Elegant spillet Schumann
Den japanske pianist Mitsuko Uchida er mest kendt for sine Mozart-fortolkninger, som denne anmelder også i tidens løb har sat stor pris på. Schumann-værker har hun derimod i sin lange karriere kun udgivet én cd med tidligere, men i anledning af 200-året for Schumanns fødsel har hun indspillet to af hans hovedværker: "Davidsbündlertänze" og "Fantasie". Også på denne nye udgivelse sporer man straks Uchidas signatur: en varm, poetisk klang, der rummer en usædvanlig ro og udtryksfuldhed.
"Davidsbündlertänze" består af 18 små danse, hvoraf godt den ene halvdel er driftige, livlige, og den anden halvdel indadvendte og mere melankolske. Her har Uchida især godt greb om sidstnævnte, som gennemstrømmes af indsigtsfulde fraseringer og en klanglig ynde. Til gengæld oplever man ikke den samme kontrast som i mange andre indspilninger mellem de udadvendte og de indadvendte danse, da Uchida vægrer sig ved at gå til stålet i de udadvendte, der ofte spilles med en helt anden hårdtslående kraft. Hendes fortolkning giver på den anden side et mere sammenhængende billede af dette fragmenterede værk, end man ellers hører. Og så spiller hun simpelthen lyttelækkert - man nyder det.
Det samme gælder for "Fantasie", et værk i tre satser, hvor Uchida igen har bedst fornemmelse for de langsomme passager. Måske man også bør anføre, at det er hørbart, at hun har brugt det meste af sit liv på den klassiske tradition – Beethoven, Mozart, Schubert - for fraseringerne har mere ømhed, er mere omfavnende, om man vil, end hvis de var spillet af én, der havde sit foretrukne repertoire i værker af for eksempel Liszt, Rachmaninov og Debussy. Så holder man af sin Schumann, spillet enkelt og forførende, skal man endelig gå til Uchida. Søger man rå, blottede nervetråde, skal man ikke.
Schumann: Davidsbündlertänze. Fantasie. Klaver: Mitsuko Uchida. Decca. 478 2280.
Herlige Bach-kantater
Jeg kan ikke anbefale den udgivelsesrække af Bach-kantater nok, som John Eliot Gardiner i de seneste år har været i gang med at udgive på sit eget selskab, Soli Deo Gloria. Rækken af udgivelser har sin grund i den episke pilgrimsrejse, som han tog på i år 2000 sammen med The English Baroque Soloists og The Monteverdi Choir. Her besøgte de en lang række kirker rundt omkring i Europa og spillede netop de kantater, der passede til den pågældende dag i kirkeåret. På denne seneste udgivelse finder man således Bachs kantater til den 20. søndag efter trinitatis optaget live i Genova, og kantaterne til den 21. søndag efter trinitatis optaget live i Greenwich.
For alle elskere af Bachs musik i almindelighed og hans kantater i særdeleshed er det et must, især fordi det drejer sig om indspilninger af en række knap så kendte kantater, som ikke desto mindre er af musikalsk og kompositorisk fineste kvalitet. Gardiner har en frisk tilgang til musikken, der er præget af pænt hurtige tempi, uden det dog går ud over det højstemte, men egentlig blot gør musikken den tand mere sprød og livlig. Og selvom der er tale om alvorlige sager, er der en så stor opløftende
melodirigdom at hente i Bachs musik, at den strenghed, nogle måske forbinder med ham, er svær at spore her. Hør for eksempel Magdalena Ko'ená i arien "Ich bin herrlich, ich bin schön" fra kantaten "Ich gehe und suche mit Verlangen", BWV 49, eller tenoren Christoph Genz i arien "Ermuntre dich: Dein Heiland klopft" fra kantaten "Schmücke dich, o liebe Seele", BWV 180. Det er musik af en lykkebringende kraft, herligt sunget af disse fremragende sangere og spillet med en intuitiv elegance af orkestret. Hvordan de uge efter uge i løbet af et helt år kunne holde et så højt niveau er uforståeligt. Vi andre kan kun glæde os over det formidable resultat.
Bach kantater, vol. 11. Dirigent: John Eliot Gardiner. The English Baroque Soloists. The Monteverdi Choir. SDG 168.
