Der er forskel på at opleve "Messias" i en kirke og i en koncertsal. Selvfølgelig er der det. Men det blev understreget ved DR UnderholdningsOrkestrets og VokalEnsemblets "Messias" i Koncerthuset i fredags.
Lad os tage en ting som påklædningen, hvor de to kvindelige sangere var mere end almindeligt nedringede; det ville aldrig være sket i en kirke.
Og så var der selve rammen: Et kirkerum forlener en med ro, ærbødighed og taknemmelighed i fællesskab, hvor en koncertsal står for underholdning og individuel oplevelseskultur.
Men nu er "Messias" jo heller aldrig bare "Messias", for siden premieren i 1741 er den altid blevet opført under hensyntagen til, hvilke sangere og musikere man nu lige havde til rådighed. I fredags havde man nogle af de bedre, da man opførte hele 1. del og uddrag fra 2. og 3. del.
Ralf Gupta skulle have dirigeret, men havde meldt forfald, så i stedet var orkestrets normale chefdirigent, Adam Fischer, sprunget ind. Han skabte et varmt og sanseligt lydbillede, mere lækkert vuggende end hidsigt æggende og satte uden de store bevægelser en fremadrettet puls.
Det gjorde, at man nok holdt varmen, men denne anmelder havde alligevel forestillet sig en hurtigere, mere rytmisk pågående "Messias", når man nu kender Fischers varemærke: den eruptive, dynamiske klang, som det for eksempel er lykkedes ham så smukt at skabe på orkestrets Mozart-udgivelser.
Men på trods af det var det stadig orkesterspil af højeste klasse, man var vidne til, med masser af mættede klangfarver og strygere, der havde tilstrækkeligt svirp i håndleddet til, at det aldrig blev blegt, pastelagtigt.
Vokalensemblet klang for det meste pænt uden at være prangende. Man blev altså ikke løftet helt til himlen af deres indsats, men det gjorde man til gengæld af sopranen Sonya Yoncheva.
Hun var så absolut aftenens positive overraskelse med en blid, egal tone, der gjorde "Rejocie greatly, O daughter of Zion" til et af aftenens højdepunkter.
Koloraturerne var perfekt afrundede, og hun besad samtidig en varm, levende klang, der skabte noget nærvær omkring hende. "I know that my Redeemer liveth" og "If God be for us" fra 3. del var også rig på stoflighed og præcision fra hendes side.
Et underfundigt smil om munden og en nærmest erotisk udstråling øgede dog ikke ligefrem det religiøse snit i dette værk.
Alten Sonia Prina, der har medvirket på en række af de senere års bedste Händel-indspilninger, gjorde god fyldest i den store arie "He was despised and rejected of men", men hendes stemme fik ikke denne aften Deres anmelder til at gå ud af sit gode skind. Dertil var den for køligt kantet.
De to mænd - Szabolcs Brickner og Markus Scwartz - sang pænt, men ikke specielt mindeværdigt. Nej, det er lækkert orkesterspil og en sopran, man husker fra denne aften, hvor de religiøse følelser skulle kæmpe hårdt for at trænge igennem.
Messias. Den 17. december. DR Underholdnings-Orkestret. DR VokalEnsemblet. Dirigent: Adam Fischer. Koncerthuset.