Fire ud af seks stjerner
Der kan ikke herske tvivl om, at Ungarn inden for den klassiske musik hører til en af Europas førende kulturnationer. Tag nu bare deres Budapest Festival Orkester, som Iván Fischer grundlagde for 27 år siden. De er på top 10 over verdens bedste symfoniorkestre og består stort set udelukkende af ungarere.
At høre et orkester, der på den måde nærmest er strengt nationalt, er noget af en sjældenhed i vores globaliserede tider, men kvaliteten er åbenbart til det at dømme ud fra orkestrets koncert i København i tirsdags, en koncert i serien Nordic Concerts. Iván Fischer stod selv i spidsen for orkestret denne aften, og han er en noget mindre charmetrold end sin storebror, den nok så velkendte chefdirigent for DR Underholdningsorkestret, Adam Fischer. Større alvor lyser ud af den mand, og man hører det også i musikken, der foredrages med virkelig autoritativ kraft og intensitet, men måske knap så legende. På programmet var værker af Haydn og Stravinskij, umiddelbart en umage kobling, men et fint bevis på orkestrets spændvidde.
Efter to små rytmisk legende værker af Stravinskij var Emanuel Ax solist i først Stravinskijs "Capriccio" for klaver og orkester og siden Haydns "Klaverkoncert i D-dur". Mødet med Emanuel Ax' egale, perlende lette klaverspil var en nydelse i begge værker: "Capriccio" blev pakket ind i et varmt klangunivers, der gav de inciterende rytmiske figurer et skær af umiddelbar selvfølgelighed. Orkestret fulgte trop med kontrastfuldt spil, og man bemærkede især messingblæserne, som denne aften generelt viste et sjældent højt niveau. Til gengæld manglede der lidt fokus fra træblæsernes side, og koncertmesteren gjorde sig også uheldigt bemærket med en svipser eller to. Haydns klaverkoncert blev også en triumf for Ax, der med lysende klangfarver og en fuldstændig uforceret tone viste overlegen fraseringskunst. Orkestret beviste som medspiller, at de også havde fine evner ud i wienerklassikken.
Aftenens sidste programpunkt var skandaleværket over dem alle, Stravinskijs "Le Sacre du Printemps" fra 1913. Igen kunne man godt have ønsket lidt mere veltimede indsatser fra træblæserne, og igen fornøjedes man over kvaliteten blandt trompeter og basuner. De herligt huggende strygere gjorde også en fin figur. Fischer fik de pulserende rytmer til at dunke frydefuldt i koncerthuset, og intensiteten var, som den skulle være, men alligevel savnede man lige den sidste præcision, eller måske var forventningerne bare for høje til dette verdensklasseorkester?
Budapest Festival Orkester. Dirigent: Iván Fischer. Solist: Emanuel Ax, klaver. Værker af Stravinskij og Haydn. Koncerthuset