker, skal man omfavne dem,” siger han.
Arbejdermuseets direktør er søn af selvstændige virksomhedsejere. Moderen er tandlæge, og faderen virksomhedskonsulent. Kunst, litteratur og rejser har altid fyldt i Søren Bak-Jensens hjem i Hørsholm, hvor han voksede op med sin lillebror og lillesøster. Derfor var det heller ikke så underligt, at han skulle læse historie, selvom gnisten først rigtig blev tændt, da han begyndte på studiet.
Det var heller ikke lige arbejderhistorie, han havde forestillet sig at beskæftige sig med. Egentlig er han medicinhistoriker, men da chancen bød sig, søgte han alligevel stillingen som museumsdirektør på Arbejdermuseet, som ligger i den ældste arbejderforsamlingsbygning i Europa. Den blev bygget i 1879, dengang Louis Pio gik på talerstolen.
”Jeg er ikke arbejderhistoriker, men det er jeg måske gået hen og blevet. Tanken om at arbejde med et emnefelt, som i så høj grad er tæt på folks hverdagsliv og daglige overvejelser, er utrolig spændende. Det er noget, vi alle tænker på,” siger museumsdirektøren.
”Engagere” er et ord, som Søren Bak-Jensen bruger flittigt, når han taler om museet. For museumsdirektøren er den vigtigste opgave nemlig at få folk til at blive interesseret og inspireret – og her taler han om dem, som ikke normalt går på museum.
Ifølge Søren Bak-Jensen er et af de største problemer, kulturverdenen står over for, at kulturen er til for de få.
”Hvis man siger det helt firkantet, er det sådan, at jo længere du er uddannet, jo mere går du på museum, og det synes jeg, er et demokratisk problem, fordi det er vore alles viden og kulturarv, vi som museer tager vare på,” siger han.
Hvad er din vision for museet?
”Det er at styrke viljen til et mere lige og retfærdigt samfund gennem engagerende møder med historien. For mig handler det om, at der skal være lige adgang til viden om historien, så det lægger jeg rigtig meget vægt på. Det er blevet endnu mere vigtigt under coronakrisen, hvor alle mulige uligheder er blevet endnu større. Der er al mulig risiko for, at skævvridningen vokser sig større, og jeg synes, at det er en del af vores opgave at ændre på det,” siger han.
Det er ikke nogen lille opgave, men museumsmanden har naturligvis en plan. Han rækker ud til de unge på erhvervsuddannelser og inviterer dem ind, for de kommer ikke af sig selv, fortæller han.
”Det er ikke på radaren på samme måde, som det er i det almene gymnasium, hvor det er fuldstændig naturligt, at man skal på museum en gang imellem. Hvis du vælger en erhvervsuddannelse, er den selvfølgelighed væk, og det er ikke en del af den faglige identitet at gå på museum,” siger Søren Bak-Jensen.
Fylder retfærdighedsfølelsen meget i dig?
”Det synes jeg, den gør. Men det, der fylder allermest for mig, er, at de møder med historien, som Arbejdermuseet skaber, skal give et perspektiv på spørgsmål, der optager folk i nutiden. Jeg oplever, at idealer om lighed og retfærdighed er under forandring og til diskussion dag. Og det er en debat, som Arbejdermuseet skal bidrage til,” siger han.