Klassisk musik

Læs to anmeldelser af nye klassiske udgivelser

Kejserlige koncerter

Fem ud af seks stjerner

Hvad i alverden skal man med endnu et sæt af Beethovens fem klaverkoncerter? Er der ikke allerede nok på markedet? Jo, og derfor har et nyt sæt også fået lov til at ligge længe i anmelderens store stak af cd?er. Men da den endelig dukkede op til overfladen og røg i afspilleren, ville begejstringen ingen ende tage. Den har da også fået en ekstatisk modtagelse af kolleger rundtom i verden. Det bliver jeg – en smule forudsigeligt - også nødt til at give den. Koncerterne rummer groft sagt facitlisten for god musik; på den står ord som frisk, sprød, let og opløftende. I centrum for herlighederne finder man den 38-årige engelske pianist Paul Lewis, der sidste år udgav sine indspilninger af Beethovens 32 sonater. Han er i stand til at levere et helt nyt blik på koncerterne: Han har både fornemmelse for musikkens intellektuelle kompleksitet og de forførende sangbare melodier, samtidig med at han former de musikalske forløb lysende og frit strømmede og - vigtigst af alt - mindre dramatisk hidsigt og selvhævdende, end man er vant til. Hans stilistiske kunnen er så overbevisende, at han kan læne sig tilbage og give musikken ro, elegance og vid. Man mærker ikke anstrengelserne bag den adrætte, sprøde tone. Tag f.eks. den 3. klaverkoncert, hvor alt ydre blær er blæst væk til fordel for dybdeborende musikalsk dialog. Eller den 5. klaverkoncert, som kan være belastende agiterende i al sin kejserlige vælde. Det er den ikke her, og det hænger også sammen med BBC-symfoniorkestret og dirigent Jirí Belohlávek, der spiller lige så letløbende frigjort som Lewis selv og i de helt rette tempi. Hver eneste detalje indplaceres simpelthen smukt i det samlede finesserige hele. Så skriv den endelig på ønskesedlen til jul, og du har musik, der holder en generation eller to.

Klaverkoncerter 1-5. BBC Symfoniorkester. Dirigent: Jirí Belohlávek. Klaver: Paul Lewis. Harmoni Mundi. 902053.55.

Canadiske genistreger

Fem ud af seks stjerner

Canadieren Marc-André Hamelin er verdens i dag mest virtuose pianist. Hans ry vokser år for år, og årsagen til, at han ikke er lige så kendt som så mange andre, er to ting: Han har stædigt holdt fast i det samme, mindre pladeselskab igennem 35 cd'er, og han er ikke fotogen som en Lang Lang eller de unge kvinder, der dominerer scenen i dag. Men han er denne anmelders uomtvistelige favorit. På en ny cd skriver han sig ind i den lange tradition for pianister, der også komponerer, da den kun rummer hans egne værker. Eller 'egne værker' er så meget sagt: Han står tydeligt på skuldrene af sine helte i samtlige værker, ikke mindst i de 12 etuder. Den første og den tiende bygger på Chopin, den tredje, en virkelig genistreg, tager sit udgangspunkt i Paganini og Liszt, den fjerde bygger på to værker af Alkan, men også Tjajkovskij, Scarlatti og Rossini bliver filtreret igennem Hamelins kompositoriske kunnen. Det, der kendetegner etuderne, er uforligneligt pianistisk artisteri, humoristiske eksperimenter, en boblende spilleglæde og et fuldstændigt transparent klangbillede – alt sammen i dyb respekt for traditionen og den uendelige mængde klaverlitteratur, Hamelin kender bedre end de fleste. Cd?en rummer også en lille perle af en nocturne og uddrag fra suiten "Con intimissimo sentimento". Her viser Hamelin sig fra sin mere poetiske, roligt reflekterende side, og især den lille sats "Music box" overbeviser. Cd?ens sidste værk er fra 2007 og er dedikeret til hans forlovede, Cathy. Det er ikke så absurd teknisk vanskeligt som de øvrige værker, men snarere et tilforladeligt ømt musikalsk kærlighedsdigt. Selvfølgelig er ikke alle værker på cd?en lige geniale, men for alle elskere af klavermusik - eller bare god musik i det hele taget - er det her et absolut must. Det er så umiddelbart, og diversiteten så enorm. Og så er det noget, som moderne kompositionsmusik er alt for sjældent: Uhøjtideligt underholdende.

Marc-André Hamelin: Études. Klaver: Marc-André Hamelin. Hyperion. CDA67789.

kultur@k.dk