Myanmar

Indholdsfortegnelse

Areal 676.560 km2

Indbyggertal (2010) 60.280.000

Hovedstad Naypyidaw

Sprog burmesisk (off.) og andre tibeto-burmesiske sprog, karensprog, mon-khmer-sprog

Befolkning burmesere 68%, shan 9%, karener 7%, arakan 4%, mon 2%, andre 10%

Religion buddhister 89%, muslimer 4%, baptister 3%, katolikker 1%, naturfolks religioner 1%, andre 2%

Møntenhed kyat

1. Kort og historie

Myanmar var britisk koloni fra 1886 til 1947. Landet vandt sin uafhængighed under general Aung San – Aung San Suu Kyis far. Han blev slået ihjel samme år. Landet havde en demokratisk regering frem til 1962, hvor general Ne Win tog magten ved et militærkup. Han sad ved magten i 26 år frem til 1988, hvor general Saw Maung overtog. Efter et kortvarigt mellemspil med forsøg på demokratisk valg i 1990 tog militæret igen fuldstændig magten, og fra 1992 blev juntaen ledet af general Than Shwe.

Than Shwe trak sig tilbage i 2010, hvor daværende general og premierminister Thein Sein blev valgt som præsident. Han trak i civil og har siden stået i spidsen for en erklæret reformkurs med det formål at skabe et moderne, udviklet og demokratisk Myanmar inden 2030. Trods sin militære fortid nyder Thein Sein udbredt respekt og tillid i befolkningen. Præsidentens – og parlamentets – indflydelse defineres dog i sidste ende af militæret, der ifølge forfatningen stadig har nærmest uindskrænket magt.

2. Kristeligt Dagblad i Myanmar

Når generaler stiller støvlerne

Den 1. april 2013 var det et år siden, at demokratiikonet Aung San Suu Kyi blev valgt til parlamentet efter 21 års kamp. Valget var det foreløbige højdepunkt i Myanmars historisk fredelig omstilling fra militærdiktatur til demokrati. Men hvor dybt stikker reformerne, og hvad betyder de for landets 60 millioner indbyggere?

Kristeligt Dagblad har besøgt Myanmar for at se nærmere på udfordringerne efter årtier med militærstyre i et af verdens fattigste lande.

3. Artikler