Fem ud af seks stjerner
Fredag aften på Louisiana var et studie i, hvorfor nogle musikere bliver større end andre. Det handler nemlig så langtfra kun om tekniske kundskaber og instrumental ekvilibrisme. Det handler om ydmyghed, om at have noget på hjerte, om at give sig hen til musikken, men især om at have evnen til at folde musikkens kerne ud indefra. Det har tre af denne anmelders absolutte yngre favoritter, som også spiller sammen i en trio, når de ikke lige er solister rundt omkring i verdens store koncertsale. Det drejer sig om Renaud Capuçon på violin, Daniel Müller-Schott på cello og Nicholas Angelich på klaver. De skabte sammen magiske øjeblikke fulde af fortættet intensitet, nærvær og passion i trioer af Schumann og Tjajkovskij.
Schumanns trio nr. 1 i d-mol er et værk, der bevæger sig fra det begsorte til det orgiastisk lysende, og det var en fornøjelse at være med på rejsen. Førstesatsen blev et frådende drama, hvor Capuçon i dyb koncentration tegnede de dynamiske streger elegant op og lod sin insisterende tone blande harmonisk med Angelichs og Müller-Schotts poetiske spil.
Også andensatsen blev en lystvandring i spilleglæde, hvor de hurtigt springende temaer blev pumpet fulde af positiv energi. Kontrasten hertil var den langsomme tredjesats præget af vemod og længsel, hvor Capuçons violin smukt hviskende indledte satsen sammen med Angelichs dybt følsomme spil. Denne anmelder var rørt, ærlig talt. Sidste sats blev en opvisning i musikalsk fortællekunst i verdensklasse. Udtryksmættet, kontrastfuldt vibrerende og med pulserende glød hamrede de som en sammentømret enhed mod mål. Schumanns nogle gange temmelig fragmenterede og kølige lydbillede blev her ladet med varme, sanselighed og en indædt ambition om at trænge ind til kernen.
Tjajkovskijs trio i a-mol blev om muligt endnu mere intenst forløst. Værket er skrevet til minde om Nikolaj Rubinstein, Ruslands store pianist i Tjajkovskijs samtid, og er et emblematisk eksempel på, hvordan musik kan påkalde følelser og blotlægge dem, især som det blev spillet her, hvor man som lytter havde det, som om man var pilen, der lå klar på den hårdest opstrammede bue. Masser af farver blev påført det musikalske maleri, der bar præg af letløbende melodier og den typisk Tjajkovskijske sans for at bygge medrivende klimakser. Andensatsen blev med sine potente variationer og legende dansante passager en fortrinlig afslutning på en aften, jeg vil huske, og som De ikke må snyde Dem selv for, når den sendes i radioen på søndag.
kultur@k.dk
Renaud Capuçon (violin), Daniel Müller-Schott (cello), Nicholas Angelich (klaver). Louisiana. Fredag. Koncerten genudsendes i P2 søndag den 28. november.