Carl Nielsen, Thomas Laub, Keld og Hilda Heick, Kim Larsen, Anne Linnet, Rasmus Seebach: Med vekslende originalitet har de alle skrevet ørehængere, vi synger med på, fordi de fænger med det samme.
For mange børn og unge, ikke mindst FDF'ere, spejdere og KFUM og KFUK'ere er Jens Nielsen med på listen over sangskrivere, der kan dén kunst. I FDF's og KFUM og KFUK's sangbøger er han suverænt den største bidragyder blandt komponisterne, med melodien til Jens Rosendals "Troen er ikke en klippe" som en af sine mest kendte. Nu har musikskolelederen og alt mulig-musikeren taget endnu et skridt mod at være fælleseje. Sammen med en anden produktiv nordjyde, organisten Peter Lindhardt Toft, står han bag en bog og cd med melodier til tekster af blandt andre de to musikfolk selv, Jens Rosendal, Ester Bock, Arne Andreasen og Michael Nielsen. Målet er ganske klart: Sangene skal kunne synges som fællessang, og jeg tror, der er gode chancer for succes.
Begge komponister har en formidabel sans for det sangbare. Vel at mærke ofte med ganske stor originalitet. Det er svær, svær kunst at ramme det enkle, uden at sukkerchokket melder sig, men her lykkes det flere gange. Blandt mine bud er Peter Lindhardt Tofts hyldestsang til "Januar, lange og mørke magister", Jens Nielsens melodi til Ester Bocks "Du har født mig ind i verden Modermin" og Peter Lindhardt Toft og Simon Grotrians "Troen kan vi ikke gruble". Tre fine og vidt forskellige tekster med melodier, der sætter sig i hovedet og lader sig synge uden alt for megen øvelse.
Udgivelsen er meget uensartet. Indholdets karakter spænder fra salmer og alvorlige sange (blandt andet et sjældent bidrag til fællessang om døden!) over Halfdan Rasmussen?ske tosserier til lette årstids- og naturbeskrivelser. Indholdets kvalitet varierer også betragteligt. Jeg har sat huskemærke ved flere perler ("Jeg havde en natlig drøm", "Havets urolige bølger", "Står og beundrer min ager", "Maria i sin rosengård"), men et gennembrud ude på højskolerne og i sognegårdene er et nåleøje at komme igennem, og folkets smag kan være uransagelig.
Jens Nielsen har allerede med to melodier i Højskolesangbogen vist, at han kan ramme folketonen. Det bliver næppe sidste gang han er med dér. Og Peter Lindhardt Tofts melodier kan også sagtens ende i både højskolesangbog og salmebog.
En gennemlytning af udgivelsens 30 sange er hård kost for et jazzøre som undertegnedes. Selv tidens simpleste hitsange pakkes i dag ind i stor, flot og velproduceret lyd. Men her pakkes ikke noget ind. Alle 30 sange er indspillet helt enkelt: driftsikkert og uprætentiøst klaver fra Peter Lindhardt Tofts hånd og vokaler fra tre skiftende solister og på enkelte sange Nordjysk Pigekor. De gør det sådan set godt. Pigekoret med tekstnære fraseringer og ganske ren og fin klang - ikke mindst i de mere klassiske satser. Og Karen Grarups solovokal lægger man også positivt mærke til. Men jazzkatte har været forvist fra lokalet, det er sikkert og vist.
Hits fra radioen ender ofte i diverse sangbøger og viser sig mere eller mindre usyngelige som fællessang (med Gnags' "Danmarkssang" i Højskolesangbogen som et ofte fremført eksempel). De to sangskrivere bag "Tillæg til den danske sangskat" har ikke gjort forsøget på at trænge den modsatte vej - fra fællessangsgenren til rotation på de store radiokanaler. Cd'en er nem at gå til som pædagogisk redskab, men uden en jordisk chance for at komme videre end til musikpædagogens lydanlæg. I det hele taget er udgivelsen en pæn, skikkelig og måske rigeligt velfriseret affære. Det gør så ingenting, hvis mange af sangene bliver grebet rundt omkring af syngende forsamlinger, og det skal hermed være varmt anbefalet.
kultur@k.dk
Tillæg til den danske sangskat: Sangbog med 30 nye folkelige fællessange. Nodehæfte og cd. Dansk Sang. Folkeskolens Musiklærer-forening.