Vældige symfonier og indtagende vokalmusik

Peter Dürrfeld anmelder her to nye cd'er med klassisk musik

Den franske komponist Olivier Messiaen levede 1908-1992 og betragtes som netop afdøde Pierre Boulez som en af de største komponister i det 20. århundrede.
Den franske komponist Olivier Messiaen levede 1908-1992 og betragtes som netop afdøde Pierre Boulez som en af de største komponister i det 20. århundrede. . Foto: Scanpix.

Bernard Haitink – The Symphony Edition – 36 cd’er med Royal Concertgebouw Orchestra, Decca 478 6360

Fem stjerner

Concertgebouw-orkestret fra Amsterdam kan bryste sig af at have været et af verdens bedste symfoniske ensembler i mere end et århundrede. For klassisk interesserede turister er det en attraktion på niveau med Van Gogh-museet og den hollandske hovedstads kanaler.

Bernhard Haitink (født 1929) blev i begyndelsen af 1960'erne leder af orkestret, og den stoute hollænder indspillede en lang række symfonier på plademærkerne Philips og Decca - senere også EMI. Han blev ikke mindst berømmet for sine Mahler-fortolkninger.

Nu har Universal udsendt en box, hvor man på hele 36 cd'er får samtlige symfonier af Beethoven, Brahms, Bruckner, Mahler, Schumann og Tjajkovskij med den yderst attraktive kombination Concertgebouw plus Haitink. Facit er naturligvis strålende. Haitink er ikke ekstremernes mand, og det er heller ikke nødvendigt med outrerede tiltag, når man eksempelvis opfører Mahlers tredje symfoni eller Beethovens femte eller Tjajkovskijs ”Manfred”-symfoni.

Pointen er, at musikken er ekstrem nok i sig selv, når den bliver spillet af et så fremragende orkester, dirigeret af en så kyndig maestro.

En hastig sammentælling viser, at det drejer sig om i alt 44 symfonier, idet også værker som Bruckners ”nulte” symfoni og Mahlers ufuldendte 10. er med i boksen. Det samme gælder en række tillægsgevinster i form af Beethovens ”Egmont”-ouverture, Brahms' to serenader, de skønne Haydn-variationer samt to ouverturer, ligesom der er blevet plads til et par Schumann-ouverturer og hele seks orkesterstykker af Tjajkovskij, heriblandt ”1812”-ouverturen, den vidunderlige ”Romeo og Julie”-fantasi og den dybt gribende ”Francesca di Rimini”.

Optagelserne stammer fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne, og den tekniske kvalitet er glimrende. Der medfølger et beskedent teksthæfte med de nødvendige infos, men ellers er udstyret bestemt ikke prangende. Det er indholdet til gengæld!

L’amour et la foi – Vocal Music by Olivier Messiaen – Marcus Creed, conductor – OUR Recordings 6.220612.

Fem stjerner

Den franske komponist Olivier Messiaen (1908-1992) betragtes i lighed med sin landsmand, netop afdøde Pierre Boulez, som en af de største komponister i det 20. århundrede, og er man nysgerrig efter at lære hans vokalmusik nærmere at kende, er det værd at anskaffe sig en ny cd fra OUR Recordings. ”L'amour et la foi” (kærligheden og troen), som titlen er blevet, rummer tre vokalværker af Messiaen, og pladen har meget fortjent vundet den prestigefyldte pris Diapason d'Or, opkaldt efter det franske musiktidsskrift Diapason (stemmegaffel).

Hovedværet, der varer godt 35 minutter, er ”Trois petites liturgies de la Présence divine”, tre små liturgiske stykker om Guds tilstedeværelse. Messiaen har selv skrevet teksten til disse tankevækkende stykker. Han komponerede værket i 1943, men på grund af krigen måtte førsteopførelsen vente til april 1945, hvor de tyske tropper havde forladt Paris. En masse førende kulturpersonligheder var til stede ved den lejlighed, heriblandt maleren Georges Braque, digteren Paul louard og komponisterne Arthur Honegger, Francis Poulenc - og Pierre Boulez.

De kunne glæde sig over det tresatsede og yderst dybsindige værk for 16 strygere, 18 sopraner, klaver og andre instrumenter, således det relativt nye ondes Martenot, et tidligt elektronisk tasteinstrument, opfundet af Maurice Martenot cirka 15 år tidligere.

På den nye skive sørger DR's VokalEnsemblet og KoncertKoret, dirigeret af englænderen Marcus Creed, for en overbevisende fremførelse, assisteret af Marianna Shirinyan på klaver og Thomas Bloch på omtalte ondes Martenot.

Efter det korte mellemspil ”O sacrum convivium” (fra 1937), sunget på latin, følger cd'ens andet store værk, ”Cinq Rechants” (Fem refrainer) fra 1948, skrevet for 12 solostemmer og sunget skiftevis på fransk og et sanskrit-lignende sprog, som Messiaen selv havde opfundet.

Alt det kan man læse nærmere om i det forbilledlige teksthæfte, der følger med denne temmelig krævende, men også uhyre givende udgivelse.

kultur@k.dk